13.1.16

At lægge øre til


Da jeg lukkede Yngstes skoletaske her til morgen, lå dette instrument i tasken.
Adspurgt hvor han havde den fra var svaret at de skal spille på dem i musik og at han skal øve sig til 
næste musiktime.

Så nu må vi se hvor meget han kan og hvor meget han får øvet. Jeg kan forestille mig at der bliver en optræden på skolen inden sommerferien...

I dag slipper vi nok for at han øver. Yngste er nemlig hjemme med ondt i maven og hovedpine. Han sover sødeligt lige nu.

11.1.16

Den uundværlige


Jeg kan altså ikke undvære en kalender, har jeg fundet ud af. Så i fredags gik jagten ind.
Det skulle ikke være en dyr en, da det kun er en til at noterer arbejdstider. 


Sidste år købte jeg indmad til min Filofaxkalender, men det viser sig at lige min størrelse ikke længere bliver forhandlet i DK. Så jeg var på nettet og købe og det blev ikke helt billigt...
Så i år ville jeg have en helt almindelig en. 


Jeg så en, men nøøøj hvor var den kedelig, for lige ved siden af lå denne smukke kalender.
Den måtte jeg bare eje og nu er den min. Og jeg glæder mig til at åbne og se hvad tegning der er kreeret til dagen.