7.7.10

Hvor er mit barn... ;0)

Jeg havde lovet, at hente Yngste i børnehaven i dag.
Jeg kommer der over og går ud på legepladsen.
En dreng spørger, om jeg skal hente August.
Det bekræfter jeg og får at vide at han er nede ved sandkassen.

Jeg går der ned og ser selvfølgelig efter mit yngel, men kan ikke lige se ham.
Tjekker en ekstra gang og syntes jeg kan kende hans shorts, som vist sidder på en anden dreng...NOT!!

Vi blev klippet i går og jeg kunne simpelthen bare ikke kende min lille frækkert af en søn - PINLIGT!! ;0)

Nu har vi været hjemme i en times tid og han har lukket omverdenen ude, for en kort stund...

10 kommentarer:

  1. Blev helt nervøs, da jeg læste overskriften ! Godt hanhar det godt , træt men godt :-)

    SvarSlet
  2. Sødt foto og godt han var der:-)

    SvarSlet
  3. Losarinas mor - Jeg burde nok lave en smiley efter overskriften. Han har det skam godt og lige nu er han vågen og vil kun sove hvis jeg går med ind. Men ok, jeg skal jo på job i morgen og skal jo have min skønhedssøvn ;)
    ___

    Margith - Tak og ja jeg følte mig lidt dum, da jeg stod og så på ham og ikke kunne kende ham ;0)

    SvarSlet
  4. Haha, skøn historie, Kari - jeg håber, det var den rigtige lille dreng, du fik med hjem :-)
    Klem og ha' en dejlig sommerdag!

    SvarSlet
  5. Haha, nogle gange kan man bare ikke se skoven for bare træer :o)

    Godt du fandt ham igen :o)

    SvarSlet
  6. Madame - Jo, han lystre på navnet og vil kun være hos mig. Så jeg tror den er god nok ;0)
    Rigtig god aften og knus!
    ___

    Esther - Nej og i en børnehave er der mange træer ;0)

    SvarSlet
  7. He he ... du må vist passe på med det der klipperi :-).
    Men hvor er det et sødt billede af (nyklippede) August.

    SvarSlet
  8. Bente - Nej jeg tror han skal klippes noget oftere, så frisuren ikke forandret så meget ;0)

    SvarSlet
  9. Haha, skøn historie og puha... jo - lettere pinligt måske, men ikke så pinligt, som en bekendt, der hentede det forkerte barn med hjem. Det var pinligt for hende, at hun ikke kunne genkende sit barnebarn, men da meget mere pinligt, at ingen i institutionen fortalte hende, at det ikke var det rigtige barn. Det skulle efter sigende være en veninde til omtalte farmor, der opdagede fejlen efter de var kommet hjem.
    Hmmmm.
    Jeg påstår hårdnakket, at jeg ikke tror på historien, men familien siger, at det passer, og at der var en god grund til, at det overhovedet kunne ske. Jeg fik den gode grund, som jeg desværre ikke kan gengive, men jeg køber alligevel ikke historien.
    Synes du, den lyder sandsynlig?

    SvarSlet
  10. Ellen - Jo tak, jeg følte mig lidt dum, da jeg opdagede, at det barn, jeg havde ladet mit glide hen over nogle gange, faktisk var mit...

    Den historie lyder en anelse for urealistisk! Jeg tror ikke et fremmed barn vil følge med en fremmed hjem, uden at det vil blive opdaget af henteren.
    Historien er både sjov, pinlig og lidt uhyggelig. Men den lyder mest som en vandrehistorie, der er blevet bygget på hen af vejen.

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺