24.8.13

Hele 7 år

Så gammel bliver Yngste i dag!




Begavet er han blevet. Skateboard, bløde bukser og et bælte af Far, Storebror og Mor og en Build-a-bear af Storesøster. En dejlig fødselsdagskorthilsen fra Søster-i-♥ og familie (I ramte rigtigt med kortet ;0)  ) og et gavekort og fødselsdags hilsen fra en del af familien i Jylland med et gavekort til BR, som faldt rigtig godt. Han ønsker sig nemlig også et løbehjul som kan gnistre og det er ikke billigt, så det ønsker han sig penge til i år.

I aften står den på McDonalds til aftensmad og så bager og laver jeg en god medalje med creme og hele svineriet som fødselsdagskage.

Tillykke min lille terrorist. Håber du får et dejligt 7. år af dit liv!

23.8.13

Fødselsdagssnitter

Yngste har kage med i skole i dag, for han har fødselsdag i morgen.
Han ville gerne have en fodboldkage med, men det havde en af drengene med i sidste uge. Så skulle det være en ishockeykage (altså en kage som ligner en ishockeybane). Selvfølgelig skal man lave hvad barnet vil have, men det lignede altså for meget.
Jeg kom med foreslager Hindbærsnitter, for det har han talt meget om at vi skal købe, så Hindbærsnitter det blev. Det har jeg så kun bagt en gang før, for mange år siden...
Fandt en opskrift i Sif Orellana's bog 'Krudtugler & kanelsnegle' og kastede mig ud i det.
Sendte Gemalen i byen efter et alternativ, hvis nu de mislykkedes totalt...

Bagte og var stadig usikker. Strøg glasur på og dryssede med krymmel og lod dem tørre.
Så blev de skåret i små stykker, som passer til en 1. klasses hånd og mund og blev pakket i en kagedåse, hver enkelt lagt i en papir muffinsform, som jeg lige havde glattet ud, inden jeg bukkede en om hver kage og ned i kagedåsen i 3 lag.




Nu håber jeg så bare de smager, for Gemalen syntes vi skal bage en omgang til hockeytræningen i morgen...

21.8.13

Månebryllup

Det er hvad Gemalen og jeg kan fejre i dag.
Månebryllup er 16 år. Vi har jo egentlig to dage vi kan fejre, for for snart 7 år siden (til november) blev vi kirkelig velsigner og det er vist den dag mange i familien og venner tænker på, men den gælder jo ikke helt ;0)

Vi skal ikke fejre det, men der bliver lidt hyggemad, for Frøkenen er kommet hjem fra introtur i Sverige og efter 3 dage på pasta og andet dåsemad, bad hun pænt om en bøf med bagekartofler og bearnaise til middag og det får hun da selvfølgelig!! ;0)


19.8.13

Så blev det mandag igen

En hel uge er gået og den har stået i skole tegnet.
Som før skrevet startede Yngste i 1. klasse for en uge siden. I onsdags var jeg så blevet mor til to børn i 1. klasse, for så blev det Frøkenens tur til at skrive 1. klasse på bøgerne, da hun startede på gymnasiet.
Fredag skulle vi til introaften på gymnasiet. Her spiste vi klassevis, hver familie havde en ting med til buffet. Så var der lidt information fra et par lærer og så skulle alle 1.g'erne danse folkedans (lignede square-dance, med en der stod og fortalte hvad de skulle gøre). Når noget nær 300 elever danser på et meget lidt plads, så ser det noget rodet ud, men de morede sig og lærte hinanden at kende ;0)

Nu er det så mandag igen og her til morgen sendte vi så Frøkenen på kanotur til Sverige i 3 dage.
Gemalen kørte hende til gymnasiet kl. 7.30 her til morgen og så har det heddet 4 timers bustur til deres destination i Sverige. Her skal de klatre, sejle kano og kajak, sove i telt og have deres 1. biologitimer.

Her hjemme er der så ro så længe. Yngste skal ind i lektielæsningens verden. Han nyder det ikke, hader det kan man sige, men så håber jeg nu alligevel han ser lyset, når bogstaverne bliver til ord, som han kan se og forstå.

Om lidt er han hjemme og jeg vil lige finde ud af, hvad han har for til i morgen :0)

13.8.13

Uhmm frokost

Og det plejer jeg ellers ikke at sige...

Men jeg har investeret i bogen 'Verdens bedste kur' af Blitz og Astrup. Den var på bud i vores føtex for lidt siden, men jeg har først taget hul på den nu.

Her til morgen lavede jeg deres morgenopskrift på Havrehyld og det smagte bedre end forventet. Det var havregryn som havde ligget i hyldeblomstsaft i  5 min, hvorefter det blev blandet med skyr og pyntet med nødder og frisk frugt. Det skal laves igen!!

Frokosten i dag var en Amagermad med spejlæg. 1 skive rugbrød og 1 skive grovbrød blev ristet. Rugbrødet blev så smurt med dijonsennep og grovbrødet med pesto. På pestoen blev lagt lidt finthakket spidskål, derpå spejlægget, som er spejlet på begge sider, 1 skive blåskimmelost og til sidst rugbrødet.


Farverne er ikke voldsomme, men smagen er der :0)

12.8.13

1. Skoledag i 1. Klasse


Så blev det skoletid igen og Yngste er nu startet i 1. klasse.
I går glædede han sig ikke. Han gad ikke!
Her til morgen var det så lige omvendt. Han glædede sig til at komme afsted, komme i skole.
Og nu er han så i gang med sit 1. første 'rigtige' skoleår af de (indtil videre 9, der ligger forude :0)

7.8.13

Gadeteater på havnen

Lidt totalteater var der over stykket. Der blev spillet både på og
neden for scenen.
Her til aften tog vi på Nivå havn.
Der er gadeteater festival i Fredensborg kommune og på havnen var der en gratis forestilling med Kristian Halken.
Stykket hedder 'Det 9. segl' og er et stykke som både har musik og humor. Stykket foregår på både dansk og svensk og det handler om teaterdirektøren der spiller online skak og en dag bliver udfordret af en, i den by teateret er kommet til. Her bliver det så danskerene mod svenskerne. Jeg kan rigtig godt anbefale stykket. Det er sjovt og der er rigtig mange sjove indslag!
Jeg har fundet lidt om stykket her og her.

Skulle det friste, så bliver stykket opført i Humlebæk Centeret i morgen d. 8/8 kl. 19. Det varer ca. 45 min.

17.497

Så mange skridt brugte Yngste og jeg på at komme hjem, efter en tur i centeret i nabobyen. Her skulle vi forsyne Yngste med blyanter, tusser, saks m.m. til penalhuset.
Der skulle også spises lidt frokost. Yngste er ikke vant til hyggefrokost, så det skulle han selvfølgelig have i dag. Han valgte og det blev til Nachos og pommes frites. Det behøver vi så ikke få foreløbig!

Turen hjem taget til fods. Yngste skulle lige overtales, men med en is i sigte, så er en gåtur let at komme igennem.

Vi holdt lige indenom en dyrehandel, for jeg havde lovet at Bulder skulle have et halsbånd. Det blev til en sele istedet for.

Ja Bulder er en tøjhund ;0)
Nu skal jeg så lige have lavet en hundesnor. Sådan en var lige lidt for dyr til en tøjhund ;0)

Hos vores Netto har de nogle søde magnet opslagstavler, med 4 magneter, til en flad 10 krone. Jeg havde købt en som et får, men selvfølgelig ville Yngste have den som en ko, så nu har jeg købt en ko til ham også. De er altså søde!!

De var lidt træls at fotografere, da de er i plast endnu,
men de skal ikke pakkes ud lige nu.