10.10.13

Børn råkost og akutklinik

Og rolig, der er ikke ikke sammenhæng mellem børn råkost og akutklinik!

I går var jeg på besøg i Yngstes klasse.
Onsdag til fredag står den i sundhedens tegn i hans klasse, der er jo hjerteløb fredag og dansklæren vil lave lidt om emnet i den anledning.

Hele klassen blev sendt i skolekøkkenet og der lavede de råkost. I det har tilfælde revne gulerødder, agurk i stykker og rosiner. Nok ikke den det spændende blanding, men noget de fleste kan li'.

En ekstra hånd var påkrævet. Både dansk og matematik læren var der og så mig. De 25 elever blev delt i mindregrupper og der blev delt grøntsagsskrællere og rivejern ud. Der er stor forskel på elever. desværre er de fleste meget uinteresserede i at samarbejde. Men til sidst fik vi lavet skåle med råkost. To fik lidt skrammer på rivejernene. Det er vist et redskab mange forældre ikke lader deres børn bruge. Der var dog ingen der skar sig på de enorme knive som skolekøkkenet havde puh!!
Efter endt tilberedning, blev råkosten fortæret i klassen og alle spiste lystigt. En af drengene konstaterede at det var lige noget han kunne li'!!

Efter 10-frikvateret tog dansklæren og jeg 7 elever med op i køkkenet igen og her lavede vi scones. Det var en lidt bedre gruppestørrelse og de var rigtig dygtige. De bagte scones, som blev spist i sidste time, hvor læren arbejdede ud fra noget materiale til 'Du bliver hvad du spiser'.

Jeg var godt nok lidt ør i hovedet, da jeg kom hjem, men der var ikke så meget tid til at slappe af, for Gemalen havde været uheldig på jobbet og yderste led på venstre hånds langemand havde pludselig givet en knasende lyd fra sig og så havde det gjort ONDT! Fingeren var så blevet pakket ind og han havde arbejdet videre til han havde fri.
Da jeg kom hjem lå han med ispose på og havde stadig ondt.
Så vi kørte op til Sundhedshuset i Helsingør, hvor vi så brugte de næste 2 timer på at vente, blive tilset, vente, meget længe, røngtenfotograferet, vente og så endelige dom: forstuvet, uden at man helt ved hvad der er sket. Fingeren blev støttebundet og vi tog hjem igen.

Og sådan blev min onsdag brugt ;0)

8 kommentarer:

  1. Lyder som en god dag, altså bortset fra Gemalens skade.. Håber han ikke er for hæmmet af den dårlige finger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en rigtig god dag. skulle godt nok lige vænne mig til støjniveauet...
      Nej Gemalen er ikke hæmmet så meget at han ikke kan gå på job, men han skal dog lige tænke sig om, inden han gør noget :0)

      Slet
  2. En onsdag kan hurtigt få ben at gå på :-) Den der fingerskade lyder nu knap så rar.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den gik meget hurtigt! Men det var jo sikkert fordi der skete noget andet end ellers :0)
      Nej fingeren var ikke behagelig, men der går fremad. Altså hvis han tænker sig om INDEN han gør noget ;0)

      Slet
  3. Sikke da en skøn dag at være med som hjælpe-lærer :) God bedring med fingeren til din mand.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var sjovt. Måske skulle man blive vikar - i de små klasser... Det må lige overvejes!
      Tak, han er rimelig mobil, når han tænker sig om. I går måtte jeg hjælpe ham med at få sine bukser lukket, i dag kan han selv ;0)

      Slet
  4. Sikke en spændende oplevelse at være hjælpelærer, Kari - det lyder sjovt. Rigtig god bedring til Gemalen!
    Klem :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en spændende oplevelse og jeg gentog den fredag, da der var hjerteløb :0)
      Tak, fingeren er ved at være brubar igen, bare meget øm.
      Klem :)

      Slet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺