27.6.13

Så nærmer sommerferien sig

Og lige nu er der Frøkenen, der kan råbe 'JEG HAR SOMMERFERIE' (har haft sommerferie siden d. 18/6).
Vi andre venter til weekenden er igang.

I går var vi til translokation på skolen for Frøkenen og de tre 9. klasser.
Vi startede med at synge 'Der er et yndig land'. Så talte skoleinspektøren, derefter skolebestyrelsesformanden.
Så kom der en lille overraskelse, hvor 0. klasserne (hvor Yngste går) sang for dem, altså 9. klasserne og efterfølgende blev der delt eksamensbeviser ud af skoleinspektøren og afgangs eleverne fik roser af 0. klasserne.
Så sang vi 'Midsommervisen' og seancen var slut.

Så var der fællesspisning i Frøkenens klasse.
Det er to klasser, der blev slået sammen den sidste uge af 8., så et decideret sammenhold er der ikke. Hverken mellem elever eller forældre.
Det har kunne mærkes den sidste uges tid, hvor Frøkenen har taget initiativet til en indsamling til lærerne og hvor, specielt pigerne 'i den anden klasse', har gjort hvad de kunne for at saboterer den. Det lykkedes og det blev faktisk lidt grimt.

Nå men nu er det overstået og hun kan se frem til gymnasiestart d. 14/8. Så hun skal vist ikke klage  over for lidt ferie...

6 kommentarer:

  1. Tillykke til Frøkenen, ærgeligt at der ikke var samarbejde mellem klasserne, men nu kan I jo slappe lidt af. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Annemarie!
      Ja det er ærgerligt, men nu ved hun hvordan livet også kan være og så vil hun hygge sig til næste kapitel af hendes liv begynder d. 14/8 :0)

      Slet
  2. Tillykke til frøkenen - og hvor er det trist at der ikke var samarbejde i klasserne. Håber det bliver anderledes i gymnasiet. God sommer - og god ferie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Anette!
      Ja, det er, men er måske heller ikke det smarteste at lægge 2 klasser sammen sidste skoleår.
      Men det bliver forhåbentlig bedre på gymnasiet :0)
      God dag og knus

      Slet
  3. Kære alle, tillykke med det. Der findes da næppe en bedre måde at fejre den slags på end fællessang. Det minder mig om fordums tider - ja det gør så. Højskolebevægelsen var da alle tider stærk, dengang da jeg var en ung mand. Ja vi kendte godt fællesskabets værdi. Og således at høre og dermed blive bekræftet i, at den slags stadigvæk dyrkes af undommen i det ganske land,ja det er da bare skønt. Og hvordan gik det så med de skriftlige karakterer? Ja jeg spørger bare. De der da ej var for kloge dengang da jeg var barn, ja de kom bare ude efter syvende klasse for at arbejde hårdt og længe i fysisk opslidende arbejde. Det var noget der opbyggede aggressioner kan jeg da skam nok fortælle dig. Derfor var der en hel kultur for nævekampe, dengang. Ikke som i dag, hvor de unge mennesker kan gå amok på en ubehagelig måde og blive ved længe, længe efter den anden ligger ned. Næ, man stoppede da skam når den anden bad om det, eller var kommet ned at ligge. Det var et fint system, som kun få gange fejlede. Eksempelvis var der engang en smedelærling, der rigtig havde helt med at klare en soldat - han fik ham ned at ligge med et par højre-hooks lige til gokkeletten - men hoppede så på ham, i stedet for at stoppe - og så var det altså Go' nat for den anden! Den slags var næsmest uhørt dengang. Nå, men det var et sidespring. Kan I have det rigtig godt med den skønne fremtid, der venter jer alle.

    Kærlig hilsen Jens

    SvarSlet
  4. Tusind tak Jens :0)
    Den gang var en nævekamp en nævekamp, i dag tror jeg ikke der er mange der ved hvad det er. Nu er der skarpere våben indblandet - fra starten...
    Fællessang er sjovt og det tror jeg stadig ungdommen syntes, hvad enten det er Drachmann eller Kim Larsen der skal synges. Det at gøre noget i flok er det der betyder noget :0)
    Rigtig god søndag
    Sommerhilsner her fra

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺