10.5.08

Pinselørdag '08

Når jeg tænker på, hvordan jeg havde det igår, så virker det helt uvirkeligt, for idag er jeg frisk og har det fint. Jeg har ikke været udenfor endnu, så der kan ske noget der, men indtil nu er det en god dag.

Om lidt tager jeg en pille og så går jeg igang med dagens opgaver. Når pillen virker skal der hænges tøj ud. Egentlig skal mit blive inde, pollen sætter sig i tøjet, men jeg syntes ikke, jeg har plads, når jeg kan sætte det ud.

Jeg skal lave rabarbertærte idag. Aldrig prøvet det før, da Gemalen ikke er til rabarber, men når nu de er i grøntkassen, skal de bruges.
Jeg skal også lige finde noget tilbehør til dagens marinerede flankesteak. Det skal være spændende, for det tilbehør Gemalen diskede op med i torsdags var kedeligt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺