2.6.16

Livet i forandring


Man forandre sig med årene. Kroppen, sindet, livet, det hele forandre sig med årene.
Jeg har også forandret mig med årene. Og i dag, da jeg cyklede hjem fra lægen, lagde jeg mærke til et af de punkter, som har forandret sig med årene.

Som barn voksede jeg op midt i København. Uhh jeg elskede det, jeg elsker København og er faktisk stolt af min by, min hovedstad. At bo midt i en storby, hvor der ikke var langt til noget, var bare skønt. Vi boede ikke langt fra Botanisk have og Kongens have, hvor jeg kom meget og så var der vel 2 min. gang til Søerne. Alt inden for rækkevidde.

Som 13 årig flytte vi til Brøndby Strand. Min forældre havde godt nok set på rækkehus i Rødovre, men da de fik mulighed for at se en lejlighed i Brøndby Strand, så blev det der vi flyttede ned.
Her var der lidt længere (eller egentlig meget længere) til både det ene og det andet, men der var frisk luft og vel en 15 min gang til stranden og 5 min til marker. Det var helt ok, for jeg var teenager og der tænker man vist ikke så meget over omgivelserne, bare det mest basale er i orden.

Så fik jeg job i København efter endt HF og igen var jeg tilbage i byernes by. Faktisk fik jeg en kæreste, som boede på Østerbro, så jeg var igen tæt på alt.

Forholdet holdt ikke, så da jeg fik mulighed for at fremleje en lejlighed i Lyngby, sagde jeg ja. Det lugtede lidt af storby. Dog ville fremlejeren have den tilbage efter 6 måneder...

Så jeg kunne da vælge mellem pest eller kolera, eller sådan føltes det den gang. Jeg kunne flytte hjem til min mor igen (men hvem gider det efter at have været på egen hånd) eller jeg kunne flytte hjem til den kæreste jeg havde fået, i Nordsjælland. Vi havde kun kendt hinanden i 8 måneder, men det blev kæresten der vandt.


Jeg kom godt nok langt væk fra storbyen, fra alt det sjove og alt det der var i mit fokus, når man er i starten af 20'erne. Men kærlighed kan jo overvinde meget.

Jeg blev boende i det Nordsjællandske. Men ville gerne tilbage til min by. Sådan ville kæresten det ikke. 
Så kom det et barn og så et til og længe efter et til. Livet fortsatte med kæresten, som imellemtiden var blevet til min mand, Gemalen, og børnene elsker at bo her.

I dag da jeg så kørte hjem fra lægen, tog jeg så den der omvej og kørte ned på Strandvejen og nød at have så kort til Øresund og marker og alt det grønne i området. Billederne er fra et af de smukke steder i området.

Det er jo ikke en forandring der kom lige i dag, men har været på vej i nogle år.
Jeg har nemlig pludselig fået en trang til at bo tættere på havet, egentlig gerne med havet i baghaven, men det er der altså ikke råd til i vores budget, men med 15 min gang til havet, 5 min til store grønne områder, så tror jeg jeg er ved at se dette område som mit nye hood. 
Nu vil jeg så bare gerne finde et hus, som ligger 5-10 min tættere på havet, end vi bor nu, og som vi kan betale.
Men det er vist en helt anden historie ;0)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺