27.2.13

Kryb

Moster Tulle fortalte lige en sød lille historie fra det virkelige liv. En historie jeg selv var udsat for i går, da jeg stod op.

Min ældste, som har rundet de 19 år, tager tit en spillenat og sådan en havde han haft natten til i går.
Kl. 5.40 stod jeg op og gik i bad og tog tøj på. Da jeg forlod badeværelset kaldte Ældste på mig.
Jeg åbner døren til hans værelse.

Ældste: 'Hvornår står far op?'
Mig: 'Ikke foreløbig, han har ferie.'
Ældste: 'Jeg har ventet på han, for... (og han peger op på sin persienne) kan du fjerne den
            edderkop? (det var sådan en sort en på størrelse med en 20'er)'
Mig: 'Øøøh nej, jeg er ikke så vild med dem (syntes de er lidt klamme og lidt for hurtige)'
Ældste: 'Jeg er så træt, men kan ikke sove før den er væk. Jeg har stirret på den de sidste 2 
            timer...'

Jeg overvejede mine muligheder og hentede så støvsugeren og på 5 sek. var den pist væk, langt inde i maskinens indre.
Jeg blev heltinden og Ældste kunne hente vand og lidt at spise inden han lagde sig til at sove ;0)

Det kan være en af grundene til, at han ikke har så travlt med at finde et sted at bo...

6 kommentarer:

  1. Seje store sønner, vi har, lige bortset fra når det kommer til kryb. Så er det godt de har nogle seje mødre :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de kan det hele og vi skal bare..., men så kommer der en lille en med mange ben og så...
      Hurra for os seje mødre! :0)

      Slet
  2. Hehe godt at høre man stadig kan være den seje mor selv om børnene bliver store...

    SvarSlet
    Svar
    1. Angst og skræk kan få selv den mest seje dreng helt ned på jorden.
      Og ja, fedt at man kan have sådan en titel, når man for det meste 'ikke forstår dem' :0)

      Slet
  3. hehe, ja støvsugeren kan bruges til mange ting..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja den kan redde mange situationer ;0D

      Slet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺