30.6.13

Så blev det sommerferietid

Nu kan vi alle sige, at vi er ferierende.
Da Gemalen kom hjem fra jobbet i går, kunne ferien begynde.
Det er dog ikke det sammen at gå på ferie som jobsøgende, som fra et job. Der mangler den der ahhh følelse.



Nå men ferien foregår her hjemme fra. Hvad vi vil bruge de næste 14 dage til, ved vi ikke endnu, men der skal slappes af.


27.6.13

Så nærmer sommerferien sig

Og lige nu er der Frøkenen, der kan råbe 'JEG HAR SOMMERFERIE' (har haft sommerferie siden d. 18/6).
Vi andre venter til weekenden er igang.

I går var vi til translokation på skolen for Frøkenen og de tre 9. klasser.
Vi startede med at synge 'Der er et yndig land'. Så talte skoleinspektøren, derefter skolebestyrelsesformanden.
Så kom der en lille overraskelse, hvor 0. klasserne (hvor Yngste går) sang for dem, altså 9. klasserne og efterfølgende blev der delt eksamensbeviser ud af skoleinspektøren og afgangs eleverne fik roser af 0. klasserne.
Så sang vi 'Midsommervisen' og seancen var slut.

Så var der fællesspisning i Frøkenens klasse.
Det er to klasser, der blev slået sammen den sidste uge af 8., så et decideret sammenhold er der ikke. Hverken mellem elever eller forældre.
Det har kunne mærkes den sidste uges tid, hvor Frøkenen har taget initiativet til en indsamling til lærerne og hvor, specielt pigerne 'i den anden klasse', har gjort hvad de kunne for at saboterer den. Det lykkedes og det blev faktisk lidt grimt.

Nå men nu er det overstået og hun kan se frem til gymnasiestart d. 14/8. Så hun skal vist ikke klage  over for lidt ferie...

17.6.13

Godt gået min pige!

Så kan Frøkenen med god samvittighed holde sommerferie.
Sidste eksamen i dag, gav et 12-tal i historie og det havde hun ikke regnet med :0)



Siden sit 10-tal i mundtlig dansk, er det blevet til to 7-taller, et i fysik og et i engelsk.
Nu venter vi så på de skriftlige, som hun ikke vil have at vide, før translokationen d. 26/6.
Tænk at hun kan vente så længe...

8.6.13

Gratis lydbøger

Jeg har lige læst mine mails igennem og der lå en fra DR Krimiklubben om at P4 har lagt deres 1. sommerlydbog af 4, ud på sitet.

Det er en bog af Anna Grue som hedder "Et spørgsmål om penge"
Den kan hentes her!

God lørdag :0)

5.6.13

En lille overset, men vigtig ting...

Var rimelig frisk, tidligt her til morgen, så op af sengen med mig.
Tjekker lige, hvad Yngste skal lave i skolen i dag, og ser til min skræk, at der er morgenmadshygge i 0. klasse...
"Tag selv morgenmaden med og vi sørger for kaffe og te..." stod der...
OK, meningen med i dag var, at jeg skulle afleverer Yngste og så hjem og have morgenmadshygge med Gemalen, som har fri fra arbejde.
Så frem med en stor tallerken og få anrettet ost, smør, marmelade og chokolade og så sende Gemalen til bageren efter brød, for jeg skulle egentlig have været afsted efter det, efter aflevering.

Den hurtige anretning til at tage med.
Gemalens kamera, underlig datomærkning...
Vi nåede det og det var hyggeligt!

Efter hjemkomst af Yngste og Frøkenen fra skole, tog vi på en tur ud i det blå. Vi ville køre nord på og så få en fridagsis, men det var ikke lige til.
Der fandtes ikke en eneste (som vi kunne se) parkeringsplads i Hornbæk, så gik turen mod Helsingør og så ville vi tag en is i Espegærde, men der var heller ikke plads. På vores lokale havn fandt vi en plads til bilen, men til gengæld var der en million milliard mennesker, fordelt på havnen og ved is-kiosken. Så vi endte lokalt, ved vores eget lille ishus og fik is.
Kameraet var desværre havnet i en anden taske, så billeder af en million milliard mennesker på en havn, må I tænke jer til ;0D

4.6.13

Første mundtlige eksamen overstået

Så har Frøkenen overstået sin første mundtlige eksamen og det var i dansk.
Hun kom ud med et 10-tal. Ikke så ringe endda :0)

Hun var en del mere nervøs for denne mundtlige, end hun var for sine skriftlige. Men det var jeg vist også dengang tilbage i 1983...

Hun havde hørt at det var en sur censor, så det gør det jo ikke bedre, men censor havde været rigtig flink, så det hjalp vist lidt på det. Hun lærer nok en dag at lade være med at høre efter hvad de andre siger ;0)

Så er der lige 3 mundtlige tilbage inden hun siger farvel til folkeskolen.

3.6.13

Og alderen er 53 år...

Ti'hverti'fald, når jeg laver en blæseprøve hos lægen...
Efter mange år med allergi, er jeg begyndt at få problemer med vejrtrækningen. Ikke hver dag, ikke hver måned, men nok til, at jeg gerne ville høre om det nu er helt ok.

Det er det så, forstået sådan, at jeg har sarte luftveje, som let bliver påvirket og derved generede.
Jeg har fået en inhalator til akut brug og det holder vi os til foreløbig. Så generet er jeg heller ikke, men når åndenøden rammer, så går det nogle timer inden jeg er mig selv igen.

I dag er jeg ok og jeg vil nyde en aften på terrassen :0)