28.2.08

Jord under neglene

Min nabo mindede mig lige om, at der kun er 2 måneder, til vi skal holde konfirmation og min forhave ser sådan her ud!!



Der skal godt nok ske noget NU, så jeg gik igang med det lille stykke nede i højre hjørne af billedet. Jeg skal have fjernet de meget lange måtter af tør græs, så jeg kan se, hvad der er under. Altså ud over skovjordbær (ikke de små søde søde nogen), lidt forårsblomster og så padderokke eller juletræer, som vi kalder dem.

Da vi flyttede ind var der ikke ret mange blomster i haven og det er der stadigvæk ikke, men efter jeg er blevet bekendt med de mange bloggere der har underskønne haver, har jeg fået blod på tanden (og det er ikke fordi jeg har bidt mig i tungen af flovhed over det synlige rod der udgør haven) og i år vil jeg forsøge at være en rigtig haveentusiast.

Min have er ikke helt blomsterløs. Der er lidt forårsblomster hist og her. Der er lidt krokus plantet ved siden af mine krydderurter og så disse vintergækker i hjørnet af den forhave jeg skal i gang med.




Op af husmuren står denne lille hyacint. De hyacinter der står i min have er den type som vi køber til at pynte på bordet til jul. De er jo drevet frem, så løgenen giver ikke store flotte blomster. Men de små har også ret lidt endnu ;o)



Nu skal Lillemand op igen. Han har sovet 2½ time og det må være rigeligt for idag.

2 kommentarer:

  1. Sådan en konfirmation kan virkelig trække opgaver med sig ;o)

    De næste par dage bliver overhovedet ikke havevejr, men mon ikke du når haven igennem inden konfirmationen alligevel?

    God weekend.

    SvarSlet
  2. Jeg er heller ikke rigtig hjemme dene weekend. I morgen eftermiddag er der lederweekend hos spejderne (for de andre starter det her til aften)frem til søndag ved 11 tiden.

    Men regnvejr er rigtig havevejr. Bedre end høj sol. Men det kan være det er bedre næste weekend :o)

    God weekend til dig, Perle.

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺