8.2.09

Tøse fødselsdag

3 timer med tøsefnisen og høje stemmer blev overstået, uden de store skærmydsler.

Alle var mødt frem 14.10 og der kunne pakkes gaver ud. Frøkenen fik en masse hårbøjler og fyrfadslysestager, så nu skal hun bare huske at pleje håret, så de kommer til sin ret og få ryddet op på sin del af værelset, så hun kan pyntet med alle sine stager.

Dagens "tema" var teselskab. Så var det bare om det faldt i deres smag. Og jeg kan konstatere, at de nok lige var et par år for unge til det. Mine børn er flasket op med te og derfor glemmer jeg nok, at ikke alle er lige som dem. Te var ikke det der blev drukket mest af! Så rød og gul saftevand var der tilgengæld godt løb i ;0)

Til det "våde" blev der serveret lidt forskelligt.
De startede med sandwich med skinkesalat, leverpostej og helt almindelig skinke.



Der skulle have været både boller og scones, men Frøkenen mente, at boller fik de altid, så vi nøjes med scones. Dertil kunne de få enten smør og syltetøj eller flødeskum og syltetøj. Og begge dele blev benyttet. Scones plejer at blive sådan noget tørt noget, fordi det er på bagepulverbasis, men den påskrift jeg fandt på nettet på Politikens hjemmeside er god. Opskriften er lagt der af James Price. Selv idag er de bløde og fine. Ældste har spist 5 her til formiddag, udgørende hans frokost :0)





Intet teselskab uden småkager. Der var blevet bagt Cookies med havregryn og to slags chololade (forrest i skålen). En opskrift fundet hos NEWYORKERBYHEART og Bagte popcorn (kan anes bagerst i skålen) en småkage med popcorn i :0) Opskriften fundet hos Dansukker.



Da de havde forsynet sig med ovennævnte, blev der sat muffins og vandbakkelseskrans på bordet. Muffins'ne var med vanilje (lyserød glasur) og gulerod (hvid glasur). Opskriften stammer fra Kagekonen :0)



Kransen er fra Karolines køkken og lagt sammen med creme og frosne optøede kogt med sukker hindbær. Den var det til gengæld ikke den store rift om. Men mætheden havde nok også indfundet sig.


Appelsindans, gemmeleg udenfor, is til farvel og så lige en gætteleg og så var de 3 timer gået.
Så er der 7 måneder til næste gang ;0)




4 kommentarer:

  1. Tøserne kan ikke være meget sultne i aften med al det lækre hjemmebag.

    Det ser rigtig lækkert ud.

    SvarSlet
  2. Ungerne har da haft en ordentlig fest, men ih du milde et kæmpe arbejde du har haft med alle forberedelserne :-)

    SvarSlet
  3. Du godeste, hvor ambitiøst. Det ser godt nok lækkert ud. Heldige unger ;0)

    SvarSlet
  4. Perle - Hvis de var sultne, så var det deres egen skyld ;0)

    Madame - Der var fest!
    Og jeg overvurdere altid. Er bange for at nogen ikke får eller der er for lidt.

    Sussie - For ambitiøst, efter min mening. Men det ser jeg først bag efter.

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺