30.4.13

Forsømmelse, modløshed, kreativitet

Kunstnertisk indslag fra Gemalen
Så er april næsten gået og jeg må sige, at jeg har svigtet Septemberliv. Lige som jeg troede, at jeg havde tid til at skrive, blev det hele lidt gråt. Følelsen af modløshed ramte og jeg har kæmpet lidt med at se det positive i det hele.

Hvorfor er det man tror, at alle bare lidt kan li' ens ansøgning og så har man et job?
Hvorfor er det lige, at man tror det er så utrolig let at finde en fremtid gennem en jobannonce?
Hvorfor er det at man tror, at alle andre arbejdsløse bare ikke har gidet at søge, for der er jo job nok!

Ja, fordi man til de to første har en kuffert fuld af selvtillid og til den sidste læser man og får fortalt, at sådan er arbejdsløse!

Nå nok galde for denne gang!!

Lidt er der sket her hjemme. Jeg blev SÅ træt af mine gardiner i soveværelset og måtte altså bare lave nogle andre.
MEN de måtte ikke koste en krone og så blev 'hvad jeg har' og i flere kvaliteter: stof fra lageret.
Helt gratis er de nu ikke. Jeg måtte investerer i rynkebånd, da det jeg har er blevet borte. Og så mangler der lige en form for liste i kanten for neden, så det ikke flandre så meget når, det er knappet op. Et fancy hejsesystem er der heller ikke råd til...



Det blev ikke helt som jeg ville have det, men de er altså meget bedre end de gule!



Det har lysnet og givet en lethed, som har mangler længe.
Så mangler der bare lige en bøtte maling til væggene.

25.4.13

Blogtræf i Køge

Jeg vil lige reklamere for Kissers dejlige initiativ.
Hun har arrangeret et blogtræf d. 25. maj.
Læs mere her!

13.4.13

Det er surrealistisk

Når en af mine bedste veninder kommer og fortæller, at hun skal være mormor.
Det var den hyggelige besked vi fik i går, da vi var sammen med dem, vores venner.

Min veninde, som jeg har kendt siden vi startede på HF, midt i 80'erne, har skulle sluge en lille kamel, da hendes yngste datter kom og fortalte at hun venter sig.

Jeg har tænkt meget på det siden, for hvordan vil jeg reagere...
Lige nu er der ikke nogen af mine to store, der virker til at være på det stadie og jeg kan godt sige, at jeg glæder mig til at blive bedstemor, men det må nu godt vente en 4-5 år endnu eller mere.

Derfor virker det surrealistisk at min veninde, som er bare 8 månder ældre end mig, snart kommer i en ny generationsgruppe 'Bedsteforældre gruppen'. Men det er nok fordi jeg selv har Yngste 6 år som stadig 'min baby'.

Men tillykke med de nye titler, K & H. H bliver helt sikkert ikke til at styre, når den lille purk råber Morfar kom og leg ;0D

11.4.13

Han er nu betænksom, den lille gut!

Yngste tænker på andre, når han er i skole.
I går da han kom hjem kom han med følgende:

Yngste: Mor, ved du hvad?
    Mig: Nej! 
Yngste: Sofie havde ikke nogen lille madpakke med i dag, så jeg gav hende et stykke af mit
           bacon! (Sofie sidder ved siden af Yngste)

Den lille madpakke er til formiddagen og bacon'et hun fik var i hans frokostmadpakke, så han har virkelig tænkt over hvordan han har kunne hjælpe hende og ikke skulle give hende hverken frugtstangen eller knækbrødet fra sin lille madpakke.

Det syntes jeg jo er stort, da han ikke deler ud af de ting han elsker og for øjeblikket er det bacon, som han får lidt med af.

Om hun blev mæt, melder historien ikke noget om, men han ved hun elsker bacon, for hun snuppede et stykke for et stykke tid siden og det passede ham ikke!!

9.4.13

Sikken et solskinsvejr



Det har været i dag. Var i Helsingør for at hente jernhesten og cyklede hjem ad strandvejen.
Det var dejlig lunt og det var luftigt og det var i strålende sol.

Vi har mange kite surfere i bugten hvert år og i dag kunne jeg se 3 kites i luften, så de er allerede på vandet, trods de nok ikke så voldsom høje vandtemperaturer.

På billedet op over kan man (altså hvis man ved det...) skimte to kites (en på hver side af den 'store busk' i midten af billedet).

OK, måske ikke helt fair ikke at vise hvor de to kites er, så har er lidt hjælp:


6.4.13

God engelsk krimihygge

Åh hvor jeg dog glæder mig til i aften.
Endelig kommer der lidt godt engelsk krimihygge på skærmen.
I aften kommer der nye afsnit af Barnaby :0)


Rød

Er egentlig ikke en farve jeg er god til, men jeg har altid ønsket mig en rød anorak. Sådan en til vinterbrug. Men den er dyr og had nu hvis jeg ikke er til at skulle tage min jakke af over hovedet...

Men i sidste weekend var der en anorak, rød, i føtex katalog i en forårsversion til 'bare' 399,-
Den måtte jeg altså bare eje! så tirsdag morgen, efter at have sendt Yngste i skole, cyklede jeg op i vores nye føtex. Men nej, de havde ikke fritidstøj/sportstøj, ej heller herre og børnetøj og kun lidt dametøj.
ØV ØV ØV...

Torsdag var jeg i Lyngby, da jeg skulle til et arrangement hos konsulenten og der, i føtex i Storcenteret havde de en!!
Så nu er jeg ejer af en rød anorak :0)


Som barn i 70'erne havde jeg en i brun fløjl. Den behøver ikke en gentagelse ;0)

2.4.13

Pak-æsel

Så er min cykel blevet udstyret, så den kan betjene mig, i min nye stilling som arbejdsløs på tilbudsjagt.

Med bare en enkelt cykelkurv foran, var der ikke plads til så meget og da jeg skal motionere og det skal være på den gratis måde, så må tilbudsjagt være den rette vej (og næsten et kinderæg; 2 ud af 3 fornøjelser).




Cykeltaskerne er et sæt billige fra Harald N. til dem nette sum af 89 kr. Og ærlig talt så er det en billig løsning, fremfor den livsfarlige med en pose på bagagebæren og en på hver side af styret!

Indkøb kan klares efter aflevering af Yngste i skole og så skulle der stadig være tid til jobsøgning, samtaler m.m.

Nu håber jeg selvfølgelig ikke, at det kommer til at blive en ny "hobby". Vil da heller have et job!

1.4.13

Årets første



I dag, på sidste dagen af familiens påskeferie, var det tid til en lille gåtur. Turen gik til vores lokale isbod, som har åbnet for sommersæsonen.

Isboden ligger ved Øresund og der blæste en dejlig frisk vind, men det er jo ikke nogen hindring for lidt vaffel med is.



Foråret er kommet, men jeg tror der går lidt, inden isen er helt væk i vandkanten. Det var dog ingen hindring for svanernes majestætiske flyden. Dem er der rigtig mange af i bugten hvor jeg kommer.


Alle de hvide pletter, ude i vandet er svaner.
Mit kamera er så bare ikke så vild med den type
afstandsbilleder...
Lige så længe som jeg kan huske tilbage, har turen ned til isboden, ført os forbi dette lyserøde stråtækte hus. Det ligger tilbagetrukket, fra vejen, men siden af ligger ud til et fredet område.
Om ikke så længe er det nok ikke længere lyserødt, men hvidt. Forsiden er ihvertilfælde blevet 
malet hvidt.



Og selvom jeg bor en yngre by, så har vi lidt af ældre dato. Jernbanebroen her er fra 1919.