8.1.14

Mistanke

I aftes lidt over halv seks bankede det på døren. Gemalen åbnede og udenfor stod to betjente.
De ville vide hvor vores bil havde været omkring kl. 14.
Den havde holdt i carporten!
Om vi var sikre? Ja! Vi havde ikke lånt den ud? Nej!  Ældste havde ikke lige lånt bilen? Nej!
Om vi nu var helt sikre!! JA!!!

Nå, for vores nummerplade var blevet noteret af en forbipasserende, oppe omkring Helsingør, hvor den skulle have påkørt en cyklist i en rundkørsel, i forbindelse med et højresving og derefter kørt væk.

Men vi havde ikke og Gemalen havde ikke været uden for en dør, siden Gemalen trådte ind lidt over 13.30.

De gik tur rundt om bilen, men vores bil har hverken buler eller ridser, kun noget afskallet maling på håndtagene.
Vi konkluderede, at der måtte være husket bogstav eller ciffer forkert i farten.

Men hvor er det ubehageligt!
Jeg har drømt om politi i nat og vågnet hver gang.
Jeg er bare dødtræt i dag!

12 kommentarer:

  1. pyha det er ikke rart at være mistænkt når man intet har gjort ... en må ha taget fejl af jeres bil ..

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det er ubehageligt!
      Jeg tror stadig vedkommende har set forkert på nummerpladen. Tror ikke de har registreret hvad for en bil det var...

      Slet
  2. Nej det var godt nok en ubehagelig oplevelse.....kan godt forestille mig, hvordan hjertet har galoperet lidt lige dér........

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ubehageligt!
      Vi prøver at joke med det, for også Gemalen er berørt. Han spurgte om politiet mon vender tilbage for at vi kan vide om vi stadig er "mistænkte" i sagen. Men det tror jeg desværre ikke de gør...

      Slet
  3. Ej altså! Det er vel lige før, I føler, at I er skyldige og selv er nødt til at bevise, at I ikke er det?
    Øv for jer - jeg håber ikke, I hører mere om den sag, men den beviser tydeligt, at der ikke skal meget til, før man kan redde sig et ikke-selvforskyldt problem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Ellen, det føles lidt som om vi skal bevise vores uskyld, men det er jo let at benægte og de skal jo være sikre. Men vi håber (regner) ikke at høre mere.

      Slet
  4. Hvis ikke alle er hjemme, når to betjente ringer på, ryger der vist mange tanker igennem hovedet. Det har vi prøvet, men de ville bare spørge om vej :-)
    Ubehageligt med sådan en mistanke. Jeg håber I slipper for yderligere forklaringer og tiltale.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der ryger mange tanker igennem hovedet. Det var Gemalen der åbnede. Jeg havde ikke hørt klokken. Han tænkte også straks "Hvem er død", for der er ikke så mange tilbage der kunne være i den kategori. Alle var hjemme, så det kunne ikke være en i husstanden.
      Her indledte de også lidt forkert, for i sådan situationer plejer de at sige at der ikke er sket noget med noget familiemedlem, for lige at få folks puls på plads.
      Vi har ikke hørt mere, så vi tror det var det eller vi håber :0)

      Slet
  5. Jeg håber for dig ,at alle dine børn var hjemme eller ville man da blive helt ude af den,når der stod to betjente i døren. Jeg kan godt forstå du hade onde drømme om natten.
    Kan du have en hyggelig søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Alle var hjemme og derfor var det ikke 'puh hvad er der sket???', der fløj gemmen hovedet på Gemalen, jeg kom først til senere i samtalen. Han havde godt nok tænkt hvad havde Ældste nu lavet (og han har faktisk aldrig lavet noget der har involveret politiet før), inden de begyndte at udspørge.
      Men ja et havde sat sig i mig den nat. Men heldigvis ikke nætter :0)

      Og rigtig god mandag :0)

      Slet
  6. Meget ubehageligt for jer og for den cyklist som blev ramt. Altså... !

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var ubehageligt, men som jeg forstod på betjentene, så var der ikke sket noget med cyklisten, men bilisten var kørt uden at standse og finde ud af om cyklisten var ok og derfor var politiet tilkaldt efter at et vidne havde overværet det og havde noteret nummerpladen, men altså ikke helt korrekt...

      Slet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺