27.11.16

27 dage til...

Og så nåede vi slutningen af november.

27. november, 27 dage til juleaften, og så var det min mormors fødselsdag i dag. Hun lever ikke mere, men havde hun, var hun blevet 103 år.


Det har været en dejlig dag. Jeg fik lavet min adventsdekoration, så der både er nisser, engle og lys. Jeg forelskede mig i Avventostagene fra Kähler, sidste jul, men har lært, at jeg lige skal se tiden an. Så da de kom op i butikken igen i år, måtte jeg bare eje dem.



Jeg er lidt på forkant med nogle af forberedelserne til denne jul. Der er mange lukkevagter på jobbet, så i dag blev der bagt pebernødder. Det er vist første gang i mange år, der er bagt inden 1. december.
Næste friweekend står den på vaniliekranse. Det er Frøkenen, som er vaniliekranseelsker og så vil vi prøve at bage dem til denne jul. Så mangler der bare at bliver lavet havregrynskugler, som hører sig til i vores jul.