6.1.14

6. januar

Så er julen ved at være slut for denne gang. Det er blevet d. 6. januar og Hellig tre kongers aften.
Det sidste pynt er pillet ned og rummene gået en ekstra gang igennem for at være helt sikker.



Julen 2013 var meget som de andre jule og det er jo det dejlige ved en højtid med traditioner.
Denne gang var den eneste forskel at vi ikke var til juletræsfest på jobbet, for det har jeg jo ikke. Til gengæld var Yngste, Frøkenen og jeg til julefest i kirken d. 27. december. Det har vi ikke prøvet før, men Yngste talte meget om de to gange de i december var i kirken med klassen, så jeg greb den og tilmeldte os.

Det var rigtig hyggeligt. Vi kendte kun en enkelt eller to, men vi fik både danset om juletræ og sunget salmer. Her synger man så ikke bare 1., 2. og sidste, som jeg tror mange gør juleaften, men det var hele salmen.

Juletræet til julefesten i kirken


Børnene der var med havde mulighed for at være en af figurene i Juleevangeliet, som den ene præst fortalte. Yngste blev en af englene og han syntes det var sjovt. Der blev lavet 2-3 lege og sanglege, som børnene var med på.
Så var der kaffe, te, sodavand og æbleskiver og julemanden kom med slikposer.
Den anden præst havde en lille quiz, som man lavede i små grupper og som fik os til at tage en tur rundt i kirken og resten af bygningen.
Til slut sang vi et par salmer mere og der blev sluttet af med 'Nu er det jul igen', hvor der blev løbet rundt i kirken og de tilstødende lokaler.
Yngste havde hygget sig og syntes jeg skulle melde os til til næste år, med det samme!

Frøkenen er jo begyndt at tjene penge, så hun overraskede mig med en adventskalender.


1. Advent fik jeg en sød lille engel og en æske Anthon Berg Chokolade
2. Advent fik jeg en lille julemus og en juleglaskugle


3. Advent fik jeg et armbånd med grønne perler
4. Advent fik jeg en sød julemand og en sød nissepige.

Velkommen til januar måned 2014 :0)

4 kommentarer:

  1. Det var en dejlig overraskelse med sådan en adventskalender. Jeg var smeltet lige på stedet. Har du så fået alle nisserne med, eller er der mon en enkelt, der har gemt sig. Jeg synes altid, at der dukker et eller andet op, når man er færdig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var rigtig dejligt! Yngste var også med i den, for han var med oppe og købe gaverne. Han havde meget svært ved at tie stille ;0)

      Jeg tror jeg har fået dem alle også dem der var glemt i januar '13. Men det må de næste uger vist om der skulle have forputtet sig en enkelt eller to ;0)

      Slet
  2. Her røg julepynten 3 juledag, men har dog stadig gran stående og pynte udenfor. Dejligt at blive overrasket det var sødt af Frøkenen. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har også gran guierlanden med lys rundt om døren oppe endnu. Den får lov at hænge til det er for lyst til at se den om eftermiddagen.
      Det er dejligt at blive overrasket og hun er meget betænksom :0)

      Slet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺