24.3.13

Slut på sæsonen

I dag var det sidste ishockeystævne for Yngste i år.

Yngste stod på mål i sidste kamp og i dag kæmpede han med næb og klør.
Han kan godt være lidt langsom som målmand, ikke rigtig kæmpe igennem. Men i dag var han helt oppe på beatet. Vi, hans forældre, havde lige givet lidt input og Gemalen havde lovet ham en is, hvis der ikke gik mere end 2 mål ind på ham.


Han kæmpede mod modstanderene, smed sig over pucken, så der ikke kunne scores og der gik også kun 1 mål ind!
Det var så flot.

På modstanderholdet var der også en August og ham heppede modstanderholdets forældre selvfølgelig på.
Nede i omklædningsrummet efter kampen, var Yngste utrolig stolt over sin præsentation og så kom det fra ham: "De andres forældre syntes også jeg var go'!"
Ja, sådan må du godt føle mit barn, men der var altså en navnebror hos de andre ;0)

Så er der små 5 måneders pause inden den igen står på søndage i kolde skøjtehaller.

4 kommentarer:

  1. Selvfølgelig var det ham de heppede på.. :-)

    SvarSlet
  2. Så kan i forhåbentlig nå at få varmen... Det er dejligt, når de gør det godt. Så vokser de næsten lidt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja mon ikke ;0)
      Han voksede, han strålede, han var stolt! Lasse, hans træner roste også (det gør han nu altid. Han ved det giver pote).

      Slet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺