17.6.08

Uge 25, dag 2

To dage er allerede gået af uge 25. Der er ikke noget at sige til, at man ikke altid føler, alderen passer med sindet.

Mandag gik med arbejde - selvfølgelig. Mødte ind, arbejdede, så to timers årssamtale - som gik godt :o), så mere arbejde som gav to timers overarbejde. Den sædvanlige afslutning ligger forude, så igår var bare en af de lange dage.

Idag tirsdag gik sørme også med arbejde, dog kun en time ekstra, da der var caféaften på Frøkenens spor.
En hurtig aftenmad på McD. og så på skolen. Der var udstilling af det de havde lavet i skoleårets løb: shorts, tasker, net, forklæder m.m. i håndarbejde. Malerier, papmache, tegninger i billedkunst. Smykker, både, runer fra deres emne om stenalderen.
Så havde deres sanglærer øvet sange med 4. og 5. klasserne, som blev fremført og der var modeopvisning af de ovennævnte beklædninger fra håndarbjde.

Nu er jeg hjemme, jeg er træt og sengen bliver snart indtaget. Der er forbold i TV'et (larmende og søvndyssende når man ikke er til det)

Imorgen er atter en dag på jobbet med overarbejde.

4 kommentarer:

  1. Hvorfor alt det overarbejde?

    SvarSlet
  2. Simpelthen fordi jeg nu er alene på skansen. Der er ikke nok til to personer og lidt for meget til en, min studentermedhjælper skriver speciale og kommer først tilbage til august og jeg har nogle spændende opgaver i næste uge. Jeg vil bare være færdig torsdag når jeg går hjem (har fri fredag). Ellers bliver det bare FOR hektisk i uge 26.

    SvarSlet
  3. Sangen "Arbejde, arbejde" dækker nogle gange lidt for godt.

    Kram

    SvarSlet
  4. Perle - Ja den sang har passet fint til de 3 første dage i denne uge. Men nu er det også slut for denne gang. Jeg er med og imorgen har jeg fri!!

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺