16.4.14

Jeg er egentlig lidt stolt af mig selv!

Ja, det er jeg :0)

De sidste 3 dage har jeg lavet mad med hvad der var i fryser og køleskab. Desværre nåede jeg ikke at få taget billeder, da maden var væk, da jeg kom i tanke om det...

Mandag fandt jeg 1 pk. Cordon bleu i den store fryser og med ½ spidskål i køleskabet blev der serveret spidskål med kokosmælk og peanutbutter til Cordon bleu'erne sammen med kartofler.

I går hev jeg en lakseside ud af fryseren. Der var tilbud for et stykke tid siden på fersk laks i føtex, og jeg købte 3, nu jeg var der.
Laksesiden blev lagt på et stykke bagepapir og drysset med chili-lime krydderi og hakkede mandler/hasselnødder blandet med citronskal. Derefter hældt lidt hvidvin ved og bagepapiret lukket om fisken og så 15 min ved 170° og derefter små 10 min med pakken åben.
Dertil blev serveret edamame humus, gulerodsstave, hvid mælkesovs og pasta.

I dag ryddede jeg op i min lille fryser og det blev til lidt af hvert:
Et par koteletter, lidt bacon blev til en gang gryderet med pasta til.
½ røget medister + lidt kartofler fra mandagens aftensmad blev til bix.
En rest italiensk kylling.
Lidt tigerrejer vendt i olie og chili og stegt på panden.
2 små bøtter rabarberkompot og en pose frosne jordbær blev til dessert: Trifli.

I morgen står den på påskefrokost og det hele er købt ind til denne dag ;0)

2 kommentarer:

  1. Det er en rigtig god øvelse at lave en gang imellem. Det er godt - både for samvittigheden og dankortet. Det sidste har lidt overlast her i dag, så jeg vil også kikke i gemmerne de næste dage. God påske hos jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der kan gemme sig mange gode ting i fryseren.
      Mit dankort har også arbejdet, trods frysermad, for i løbet af de 3 dage, blev en masse basisvarer brugt op og der skulle suppleres ;0)
      Rigtig god påske til jer!

      Slet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺