16.12.15

Julens mange traditioner

Nu er der ikke så længe til jul. Det er godt nok gået meget hurtigt, men det er nok pga. alle de mange timer jeg er på job og på de der skæve tider (i forhold til før i tiden).
Om ikke andet, så er der snart en lille ferie forude.


Julen i år skal holdes hos vores dejlige vennepar og det er ved at være tradition, da det er 10 år siden vi startede med en enkelt juleaften. Den gang syntes vi det var lidt stille, bare at sidde hver sin familie i hvert sit hus med hver sin and.
Det har været dejlige juleaftner vi har holdt sammen. Det er blevet en tradition, som nok holder frem til en af os får børnebørn eller der skal deles mellem svigerfamilier.

Når jeg står bag disken, får jeg tit en god snak med kunderne og de fortæller også gerne om hvad de gør ved juletid.
Det syntes jeg er hyggeligt. Og spændende, for der er godt nok mange måder at fejre noget så enkelt som juleaften.

En af de idt mere hyggelige var familien med de voksne børn. Hver andet år blev der holdt juleaften med børn og svigerbørn. De andre år blev der holdt en lille forjul med mad, gaver og hygge. Og da børnene så skal til svigerfamilierne, så tager parret her til en storby og holder jueaften, bare de to. Det nød de rigtig meget og har været i en del storbyer.

Den tradition kunne jeg altså godt tænke mig at prøve, hvis jeg/vi skulle komme i den situation, at vores børn skal til deres respektive svigerfamilier og det heller ikke kan lade sig gøre med de venner vi plejer at holde jul med (ja alle vores juleaftner bliver holdt i venners lag).

Nå men den tid den sorg. Om ikke så mange dage er det juleaften igen og den er både planlagt og fast :0)

4 kommentarer:

  1. Det lyder hyggeligt at holde jul med vennerne og deres børn. Vi har næsten altid holdt jul med min familie og forjul med Hasses drenge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder hyggeligt med dobbelt familiejul :0)
      Det er hyggeligt og rigtig megt bedre end at sidde 'alene'. Jeg ville også helst holde med min familie (mor, far, farmor, mormor og morfar), men da de ikke lever mere, så er ens bedste og kærligste venner et rigtig godt aleternativ og så føles det som familie :0)

      Slet
  2. Man må være lidt fleksibel, ellers bliver jul nemt til et mareridt.

    Glædelig jul!

    SvarSlet
    Svar
    1. Man skal være fleksibel. Der er jo ikke en manual der fortæller, hvordan man fejrer jul.
      Vi har fundet vores måde og vi er alle 5 glade for den måde vi har fået det til at køre.

      OG en glædelig jul til dig Donald :0)

      Slet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺