14.6.16

Jeg skal aldrig være chef!!!

Det er en af de ting jeg har fundet ud af de sidste 3 uger tid.
Jeg er ikke chef og jeg er heller ikke chefprotentiale, men jeg har, uofficielt, fået et par opgaver eller mere overdraget af min tidligere chef, som jeg skal holde i snor til vi får en ny chef.

Det er egentlig også Ok, men når vi oven i købet er underbemandet og der ikke er afsat tid til det, så er det jeg bliver en smule anspændt/træt.

Det ligger sådan, at vores chef er stoppet og en ny endnu ikke ansat. Vi har samtidig sagt farvel til en vikar og (heldigvis) fået en ny, men den nye kan ikke møde før efter hun har fri fra skole.
Så der skal ikke så meget til før at læsset vipper, som i går, da jeg måtte stå alene de første 3½ time, grundet sygdom og fordi vores ungarbejdere/vikarer alle går i skole/til eksamen.
Det er overhovedet ikke optimalt i en butik i et center...

Så er der lige alt papirarbejdet, som jeg halter godt og grundigt efter med, da der ikke er sat tid af til det + at når vi kun er to på job, så kan den ene ikke sidde på kontoret.

I sidste uge måtte jeg komme ind på min fridag, da vores vikar havde forstuvet armen og havde meget ondt. Så var det lige de 3 dage i den uge også, hvor jeg måtte møde ind før tid, for at lukke op for hjælp udefra til at trimme og flytte om i butikken, da vores distrikschefer ikke brød sig om den måde vores gamle chef havde bygget butikken op.
Så f.eks. havde jeg en arbejdsdag der hed 8-19.15 og der var også 3 lukkevagter i træk.

Sjovt nok tænker jeg ikke negativt, når jeg tænker tilbage på den uge, men nøj hvor jeg glæder mig til uge 26, hvor jeg starter 3 ugers ferie :0)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺