31.7.09

Knuthenborg

Man kan ikke feriere på sydhavsøerne uden en dag i Knuthenborg Park og Safari.
Ihver tilfælde ikke når man har dyreglade børn med, som vi havde.
Så onsdagen blev så brugt på dyr dyr dyr.

Ved indgangen klappede vi æsler og fodrede geder med blade og græs.

Vi snuppede en tur ind hos kappebavianerne. Det var total lykke syntes Yngste. Tænk at få lov at fodre dem med farverig fodder :0)




En abe på hver sin side af ruden ;)


Så videre over og holde i kø, for at komme ind til tigerne. Mens vi sad der i bilen og kørte sneglefart mod tigerindhegningen, begyndte dråberne at falde.

Da vi endelig, efter små 30 min, nåede indenfor indhegningen, var tigerne væk og så er 10 km i timen altså meget sneglefart. Yngste syntes det var så kedeligt, at han midtvejs faldt i søvn og overhovedet ikke var til at vække, da vi nåede udgangen og tigerne. De lå pænt der i regnen og ventede.


Dette var det skarpeste billed, Ældste fik taget, gennem en regnvåd rude.

Resten af tiden skiftes regnen og solen til at kæmpe om territorier, så frokosten blev spist under parasol i let regn, fuglene blev set i næsten tørvejr og legepladsen blev besøgt i næsten helt tørvejr.
Hjemturen var vist mest tørvejr og sol.

Dagen var til alles glæde. Yngste taler stadig om fodring af aberne. Det var bare ren lykke :0)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺