10.3.15

Frøkenen og jeg og vores uge

Så var det søndag vi sendte Frøkenen på langfart. Hun er på studietur i Pragh og skal være det til på fredag.
Hun var nu ikke ovenud lykkelig for destinationen, for hun var i Pragh i 8. klasse og kunne vist godt have tænkt sig et andet mål, men nu er hun der og så vil hun få det bedste ud af det.
Indtil nu har vi ikke hørt fra hende så det må være et godt tegn :0)

Kender I det, når man føler man spilder tid?
Jeg syntes det er død irreterende, når det sker og det gjorde det i går.

Jeg blev ringet op for en måneds tid siden af en sygeplejerske fra reumatologisk. Hun ville indkalde mig til en samtale, nu jeg var kommet i behandling. Vi aftalte d. 2/3 kl. 10.
Jeg mødte op og mens jeg sad i venteværelset, fik jeg en Nem-SMS om at jeg skulle huske på at jeg havde en tid d. 3/3 kl. 10!
Øhh, undskyld, men vi aftalte mandag d. 2. og IKKE tirsdag d. 3.
Jeg fik fat i en sygeplejerske, som startede med at bortforklare, men efter som jeg af vane altid gentager dag og tid, for ikke at møde forgæves op, så kom det frem at det var hende, jeg havde lavet tid med. Ny tid givet og det var i går.

Og her kommer så spildet ind. Jeg mødte op og det eneste jeg fik ud af de 30 min var at hun viste mig en brochure, som hun lige fik fortalt var dyr og at jeg derfor ikke fik den! jeg kunne finde det hele på Gigtforeningens hjemmeside.
Så fortalte hun om hvad jeg selv kunne gøre, når jeg nu har fået leddegigt (den var så ny for mig! Jeg har nemlig ikke fået en diagnose af nogen læge, da man ikke ved hvad jeg fejler).

Så kommer det sjovt. Jeg skal registrerer mig i Danbio systemet. Det er helt fint med mig.
Jeg fik hurtig instruks og gik i gang. Jeg skal svare på skemaet for leddegigt og de første mange spørgsmål var om jeg f.eks kunne tage tøj på selv, åbne et glas marmelade, vaske mig osv.
Ja jeg ved at det kan brede sig, men når jeg nu følte jeg spildte tiden, så var det altså ikke lige de spørgsmål jeg var ude efter. Et af de eneste spørgsmål, som jeg syntes, jeg kunne bruge, var om jeg kunne gå op ad trappen. Det kan jeg, det er ned ad det kniber ;0)
Første spørgsmål kunne være at man skulle vælge de områder, hvor man har problemer, gerne med mulighed for flere steder og så få spørgsmål for det, eller bare om det er overkrop eller underkrop.
Nå men det må jeg så leve :0)


3.3.15

Det var vist ikke min dag i går...

Sagde Yngste, da vi fandt hans gymnastiktaske under hans bord i klassen her til morgen.
Og nej det måtte jeg give ham ret i.

Da han kom hjem fra frit i går, var det første jeg så, at han ikke havde sin cykelhjelm på.
"Ups! den glemte jeg på fritten og jeg glemte min skoletaske på skolen..." svarede han.
"God så smutter du lige over på fritten og henter din hjelm og  ned på skolen og henter skoletasken!".
"Det gider jeg ikke. Jeg henter kun hjelmen!!" og så smuttede han.
Da jeg skulle ud i køkkenet efter han var kommet hjem igen (der er ikke så langt til fritten fra os) stod hans skoletaske der. Den havde han nok også glemt på fritten konkluderende Gemalen og jeg, for hvordan havde han ellers låst cyklen på i skolen? Nøglen sidder i tasken.
Han fortalte så, at han havde haft cykelnøglen i lommen, da dimsen der holder nøglen til snoren i skoletasken var knækket.

Her til morgen, da vi fandt gymnastiktasken, fortalte han at han lige hentede tasken efter at have hentet hjelmen. Skoletasken havde han glemt ved knagerne til overtøjet.

Og så var det han udbrød:
"Det var vist ikke rigtig min dag i går!"