30.3.16

Lidt af påskens køkkenkreationer

Så blev påsken overstået og den første arbejdsdag, efter 10 fridage, også. Puh det var hårdt for benene ;0)

Påsken blev brugt på at få prøvet nye opskrifter i køkkenet og også få lavet noget af det mad der tager lidt længere tid.

Yngste fik en maddag og den blev brugt på en ret, han har fundet på nettet. Sådan en rigtig herreret = så få grøntsager som muligt ;0D
Det er OK, for finder han ud af, at det er sjovt at lave mad, så kan vi tilføje med tiden.
Yngste lavede en ret med bacon, hakket kød, reven ost, spaghetti, mere reven ost og så mere bacon.
Der blev sløjfet nogle Jalapenos og noget pesto, som han ikke spiser, men vi fik lavet lidt alternativt til pestoen, så alt smagen ikke forsvandt. Han er en bacondreng og han nød!

Fik lige nået at tage et billed af resten,
som blev til en fin frokost til os alle sammen :0)
Til gengæld fik jeg ikke fotograferet min Osso buco med polentafritter og gremolata  og heller ikke min kalvetykkam i stegeso med mos. 

Jeg har så i stedet for fået taget billeder af de søde sager, der blev lavet til familien.
Det begyndte med en kage, som jeg havde fundet opskriften på i et Hendes verden. Kokossnitter med karamel og chokolade. Der blev kogt kondenceret mælk og bagt bund. og jeg fik en kage, som lignede den i bladet. Dog er jeg ikke vild med kagen. Den var for kedelig til mig. men de store børn er vilde med den.


Til påskefrokosten skal der altid sluttes af med noget med citron. Det er mig der har den ide.
Og i år blev det så citrontærte (igen) og den var go'!
Bund af kanelkiks og en creme af citron og kondenceret mælk.


Og med fire æggehvider til overs fra cremen til citrontærten, blev sidste dag i påsken brugt på at prøve en marengsbund. Jeg blandede nødder og chokolade i og serverede den med lidt vaniljeis. Yngste roste og roste, men han havde heller ikke fået så meget af de andre kager, da han ikke brød sig om dem. 
Jeg vil nok prøve med fyld med mere smag, for der manglede ligesom lidt. Men nu har jeg en ide til en dessert, hvis jeg lige skulle mangle en.


Så er det hverdag igen og mad er hvad der lige falder os ind og som ikke tager for meget tid. 
Sådan er det lidt endnu, indtil hockeysæsonen er overstået og der ikke skal tænkes i lukkevagter samtidig med træning eller kamp.

4 kommentarer:

  1. Sikke lækre sager i har lavet og yngstes ret lyder da også ok, selvom den nok mætter godt og måske lidt for hurtigt. Som når børnene plager sig til Pasta Carbonara herhjemme og starter med god appetit og lige pludselig sidder vi og kigger på hinanden og undrer os over hvorfor vi igen og igen laver denne ret, som egentlig er lidt kvalm, når man har spist en portion.

    SvarSlet
  2. Det er nemlig det helt store problem. Den pludelige mæthed og følelsen af en betonklods i maven ;0)
    Der kommer nok til at gå lidt tid, inden Yngate igen er i køkkenet, så måske kan vi vente til efteråret... ;0D

    SvarSlet
  3. Den betonklods i maven, Ja! Den er ikke til at spøge med.

    Men som ung kan man spise en masse uden at få ondt i maven - de fleste kan, i hvert fald.

    Det lyder dejligt med påske - baconret og citron tærte og kager.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Donald, det har du helt ret i. Jeg tror også at min yngste kun spiser til han er mæt, hvor imod vi nogle gange får spist for meget ;0)

      Slet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺