29.4.10

Sidste dag

I dag har to af mine børn sidste dag.

Frøkenen har sidste dag i klubben. Det er hun ked af, for hun elsker at gå der, men når man skal i 7. efter sommerferien, så er man for gammel.
Nu hedder det så ungdomsskolen i stedet for.

Og Yngste har sidste dag hos Spilopperne. Så er det år gået, hvor de bliver modnet til at komme i en rigtig børnehave.
De sidste to måneder har de været på besøg på deres nye stuer og det er gået rigtig godt, så der er ingen betænkeligheder der.

Frøkenen og alle de andre 6. klassers "børn" bliver fejret med lagkage.
Yngste skal have hyggefrokost på stuen og i eftermiddag er der farvelhygge for og med forældrene.

Og jeg selv - ja jeg har taget en fridag. Jeg skal have forberedt nogle ting til vores St. Bededags brunch i morgen for vores venner. Og så skal jeg nyde ensomheden her hjemme ;0)

7 kommentarer:

  1. Ny begyndelser.
    Nyd din fridag :-)

    SvarSlet
  2. Det lyder dejligt at du har taget fri, så du kan nyde farvelhyggen sammen med Yngste. Ha' en god dag, varme klem til dig :-)

    SvarSlet
  3. Så har du ikke små børn mere, når Yngste starter i børnehaven!?
    Og Frøkenen skal til at være yngste i den nye klub :-)
    Hav en skøn fridag.

    SvarSlet
  4. En ny begyndelse er altid spændende, men for pokker hvor bliver sådan nogle unger hurtigt store

    SvarSlet
  5. Losarinas Mor - Ja, men heldigvis er det en blid ny begyndelse for dem begge. De har været de nye steder og kender omgivelserne og så skal deres venner jo også med videre :)
    Rigtig god dag til dig!
    ___

    Madame - Ja der bliver både tid til forberedelserne til i morgen og et farvel til 3 dejlige voksne, som har fået rigtig meget ud af de 14 små spilopper.

    Rigtig god dag og klem!
    ___

    Kisser - Nej nu er der ikke flere babyer her og en teenager er stærkt på vej ;0)
    Tak og rigtig god dag til dig!
    ___

    Pernille - Åh ja Pernille! Ham mindstemanden, min baby, er snart så stor, at han ikke gider kysse og kramme og Frøkenen, min eneste tøs, er snart (når tiden nu går så hurtigt) flyvefærdig...
    Puuh ha'!

    SvarSlet
  6. Nyd dagen derhjemme :) Ja tiden går stærkt - håber de får en god "sidste-dag" Knus

    SvarSlet
  7. Anette - Den blev nydt! :0)
    De fik en rigtig god sidste dag. De rykker ind i bygningen ved siden af den de kommer fra, så der er ikke så langt til en kram fra en gammel voksen.
    Knus

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺