24.7.13

Liv og død i sommervarmen

Så blev det den 24. juli og der er nu kun 1 måned til Yngste bliver 7 år og 'bare' 5 måneder til dejlige juleaften.

Nå men dagen i dag begyndte med en informeret stømafbrydelse pga. reparation. Fra kl. 8.00 til 11.00 skulle vi være strømløse. Så slemt blev det nu ikke. Strømmen blev taget kl. 8.00, men vendte tilbage kl. 9.12. Se det var til at overleve!

I går aftes smuttede  vi til stranden efter aftensmaden. Yngste havde fået svømmebriller og de skulle selvfølgelig prøves.
Vandet var ... ikke varmt, men efter at have stået i det lidt, var det OK. Yngste var dog så længe i, at han begyndte at klapre tænder :0)



Så læste jeg lige på FB, at en af mine gamle klassekammerater fra de første skoleår var blevet bisat i går. Han var druknet på en ferie i begyndelse af juli. Jeg er ked af at erfare at han er død, men jeg må indrømme at jeg ikke kan huske ham særlig godt. Han var ikke en af dem jeg gik sammen med og har ikke set ham siden 1980, men jeg føler med hans familie.

Nå men nu vil jeg tage en times tid med ryd-op-og-smid-væk.

6 kommentarer:

  1. Ryd-op-og-smid-væk øvelsen er aldrig helt af vejen. Jeg har stadigvæk nogle massive depoter, der trænger til netop denne øvelse. Jeg tror bare lige, at jeg venter, til temperaturen er dalet lidt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også massive depoter (fint ord til det)og må tage lidt med mellemrum. Jeg tager en bunke med på terrassen og så bliver der sorteret. Inde under pavillonen er det ok at hygge med sådanne sysler :0)

      Slet
  2. Det er trist når man erfarer, at mennesker på ens alder falder bort, af den ene eller den anden grund.

    Sødt billede af yngste - fra vores strand, tænker jeg?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er meget trist. Her var det et tragisk uheld, men når man ser en dødsannonce med en omkring ens egen alder, så føles det meget underligt. Det er jo kun gamle mennesker der dør...

      Tak! Ja det er fra vores strand :0)

      Slet
  3. Kære Kari
    Ja, varmen er "næsten" for meget; men man må ikke klage..
    Netop hjemvendt fra nogle skønne dage i KBH med drengene og en masse oplevelser rigere..:o)
    Trist... Sagde selv farvel til en klassekammerat sidste år.....:o(
    God Aften / RikkeBo

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære RikkeBo,
      Jeg syntes godt man må klage, for om vinteren hører os, som ikke er til varme, på dem, der bliver deprimerede pga. for lidt lys og vinter. Jeg er ikke til det vejr vi har nu. Det er for varmt til mig.
      Men er man på ferie, så er sol og godt vejr dejligt, for så få man set meget mere at omgivelserne og KBH er bare dejligere i solskin :0)
      God aften til dig ☺

      Slet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺