18.9.13

sensommer vs. efterår


Vejret er begyndt at opfører sig, som den årstid vi er kommet til.
I går cyklede jeg til Helsingør. Cyklen skulle til service og det var tiltrængt!

Lige inden rundkørslen ved Stubbedamsvej, er der et stykke græs med en bænk og lidt træer. Og her viste en regnvejrssolstribe sig i Øresund. Det kunne næsten ikke blive mere gråtonet den vej, men på den anden side af det træ man kan se til venstre på billedet, så det mere sommerlig ud... (det har selvfølgeligt også noget med den retning jeg har taget billederne i)



Det holdt tørt til jeg pænt var kommet helt hjem (regnede det egentlig her i går...), men solen og skyerne kæmpede.

Lige nu regner det meget og det tordner. Godt jeg sidder indenfor!

16.9.13

Oh Copenhagen

I dag tog jeg til staden - hovedstaden - sammen med min veninde, som jeg har kendt i snart 30 år.

Vi mødtes på Nørreport og vores første mål var at se Torve hallerne. Dem havde nemlig ingen af os set endnu. Jeg har været lidt tilbageholdende, da jeg jo er vokset op med det gamle grønttorv på Israels plads. Med nogle ting er jeg nok lidt konservativ og dette er en af dem.
Men men men, jeg blev positivt overrasket. Sikken et slaraffenland af butikker. Nøj hvor er det ærgerligt at jeg bor så langt der fra!

Vi prøvede en saltscrub på hænderne og der føltes dejligt, men da vi lige var ankommet, ville vi ikke købe noget.
Vi smagte også på oliven. Skønne store lækre oliven hos Stig's Oliven. Og en te, Triple lakrids, hos Tante T.

Og så gik turen gennem København. Vi nåede både Illum og Magasin, div skobutikker og tøjbutikker og også et par garnforretninger. Men vi købte ikke noget :0D
Kun lidt i Søstrene Grene.

Frokosten tog vi på Restaurant Samos i Skindergade og en eftermiddags Chai latte på Cafe Casa i Rosengården.

I Fiolstræde ligger der mange hyggelige, sjove og spændende butikker. En af dem er Dikkedar. Vi blev fanget af tekanderne i vinduerne. Søde og sjove kander. En tur i butikken blev min skæbne. Jeg faldt for en lille buttet balletdanserinde med vinger.


Efter 6 dejlige timer var det tid at tage hver til sit, men med aftale om at vi må gentage succen!

11.9.13

'Lasten' af Hanne Bech Hansen

Jeg har fået læst en bog!!!
Det er godt nok stort!!



Med 'Søndag' for et par måneder siden (vel omkring marts...) var Hanne Bech Hansens bog 'Lasten'.
Den måtte jeg lige læse, for som forhenværende Politidirektør, må hun have en masse baggrundsviden.

***
I Hellerup bliver en mand skudt ned i et indkøbscenter af tre hætteklædte mænd. Eftefølgende bliver et vidne myrdet. Den ung nyudnævnt vicepolitikommisær bliver sat på sagen og hun kæmper med måde fordomme og forbryderne. Hun skal finde morderne og hun skal finde motivet til mordene, som viser sig at have med bortførelse af asiatiske børn, som skal sælges i Europa.
                                                                                                                                   ***

Bog var go', men ikke så go', at jeg var ved at falde bagud af spænding. Nu er det hendes anden (den 1. har jeg ikke læst), så det kan være hun bliver bedre med tiden. Den var dog så god, at jeg ikke lagde den væk efter et par kapitler.

Hun får en chance til :0)

En rund dag

Jeg har en far, der ville være blevet 80 år i dag. Desværre nåede han ikke at blive så gammel. Han døde for lidt over 13 år siden, lige inden han ville være blevet pensionist.

Kære Far, håber du har det godt oppe på din hvide sky!

10.9.13

Bær langt over hovedhøjde

I går, inden regnvejret, gik jeg en tur på marken tæt på hjem. Ved marken er der et godt hegn af forskellige træsorter og deriblandt er der Hyldetræer.

I går plukkede jeg hvad jeg kunne nå (og det var ikke så meget). Rense rense, veje, Google Google, så koge og til sidst fryse ned. Det jeg smagte smagte godt, så nu er der lidt til en dårlig hals eller andet dårligskab her til vinter.



Næste år vil jeg gå en lang tur og samle mange mange flere. Det eneste er at det er noget svineri. De bær farver vildt!

9.9.13

1-2-3-4-5-6-7-8-9-10-...-17-...-25-...-31-...-39-...-46 år

Pyh! Der er langt op til min nye alder!
Så langt at jeg ikke orkede at skrive det i går, på dagen ;0)

Dagen i går blev nemlig brugt på ishockey. Helt fra 7.30 til 15.15.
Yngste skulle til sin første U9 cup og debuterede også som målmand.

Vi var oppe og give en hånd med, så det sidste var på plads, inden de andre hold kom. Vi gav også en hånd med, da alle de andre hold var taget hjem igen.

'Vi' stillede med 2 hold og begge hold kom på 3. pladsen i deres respektive grupper.
Yngste syntes det var så sjovt, at han her til morgen hellere ville til Cup end i skole ;0)

Yngste redder mod KSF
Nå men nu er der (heldigvis) 2½ måned til næste fødselsdag i familien. Tre på 15 dage er rigeligt ;0)

7.9.13

Man lærer hele tiden

Og i går lærte jeg to ting: 1. Smarties kan ikke bages med!
                                    2. Forstyr ikke en træt kvinde, når hun skærer kage ud!

Torsdag bagte jeg en kage til Frøkenens klasse, så hun havde noget at dele ud på hendes fødselsdag.
I går morgen skulle jeg så lige dele den i 32 stykker, lige ud af landevejen vil nogen mene, men pga. sen aften og tidlig morgen + et eller andet der kom på tværs, endte jeg altså kun med 28 stykker...

TOTAL PANIK!!!

Så kl. 06.50 vejede jeg så mel, sukker, cacao, vaniliesukker og natron af og da Frøkenen fulgte Yngste i skole, kørte jeg i FAKTA og købte kærnemælk og smarties.
Hjem, hvor jeg inden jeg kørte havde tændt ovnen, røre kærnemælk og olie i det afvejede, smide masser af minismarties på og så i ovnen, så kagen kunne nå at komme ud og køle af, til Frøkenen skulle cykle til gymnasiet kl. 9.30
Vi nåede det! Smarties'ne sank til bunds og smed farven...

Den kage jeg havde bagt torsdag, havde fået en gang smarties ved bagestart og en gang smarties efter halvdelen af bagningen. De første smarties sank til bunds og de sidste mistede farven, krakelerede og så mindre appetitlige ud...


6.9.13

Hele 16 år i dag

Så er det Frøkenens fødselsdag i dag og min 1. klasses datter bliver 16 år.
Vejret er dejligt og hun mener, at det simpelthen er fordi hun har været sød i det forgangne år ;0D



Vi, Frøkenen og jeg, nød en stille og hyggelig morgenmad sammen, da hun først skulle møde kl. 10.05. Dejligt Pampasbrød, bacon og blødkogt æg.

Nu står den på sushi til aften på restaurant og derefter skal hun til klassehygge hos en pige fra hendes gamle 9. klasse.

Så er man altså blevet stor, når der er fester med jævne mellemrum ;0)