27.3.11

Rester og andre tiltag

Vores familie er "kun" samlet om aftensmaden fire gange om ugen. De andre tre er Ældste på Ungdomsskolen.
De dage han er der, får han lidt penge til en toast, så han ikke afgår ved døden af sult (og vi kan være sikre på at der også er til lidt morgenmad til os andre dagen der på...).

Vi er jo vanedyr (med forskellige ting) og det har vi også været, når det gælder søndags middagen. Den bliver da serveret søndag aften...
Ja det gjorde den, men ikke længere. Med mindre en af os (der laver maden) ikke er hjemme, så spiser vi middag kl. 13. For så kan Ældste være med.
I dag fik vi have ældstes livret: Tortelini med kødsovs. Så ved vi hvor vi har ham ;0)
Til aften skal vi andre 4, så bare have et stykke brød med pålæg. Dejligt enkelt.

Ikke nogen særlig fotogen ret...

Vores fredag er også blevet til restedag, hvis der er rester tilbage fra i løbet af ugen eller i fryseren.
Hader at skulle lave mad om fredagen. Er for flad, gider ikke og en helt masse andet.
To tiltag, som jeg tror bliver gode.
Så skal jeg bare have familien med på at lave madplan OG ungerne til at have en maddag hver (med regler, for ellers får vi kun pasta med valnøddepesto, når Ældste skal lave med og mad med alt for mange grøntsager, vil brødrene mene, når Frøkenen skal lave mad).
Yngste skal selvfølgelig ikke selv stå for køkkentjansen, men han skal være med til at vælge og lave, hvad han kan.

Men mere om det, hvis det bliver til noget...

2 kommentarer:

  1. Rigtig god måde, at samle familien på når det nu ikke kan være søndag aften.

    Her har vi tirsdag og søndag, hvor vi er rimlig sikre på, at alle er hjemme. De dage hvor manden og jeg er til spinning spiser de selv og vi nupper bare lidt brød. Fredag er tit rugbrød med grønt og god pålæg eller smørrebrød udefra.

    God søndag - I sidder sikkert og spiser lige nu :-)

    SvarSlet
  2. Fru E - Vi var lige færdige og på vej ud og gå.
    Det er svære og svære at samle alle, for jo ældre, jo flere fornøjelser.
    Jeg har en ikke rugbrødselskende familie (læs: børn), så fredag skal være fingermad, så som pizza, skinekstang eller lignende som kan spises for TV'et (Disney sjov).

    Dejlig søndag til jer!

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺