25.3.09

Frokost


Frokost her hjemme er ikke noget jeg er særlig god til at få gjort noget ved, men i dag var der lidt i køleskabet at arbejde med.

Jeg er meget glad for sylte, så da jeg så, de stadig solgte sylte hos vores lokale Superbrugs, så røg der lige en pakke med 4 skiver ned i kurven. Leverpostej har vi altid i huset, så den var let at lave ;0) og så havde jeg gemt lidt kylling i mandags, da jeg kogte sådan en til en gang "høns" i asparges og tarteletter.



Hos Karolines køkken (der har fået nyt layout) var jeg faldet over en opskrift på salat med kylling og mandler (kyllingesalat med mandler). Den skulle prøves og det blev den så i dag og den kan sagtens anbefales. Den smager godt og er let at lave, når det er lidt kogt/stegt kylling i overskud.


Da jeg lige var nede og købe salt (hvordan dælen kan man løbe tør for salt!!) stak jeg 2 gratis opskrifthæfter (inspirationshæfter, som der står på dem), Gæstefrokost og Snapas, i tasken. Begge fra Aalborg akvavit. Der er inspiration til hvad man kan lave og drikke snaps til og der er mange små lækre retter.

Det er bare ærgerligt, at der er ting jeg ikke kan li' og ting jeg ikke kan spise pga allergi.
Det skal lige siges at jeg er meget langt fra betydningen af kræsen. En af de få ting jeg ikke spiser er smør/fedtstof (på brød) og det har jeg ikke gjort siden jeg var 5 år. Kørvel har jeg også haft dårlig erfaring med og lam vokser og vokser, når jeg forsøgsvis prøver en bid.


Jeg drikke f. eks ikke snaps eller øl. Det er bare for fælt, at få i munden. Desværre er jeg sådan en der er helt vild med produkter med mange varianter. Snaps fås med mange smage eller man kan selv sætte smagen på. Øl fås også i mange typer og fra mange bryggerier. Jeg vil så gerne kunne drikke en øl eller lave en krydder/bærsnaps og nyde den, men den går ikke - endnu.

Kaffe er en anden af dem. Jeg elsker duften af kaffebønner. Snuser hver gang jeg skal købe nye bønner. Men men men den drik kan jeg heller ikke li' :0( Jo, i is eller i kager og chokolade ;)


Til gengæld elsker jeg sennep og der bliver også prøvet nye med mellemrum. Der er jeg så nok næsten den eneste her, der kan bruge mange minutter på en hylde med sennep.

Smag forandre sig og jeg plejer at prøve de ting, jeg ikke kan li' en gang om året. For måske...

2 kommentarer:

  1. Hvem der bare havde haft dig her til, at lave min frokost i dag. Så havde det nok været mere spændende end knækbrød med ost og en arbejds pc på skødet.

    SvarSlet
  2. Perle - Det er nu også kun fordi der er ferie. På min og yngstes fridage, bliver det også kun lige en hurtig mad eller hvad vi falder over når vi er nede og handle.
    Knækbrød med ost er nu en dejlig ting.

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺