18.9.10

Fra gemmekassen #2

Dengang i 1996, da jeg hjalp min Far med at rydde min Farmors lejlighed, tog jeg en masse ting med hjem (eller sådan føltes det, for vi havde ikke bil og det hele blev transporteret i en 'pensionisttrailer' af mange omgange, med bus og tog).

Blandt min elskede Farmors ting, var der denne lysestage, som jeg ikke anede, hvad var lavet af. Jeg har ikke rigtig turde pudse den, men den trængte så meget!

Da jeg så for nylig fandt min mor's mange pudsemidler, tænkte jeg at 'hvad pokker, det kan vel ikke skade!!' og jeg prøvede med lidt silvo og brasso 'i det ene hjørne'.
Det gav blod på tanden!

Jeg ved nu, at den helt sikkert er forsølvet, for den er 'slidt i kanterne', men sikken en forskel!
Se selv før og efter



Og så er tricket med at  bruge kedeligt lys på før-billedet og dejlig sol på efter-billedet brugt uden at tænke over det ;0)

4 kommentarer:

  1. Hvor blev den fin....hvor sjovt at du har gemt den....og man bliver jo heldigvis bedre til det med fotografering hen ad vejen.....

    SvarSlet
  2. Rejen - Ja ikk'!
    Jeg elsker sådan noget og kan bare ikke få mig selv til at give den væk.
    Det var nu mere dovenskab der fik mig til at knipse stagen på spisebordet i halvmørke kl. tidligere her til morgen. Da solen kom frem var det svært at lave det om, for der var den pudset ;0)

    SvarSlet
  3. Hold da helt op hvor er den blevet flot! Selvom det første billede er mørkt kan man nu sagtens se forskellen ;) Tillykke med den "nye" stage :)

    SvarSlet
  4. Anette - Tak! Anede ikke at der gemte sig sådan en under skidtet. Den skal hygge på spisebordet i aften :0)

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺