7.6.08

Kold citronsovs til fisk og grønsager

I torsdags surfede jeg vildt omkring for at finde en opskrift på en kold sovs til vores grillede laks.

Jeg fandt en meget enkelt en og så var den samtidig god. Den blev spist helt, da den også smagte mums til grillede kartofler, courgetter, rød peber og løg.

Kold citronsovs

2-3 dl creme fraiche, græsk eller hvad I spiser
saft af en hel citron
1 spsk. honning
lidt reven citronskal
salt, peber

Det hele røres sammen og smages til med ekstra citron eller honning, alt efter om man vil have en syrlig sovs med sød undertone eller sød sovs med syrlig undertone.

Vores sovs var syrlig med søde undertoner, da jeg elsker citronsmagen og dens friskhed.

2 kommentarer:

  1. Lyder virkelig som en lækker opskrift. Er altid på udkig efter nye "kolde" saucer. Især om sommeren, men også fordi mine børn ikke rigtig er til de varme af slagsen.

    SvarSlet
  2. Min ældste kan ikke li' græsk yoghurt og jeg elsker den, da den har en længere holdbarhed. Da jeg med møje og besvær fik ham overtalt til at smage, havde han det ikke godt, for den smagte jo godt :o)

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺