25.8.15

Rytme

Rytme er en dejlig ting. Når man skal danse f.eks er det rart at kunne finde rytmen og følge musikken.

Rytme i hverdagen er også en god ting, men det kan være lidt mere besværligt. Er du f.eks. sygeplejerske, så er der både dagvagter, aftenvagter og weekendvagter og hver type vagt kræver en strategi, for at blive en god oplevelse. I hvert tilfælde i starten.
Er du i butik og som jeg i et center, så er der også en god blanding af arbejdsdage. Nogle dage møder jeg kl.9.00 eller 9.30. I dag møder jeg kl. 12.00. Arbejdsslut kan så være kl. 16.00, 16.15 eller 17.00 eller som i dag kl. 19.15. Og så er der lige en arbejds- lørdag eller søndag.

Jeg kan mærke at jeg skal øve mig i at møde og have fri på forskellige tidspunkter.
I dag er så første gang jeg skal møde sent og derfor skal jeg finde en rytme/strategi for sådanne dage.

Som gammel kontormus er det en stor omvæltning, men øvelse gør mester og jeg øver mig ;0P

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺