31.12.13

Farvel 2013 & Velkommen 2014

Så vil jeg afslutte 2013 med at ønske jer alle sammen et rigtig godt og lykkebringende nytår.
Jeg vil ikke rigtig genopfriske 2013 eller lave nytårsfortsæt for 2014.

Jeg vil konstaterer at 2013 var et år, jeg godt kunne have undværet. Der var da gode oplevelser så som Blogtræf i Køge, to ture til hovedstaden med dejlige veninder, vidensudvidelse på div. kurser,
men det var også et år med afslag eller total stilhed fra virksomhederne.

Nu må vi se hvordan 2014 starter og fortsætter 365 dage frem.

Pas godt på hinanden og kom godt ind i 2014.
Knus her fra

30.12.13

Nye støvler

Midt i oktober fik jeg en mail fra Blogkvinder 40+ om, at jeg var den heldige vinder af et par støvler fra outbackBoots.
Nøj hvor blev jeg glad og overrasket, for jeg havde helt glemt, at jeg havde tilmeldt mig den konkurrence.
En uges tid senere havde jeg valgt mine støvler, sendt mail og modtaget dem.
Jeg lovede at skrive om dem og det gør jeg har på årets næst sidste dag.


Jeg valgte et par Blundstone 550 boots. Dvs. jeg havde valgt et par i en mørkere brun (stout brown), men den var ikke på lager, så det blev walnut brown i stedet for.
Nu har jeg haft dem et par måneder og har fået gået meget i dem, som i næsten hver dag!

Det var lidt med bankende hjerte, at jeg tog dem i brug, for jeg har altid haft problemer med at gå sko og støvler til (lidt problemfødder på det punkt), men her tog jeg dem på og det eneste jeg skulle vende mig til, var at de støtter op om anklerne. De første to dage var jeg lidt øm i huden, der hvor støvlen slutter, men så var det også det.

De blev vel afprøvet dagen efter jeg modtog dem. Tog dem på og cyklede, sammen med Frøkenen, til et lokalt center 3,5 km væk. Det belaster jo ikke fødderne at cykle og gå lidt rundt, men da vi skulle hjem, var Frøkenens cykel punkteret og vi måtte gå hjem. Nye støvler og 3,5 km hjem...
Vi kom hjem og helt uden fodproblemer. WOW! det har jeg aldrig prøvet!!

Jeg har næsten ikke haft andet på siden jeg fik dem. Jeg elsker bare at få fødderne i dem. De er lige til at smutte i og smutte ud af igen.
Lod min datter have dem på en dag på Gymnasiet og hun var også vild med dem!


Havde dem på i skøjtehallen en gang, men det dur de ikke lige til. Der er de for kolde, så der må jeg kæmpe mig i mine vandrestøvler, når jeg skal heppe på Yngste. Jeg ved der findes en outbackBoot som vinterstøvle. De kan så være en mulighed og det kunne være det jeg vil spare sammen til, for når der ikke er sne, men koldt, så kan en lav støvle være fin og mine vandrestøvler er altså vildt tunge!


Som det kan ses på billedet, så er de blevet brugt. Jeg fik ikke lige pudset dem inden fotograferingen, men det skal jo også kunne ses at de bliver brugt.

Jeg kan varmt anbefale et par outbackBoots, De er alle pengene værd!
Klik her for at komme til outbackBoots hjemmeside

29.12.13

Snot på tværs, på langs i sofaen

Så kom efterveerne på de der to juledage med gæster.
Snot snot og atter snot!
Jeg er så ikke den eneste. Frøkenen hoster og snotter, Ældste snotter og Yngste snotter minsandten også...
Vi er vist nogle ynkelige stakler her i vores Casa.

Nå men heldigvis er det ikke os der skal stå for nytårsaften. Vi skal bare møde op.
Frøkenen skal holde skansen her og får en del gæster og Ældste er vist ved at fedte sig ind med en 5-6 venner. Så huset er ikke tomt!

Nu tilbage til snotkluden og søfaen! Det er tiltrængt...

Og så er jeg nået op på lige så mange indlæg i 2013, som i 2012 og året er ikke en gang ovre ;0)

27.12.13

Min nye yndlings julesang ♥ ♥ ♥

Min ynglingsjulesang over alle julesange er og bliver 'Have your selv a merry little christmas' og det har det været i rigtig mange år. Den er så smuk og så fredfyldt, at jeg bare kan lytte til den igen og igen.

Men i år har den fået en rival.
Juleaftens dag, mens jeg forberedte til julens gæster, hørte jeg en sang i radioen, radioen i køkkenet er tunet ind på Radio Soft Jul. Den ramte mig og jeg nynnede med. Tænkte ikke over hvem der sang, men på Radio Soft bliver sangene gentaget mange gange.

1. juledag om aftenen var den stadig i mit hoved, melodien altså, for teksten havde jeg ikke fanget.
Jeg begyndte at lede på hjemmesiden under play lister, men anede jo ikke hvad jeg ledte efter. Troede længe det var en bestemt sang, og lyttede hele dagen i går til radioen, men uden at høre sangen...  Satte endda familien ind i mit problem!

Var ved at opgive, da jeg sent i aftes PLUDSELIG hørte den! Skyndte mig ind på play listen OG fandt den!!!

Her er så min nye yndlingssang. Syntes den er så smuk og Vanessa Williams er jo en forrygende sangerinde. Ja, jeg elsker nu også 'What child is this'  :0)

26.12.13

Hun var et barsk bekendtskab, hende Bodil, da hun kom forbi i begyndelsen af måneden

I dag måtte vi ud og have noget luft efter 2 dage med gæster.
Det var ikke at jeg gad, men luften har så godt af mig, så jeg tog anorak og støvler på og fulgte med Gemalen og Yngste ud i verdenen og ned til Øresund.

Gemalen havde fra sine post ture set, at Bodil ikke have skånet strandkanten og han ville se om de havde fået sat skik på området efterfølgende.
De var godt igang, men det er store skader der skal ordnes.

Der var faldet en del træer og et at dem havde taget godt med jord med sig. Yngste fylder ikke meget ved siden af den rod!


Det gode klatretræ havde også måtte lægge sig for den barske kvinde. Det var skævt i forvejen, men var knækket som en tændstik, hele nede ved roden. Men Bodil var jo også en tung dame at danse med.


Stranden er blevet en 5 meter bredere og den ny renoverede multibane er vist ikke til at spille noget som helst på lige nu.
Det er vel omkring ½ meter i højden op af hegnet og så ca. 2/3 af banen som er fyldt med tang.


Men 1½ time i det fri var dejligt og jeg har også fået en morfar, så 2. juledag har været dejlig stille og rolig.

24.12.13

Nu har vi altså jul igen

Så ramte juleaften 2013.

På denne næstsidste tirsdag i 2013, vil jeg gerne ønske



Jeg vil gøre mig parat til at modtage aftenens gæster, min søster-i-♥ med familie.
Vi skal hygge, spise, danse om træet, åbne gaver og snakke.

Men først skal bordet dækkes og stegen steges og ris á la manden blandes, tøjet stryges og...og... og...

Vi høres ved, Hav en dejlig fortryllende aften ☺

20.12.13

Farvel og tak for mange års fællesskab!

Jeg har måtte tage afsked med en meget trofast ven i dag; min thekande.
Den har fulgt mig gennem rigtig mange år.
Jeg fik den af min farmor til min 18 års fødselsdag, så 28 år har vi hygget os sammen.

Men i dag skete det forfærdelige! Jeg fik ramt tuden ind i et eller andet, så halvdelen blev slået af.
Gemalen mener vi kan bruge den, men jeg har jo været på kursus i rengøring og der fik vi, at vide at på skåret porcelæn gemmer bakterier sig rigtig godt.



Så farvel kære kande. Du vil blive savnet!!! :ó(

17.12.13

Jul i min verden...

Jeg fandt en artikel på BT.dk, der handler om julesange og hvorfor vi hører de samme hvert år.
Artiklen satte tanker igang hos mig.

Jeg elsker julen. For mig er julen noget jeg nyder med høre-, syns-, lugte- og smagssansen.

Jeg bliver så glad, når de første juletoner kan høres i radioen. 'Do they know it's Christmas' og 'Last Christmas' minder mig om mine teenage-år. Den gang hvor jul var noget, som min mor stod for.
'Have yourself a merry little Christmas' så sprød og fin en julesang, som jeg næsten får tåre i øjnene af, når den bliver spillet.
'Ave Maria' er så smuk, som blid baggrundsmusik til en god bog.

Jeg kan høre julemusik året rundt, men jeg styrer mig, jeg har en familien som ikke har helt den samme indstilling, Men julens toner er som honning for mine øregange.

Smukke lyskæder på træer og buske, når jeg cykler med Yngste i skole. 'Se mor, er det ikke flot!' Jo! De mørke morgener og lige så mørke eftermiddage, som kan være en trist omgang, bliver til en skøn tur, når julen nærmer sig og lyskæderne kommer op og heldigvis også en dejlig oplevelse langt ind i det nye år.



Levende lys, som spejler sig i glitrende julepynt på en sen aftentime og en helt speciel ro falder over mig.



Blomsterhandlernes smukt pyntede vinduer, knitrende julefyldte uge- og månedsblade, TVudsendelser med ideer til jul; Mad fra Jamie Oliver og Nigella Lawson, pynt med Claus Dalby og Ernst Kirchsteiger.
Syns sansen bliver stimuleret og det gør mig glad.

Appelsin og clementin, kanel og nellike, hyacint og gran. Duften af jul er vidunderlig. duften af julethe, clementin og pebernødder og jeg bliver salig. Det dufter og duft vækker minder og minder er dejlige at have.

Smagens glæder. Saftige appelsiner, dufter af jul og smager af sommer, blød ris á la mande med lun kirsebærsovs, krydret varm rødvin (også kaldet glögg), jeg elsker det!

Det er de små ting der fanger mig og omfavner mig og giver mig glæde.

Mange tror, at når vi rammer december, så er mit hjem total pyntet op, men nej, det er det slet ikke. Jeg bliver næsten helt dårlig, når jeg ser overdrivelse, som 2500 nisser i en 20 m² stue.

Jeg begynder først efter d. 10. december. Ældste har fødselsdag den dag og jeg syntes han skal have en fødselsdag, som ikke druknede i julepynt. Så kommer der stille og roligt, i små mængder, frem til juleaften.
Mit julepynt er mest kugler. De kan hænges på juletræet, men også fra loftet i lange silkebånd.


Lidt nisser og engle. Jeg er mest til engle, men Yngste er vild med nisser, så de får også plads.


Det hele bliver hængende til d. 6. januar, hvor jeg tager afsked med julen og pakker væk, mens jeg ser frem til julen, som ligger små 11 måneder fremme.

Jeg glæder mig og ser frem til jul hvert år, men når december rammer, bliver jeg lidt trist. Jeg ved ikke helt hvad der gør det, men jeg tror det er handler om, at den jul vi møder i hverdagen er meget kommerciel og pludselig handler julen ikke længere om smukke indtryk, men gavelister, der skal deles ud, planlægning og indkøb af mad. Alle de stressende elementer, som får mange til at syntes mindre om julen. Men så længe der er børn, vil julen handle om nisser og gaver, men jeg forsøger at lære mine børn at julen også kan være smuk, bare ved at bruge sanserne.
Når juledagene er ovre kommer min julestemning igen og jeg nyder, til jeg må afpynte og gemme væk.

Julen er for mig en lysfest i den mørke vinter, der skal give os glæde. Tænk hvis hele vinteren er som januar; mørk og trist. Så godt vi kan fejre jul.

Jeg faldt over et ordsprog, som jeg har taget til mig, for det er så meget mig:

Julens glæder finder du ikke under juletræet, men i dit hjerte

(alle billeder er genbrug)

10.12.13

Han forstår det heller ikke selv...

Men min Ældste bliver 20 år i dag.

For 20 år siden lå jeg på barselsgangen og kunne ikke rigtig forstå at jeg var blevet mor for første gang. Det var knap 3 uger før terminen og det føltes som ren kaos. Jeg havde ikke noget tøj til ham, værelset var kun lige akkurat blevet færdigt, jeg havde ikke fået købt julegaver endnu,da jeg havde ligget med influenza i 1½ uge og så skulle jeg også lige holde juleaften...

Min lille guldklump var en dejlig lille en på lidt over 2900g og bare 50 cm.
Nu her i 2013 er han gået hen og blevet en lang gut på 1,86 m men stadig en tynd en.



I aften skal vi ud og spise. Det bliver sikkert Sushi, som er en af hans favoritspise.

Kære dejlige søn, hjertelig tillykke med denne runde dag.
Knus din mor :0)

5.12.13

KKKKKoooldt!

Det er koldt i dag. Sådan rigtig ØV koldt.
Vågnede med en irriterende hoste og stod op, gik ud på badeværelset, hvorefter jeg dansede højbensdans, for gulvet var ISkoldt!



Host host, Gemalen kom lige ud for at se om jeg ville overleve eller det var nu han skulle arve.
'Går det?' spurgte han og ja det gjorde det. 'Du skal nok ikke lige gå i bad, for fyret er gået ud og jeg kan ikke få gang i det. Ringer til ham (fyr reparations manden) kl. 7!'

Tak for te her er koldt! Jeg havde intentioner om at bage boller til Yngstes klasse til deres bedsteforældre klippe-klistredag i dag, men dejen kommer da aldrig til at hæve og jeg satte jo ligesom ikke dejen over i går aftes.

Nu glæder jeg mig til at Gemalen ringer og fortæller hvornår der kan komme en og lave fyret!!

Rigtig god og varm dag til alle jer i de varme stuer ;0)

3.12.13

Ekstralæsning

På trods af at Yngste har været vild med bøger siden han kunne udtrykke det, så kniber det med at syntes, at det selv at kunne læse er sjovt. Han kan simpelthen ikke koncentrerer sig om det - for det meste.

Det fik vi at vide til forældremødet for små 3 uger siden og man (hans lære og en læsekonsulent) mener han skal have lidt ekstra hjælp. Og det skal han så fra dag.

Her til morgen talte jeg med læren, som skal undervise ham, og hun gav mig lidt mere infor. F.eks. at det ikke er de børn der har meget svært ved at læse, der får tilbudet, men børn som lige skal have det sidste lille puf udi læsningen.

I går læste han f.eks. en side i læsebogen flydende. Hvad der lige gjorde at han kunne lige der, vides ikke, men i sidste uge kunne han næsten ikke komme gennem en let side i en letlæsningsbog.
Indimellem øver han sig på teksterne på TV'et, altså bare de små ord som og  i  en, men han prøver.

Nu håber vi at de næste 3 ugers hjælp (2 lektioner pr uge) hjælper ham igang.

Nu vi er ved ham Yngste, så kom han hjem fra frit med sin sidste nuværende rokketand i en pose.
En kammerat han legede med havde sagt at Yngate ikke måtte grine i den leg de legede og hvis han gjorde det ville han slå ham. Yngste grinede og kammeraten slog ud efter ham og plop, så røg rokketanden ud!!
"Jeg græd selv ikke!!" fortalte Yngste. Nej jeg tror faktisk de grinede, for det må have set sjovt ud :0)
Så nu er der 4 manglende fortænder (den første han tate er på vej på, så det er en kort periode med 4 huller).


1.12.13

Så blev det endelig 1. december

Og vi kan frit tale om jul ;0D

Jul eksistere jo så godt nok i mit hoved næsten året rundt, men det taler jeg ikke så højt om...

Hele familien har fået kalender i år.

Yngste ønskede sig en Ramasjang julekalender, men han ville også have min gamle broderede kalender op og sådan fik han begge ønsker opfyldt ;0)



Frøkenen er i hverdagen en stor hjælp - med Yngste - har sendt ham afsted til skole de dage jeg ikke kunne pga kursus. Elsker at lege med ham og tager frivilligt med til træning de lærdage, hvor Gemalen er på job.
Så hun ønskede sig en gavekalender fra Matas og den står nu og venter på hende.



Ældste fik 24 gaver sidste år. Det var ikke let at finde på. Egentlig skulle han ikke have i år, men jeg fandt på 4 adventsgaver og når han vågner er der gaver til ham :0)



Gemalen plejer at få en adventsøl, finder 4 special øl, men han drikker dem ikke, han gemmer dem og der står så mange og samler støv oppe på køkkenskabet at der ikke skal flere der op!!
Netto havde i oktober en lakrids kalender og jeg var heldig at få den sidste der var i vores lokale Netto. Så nu kan han nyde 1 stk. lakrids helt frem til juleaften :0)



Nu vil jeg begynde at finde på hvad der skal pyntes op med i år. det er jo 1. december ikk' ?  ;0)