21.6.09

Helsingør Väla Bjuv Helsingør

Af sted gik det mod vores naboland Sverige.
I høj sol blev vi sejlet til Sverige af Halmet af Helsingborg. Vi havde bestemt os for, at køre til Väla Centeret og ose lidt. Vi har ikke været det i 11 år.


Centeret er vokset meget på de år, så vi fik set på div. butikker. Vi var dog enige om, at man skal se sig for, selvom alting er billigere i Sverige. Mange af de tøjbutikker vi var i, stod der samme pris, hvad enten det var i danske kroner eller svenske. Men vi var egentlig ligeglade, for vi købte ikke noget.

Da vi havde set det vi skulle, blev vi enige om at besøge Gemalens søster og svoger i Bjuv.
På vej der til kom regnen...

Og den fortsatte mens vi var gæster. Det væltede faktisk ned et par timer.
En enkelt lille detalje, vi lige havde glemt var at Svoger havde fødselsdag...
Men uden gave, måtte det at vi kom på besøg være gaven ;)

Vi skulle bare lige have en kop kaffe og så hjem, men det ende med aftensmad også. Gemalens anden søster med husbond var der også.

Og som Madame har beskrevet, så var det midsommer i Sverige i fredags og det kunne så ses på familiens græsplæne. En miniature majstang stod pyntet med blomster. Desværre havde den ikke kunne li' den regn det lige havde væltet ned.

Kl. 19 vendte vi næsen hjemad igen. Denne gang gik turen til færgen, i sol og svenske sommer.
Det sidste lidt slørede billed er Sverige, da vi forlader det om bord på Aurora af Helsingborg.

3 kommentarer:

  1. Det lyder som den dejligste dag, I har haft! Og sjovt at man bruger majstang ved midsommer i Sverige - det er meget smukt, synes jeg. Uha, jeg må også se at komme til Sverige, min søn Frederik bor endda derovre :-)

    SvarSlet
  2. I havde da vist en rigtig skøn dag. Dejligt!

    Interessant at læse, at man (trods alt) skal se sig for med de svenske priser. Vi har planer om en snarlig tur, fordi man kan få den nye grill, vi mangler, til tæt på halv pris i Sverige. Og så er der jo noget ved det ;-).

    SvarSlet
  3. Madame - Ja da! Sverige ligger jo ikke så langt væk. Og hvis Frederik ikke bor for lange oppe eller inde i landet, så er en sommerdag i Sverige lige sagen.

    God aften :0)
    ___

    Bente - Jeg var egentlig en kende forarvet over at skulle give samme pris for noget der ovre, som her. Men jeg tror det var de forretninger, som også har butikker i DK/mærkevarer som sælges begge steder.

    Om der også berører andre varegrupper som din nye grill, så jeg ikke efter, men vær OBS.

    God aften :0)

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺