19.6.14

Uge 26 - indtil videre

Man kan ikke sige der sker så utrolig meget her.
Bevægelse er ikke det der gør min fod godt, så når det sker så er det vel omkring et par km max, og så hjem med foden op.

Men lidt har jeg da foretaget mig.
I lørdags var vi til en skøn grill-aften hos meget gode venner. Det var så hyggeligt at vi først kom der fra omkring 23.30. Vejret var skønt og  vi sad ude hele aftenen.
Og så er det man ikke lige mærker køligheden komme. Så mandag og tirsdag var min følgesvend en dejlig omgang sommerforkølelse. Den er heldigvis ovre igen, men så kan jeg lære det, kan jeg ;0D

Tirsdag holdt vi sommerfest for Yngstes klasse på skolen. Elever, forældre og søskende hyggede sig. Vi havde bestemt at den stod på hjemmelavede burgere og at alle skulle give en hånd med.
Vi lavede det hele selv; både bage boller, forme bøffer, lave vores egen salatmayonnaise. En af forældrene i festudvalger (som jeg sidder med i) arbejder i et storkøkken, så han havde styr på det hele og havde på forhånd lavet både agurkesalat, syltede gulerødder og humus.

Vi hyggede gennem hele eftermiddagen/aftenen, fik lækre burgere, fik leget og snakket og spist is (børnene). Nu kan vi gå på sommerferie med gode minder.

Tirsdag var også dagen hvor vi modtog et informations brev fra indskolingen at Yngstes klasse skifter alle lærene de har haft i 1. klasse ud med nye til næste år.
Vi har, forældrene i klassen, ikke været helt tilfredse med de lærer de har haft, men de har også skulle kæmpe med en del urolige børn i klassen, men at både dansklæren (som også har dem i engelsk, billedkunst, idræt, kristendom og musik) og matematiklæren (matematik og NT) skiftes samtidig, var vi ikke lige forberedte på. Dansklæren skal noget andet på skolen og matematiklæren, har fået fast stilling på en anden skole.
Vi kender heldigvis ham der skal overtage dansk/billedkunst/NT/idræt og det bliver godt.
Matematikken overtages af en lære, som har været på skolen i mange år og så er meget dygtig. Til engelsk og musik er det nye, men det bliver sikkert også godt.
Jeg vil dog stadig mene at klasser har godt af mange lærer, for som det er nu rammes en klasse hårdt, når en lære er syg eller som her holder op.

I går var jeg så på Ortopædkirurgisk ambulatorium. Det gav egentlig ikke noget svar. Det føltes mere som noget med at bliver skubbet videre, fordi de ikke kan hjælpe.
Jeg fik at vide at jeg har slidgigt i anklen, selvom de blodprøver jeg fik taget inden påske ikke viste noget.
Nye røngten billeder var positive, for mine knogler og led har det fint.
Nu venter jeg på en indkaldelse til reumatologisk, men det er nok langt ud i fremtiden...

Så indtil videre vil jeg nyde sommeren, håbe anklen bliver bedre og lade op til at jeg igen skal finde job igen.

2 kommentarer:

  1. Det lyder som en skøn sommerfest i yngstes klasse :-).

    Slidgigt kan ikke måles i en blodprøve, det kan leddegigt derimod og det er det man tjekker når man tjekker "Reumafaktor". Håber snart du får en afklaring på den fod, for det er da så træls

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for oplysningen Moster Tulle. Det viste jeg ikke. Så Slidgigten, som de mener jeg har i anklen, har altså bare været usynlig for min læge.
      Jeg håber også på en afklaring, bare så jeg ved hvor jeg skal tage mine forholdsregler, for selvom hævelsen er på vej retur nu, så kan den jo komme igen.

      Slet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺