31.12.12

Farvel 2012 & velkommen 2013

Så er 2012 ved at lakke mod ende og det sidste indlæg fra mig i år. Det blev godt nok et magert indlægsår i år, 112 indlæg er lagt ud og så dette sidste.
Det har også været et år af dem, der har været en rutchebane værdig. Og jeg som hader rutchebaner...

Vi havde konfirmation i år. Frøkenen fik sin store dag. Den gik fint, men jeg må indrømme, at jeg syntes den trak tænder.
Alt det jeg skulle lave til hendes store dag, tog 100 år og jeg var ved at tude mange gange.
Men dagen kom og hun var en meget lykkelig pige!

Så kom sommeren og den foregik hjemme, for med konfirmation og en 50 års fødselsdag i november, så var der altså bare ikke til rejseferie også.

Så kom august og september og 3 ud af 5 fødselsdage. Så smart har vi altså forplantet os her i vores lille familie. Faktisk skulle Yngste, Frøkenen og jeg have fødselsdag inden for 6 dage, hvis Frøkenen og Yngste var kommet på terminsdagen, men de spredte sig lidt og vi kan nu klare det inden for 15 dage ;0)

27. september var dagen, hvor jeg så blev fyret. Efter 13 år og med 6 måneders opsigelse med mødepligt...
De første 3 måneder er gået og jeg har brugt meget tid på at finde ud af, hvad jeg gerne vil. når jeg snart er en 'fri' kvinde.
Det var selvfølgelig noget L*** at få den fyreseddel, men, for der er et MEN, den har givet mig det spark jeg tror, jeg har haft brug for.
For siden jeg fik sedlen, er mit kreative gen stille og rolig ved at vågne. Den energi kunne jeg godt have haft brugt tilbage i april og maj, da vi skulle holde konfirmation.

I slutningen af november, blev Gemalen så 50 år. Det blev fejret med brunch for familien og venner.

Indtil videre er 2013 meget uforudsigelig. F.eks:
Får jeg mon et job?
Hvad mon det bliver for et job?
Er der overhovedet nogen der kan bruge mig?
Hvordan bliver vores hverdag, med et nyt job?
eller
Hvordan bliver vores hverdag, hvis jeg skal til at gå hjemme?

Nå spå kan jeg ikke, men jeg kan takke...
Tak fordi I så forbi.
Tak for de dejlige kommentarer I har givet i løbet af året.


RIGTIG GODT NYTÅR OG ET LYKKEBRINGENDE 2013.
Og pas godt på jer selv og alle omkring jer!

30.12.12

OUPSSS!!!

Jeg har ferie i disse dage, men det har Gemalen ikke. Han er på job sådan ca. hver 2. dag. Dvs. han var i går og har selvfølgelig fri i dag søndag. Der er der postfri for alle.

Men for en time siden vågnede jeg og der lå han ved siden af mig. Oupsss, tænkte jeg, han skal da på job i dag og møde kl. 6...

Skat! kl. er 7.30...
Ja! svarede han, uden panik.
Og så var det jeg lige huskede at det er søndag i dag...

Så God Søndag til alle ;0)

29.12.12

Lørdag er...

godt i gang.
Jeg har ryddet op på nogle hylder i gangen. Hylder belagt med alskens slags spil; puslespil, parartviden-spil, brætspil.



Der var godt rodet og vores spil var blevet blandet godt med Yngstes. Nu er vores spil stablet pænt og Yngstes er samlet (der lå brikker og andet gøgl ved siden af æskerne) og i en højde, hvor han kan nå dem.
De sidste to spil han har fået (i julegave i år) er der ikke lige plads til lige nu, men det må jeg finde ud af, for der står et par kasser på hans hylde, med nogle af mine ting.
I det nye år, vil der komme et gardin for, så det ikke er så tydeligt, hvad vi spiller her i huset ;0)

Jeg er lidt bims i låget i dag. Lidt den følelse jeg, når jeg har drukket lidt, men jeg drak intet i går, så der er to muligheder tilbage: Enten har jeg fanget et eller andet som gør svimmel eller også er jeg i underskud af søvn.
Hælder selv mest til det sidste. Har svært ved at finde min seng om aftenen (læs: natten) og sover kun til mellem 6.30 og 8.00...

Nå men jeg har stadig 4 dages ferie at få vendt rundt på.

28.12.12

Sidste fredag i 2012

Så nåede vi både gennem julen og hen over 3. og 4. juledag inden jeg fik sat mig til tasterne og nedtastet de sidste dages memoare.

Julen var en hyggelig en af slagsen, holdt hos venner. Venner der ikke er bange for at åbne deres hjem for ikke familie. Den type venner har vi nu mere end et par af. MinSsøs-i-♥ holder vi jo jule med hvert andet år og det håber jeg selvfølgelig fortsætter.
Både dem vi holdt jul med i år og så Søs-i-♥, er nogle mennesker, der har den samme tilgang til julen som jeg/vi selv har. Det gør det hele meget mere enkelt.

1 juledag var vi hos Gemalens mindste storesøster. Her var der ialt 5 ud af 6 søskende med mage samlet til en dejlig julefrokost.
2. juledag var vores slappe-af-dag med lille besøg af Søs-i-♥ med familie. Det blev til 2 timer med hygge og hjemmelavet pizza.

Så er vi kommet til 4. juledag i dag og Gemalen havde en fridag. Han har jo ikke mulighed for at holde juleferie. Der er jo en million reklamer med en dags omdeling, der skal ud 1. dag efter julefridagene.

I slutningen af oktober vandt jeg en Give-away hos Belladotte. To hyggelamper, som har stået og hygget her hele december. Jeg har bare total glemt at vise dem.



De har stået sammen med to af mine gode veninder, så det kan jo ikke blive bedre ;0D

23.12.12

Have yourself a merry little Christmas

Så er det lige ved at være nu.
Familien er samlet og vi har nu fri sammen de næste 4 dage.
De næste 1½ dag skal bruges til de sidste forberedelser til dagen over alle dage - Juleaften.
Resten til hygge med familie og venner.



Ønsker alle der kommer forbi bloggen en rigtig glædelig jul.
Vi ses på den anden side af juledagene

21.12.12

Juleferie for næsten alle

Juleferien er startet lidt før for Yngste. Han vågnede nemlig med dårlig mave her til morgen. Sådan en mave som ikke var overstået efter et toiletbesøg...

Det er lidt synd, for det er jo hans første sidste skoledag inden juleferien og der er også ris á la mande på fritten i eftermiddag, men nej, han må vente til mandag med den nydning.

Godt vi har en IPad, så han er beskæftiget,
når han nu ikke kan hygge med klassekammeraterne


Ellers kæmper de andre mandlige medlemmer i familien med hals og snot.
Gemalen har klaget et par dage over hals og snot og prøvet at bytte næse med mig, men jeg har kategorisk sagt NEJ, for han ville jo ikke bytte sidste uge, da jeg døjede...

Ældste er også ramt og af det samme, snot og hals. Han har så tilgengæld også problemer med stemmen og lyder som en teenagedreng hvis stemme er gået i overgang hihi

Nå julegaveindpakningen må vente til i aften, når alle er gået i seng. Med Yngste hjemme er det vist for risikabelt at pakke ind. Han kunne jo røbe hvad vi har købt...

Nu vil jeg så istedet for gå gang i nogle punkter på den usynlige To DO liste. Den er der sjovt nok altid mange punkter på...

19.12.12

Så dejligt

Det er lige hvad det er!
Jeg er nemlig gået på juleferie!
Det er bare så dejligt, så fedt, så tiltrængt.

Nu skal jeg bare slappe af, få styr på de sidste juleting og så nyde, at der er 14 dage til jeg igen skal på job igen.

18.12.12

Et radiohørespil



Jeg er stor fan af Bonanza på DR.dk
Jeg har brugt mange timer med at lyttet til radioprogrammer, som ligger gemt her.

Inde på Bonanza, under radio er der en fane der hedder Underholdning og her har man lagt gamle radiohørespil. Det er ikke den bedste kvalitet for de gamle, men de er rigtig sjove at høre.

Af de helt gamle er tre stk af Francis Durbridge. 2 af dem med Bendt Rothe og Inga Schultz i hovedrollerne som Paul Temple og hans kone Steve. Den sidste er at nyere dato og har Frits Helmuth og Ghitha Nørby.

Af danske hørespil er "Stemmer der dræber" af Poul-Henrik Trampe fra 1979. Den husker jeg fra den gang. Jeg sad i vores køkken med transisterradioen og hørte med og uhhh hvor var det uhyggeligt.

Skulle I have lyst til at udforske hørespillene, så følg linket her.

Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet om det før, men det kan være I har brug for lidt hygge her i den kommende juleferie.

17.12.12

På tid

Yngste skulle i bad, men ville ikke, det kunne vente til i morgen.
Men det mente vi ikke.

OK, kom det fra den unge mand, så skal det altså også være et hurtigt bad.
Det var så OK med mig.
Så skal du hente et ægge ur, kommanderede han og så sætte det på 20 minutter!
20 minutter!, svarede jeg, det er da et langt bad!
Så 10 da, kom der hurtigt fra ham.




Og 10 min blev det :0)

16.12.12

Og så siger man, at alt bare er lettere i disse IT tider...

Det tror jeg altså ikke på!

Min computer røg jo for omkring  uger siden. Sammen med den røg også min ansøgningskladde, som jeg bruger, når jeg skal søge og nogle billeder og en masse blog-links, som jeg har liggende som favoritter.
Min mors bærbar blev hentet frem, men den har Frøkenen fået hærget for meget.
Nu er jeg så med på Gemalen PC, men han har leget og lige nu findes der kun en Word, som bare ikke er til at finde ud af... (prøveversion af en ny version).
Oveni det, vil vores printer ikke printe...

I morgen skal jeg til konsulent og jeg kan ikke rigtig lave noget at tage med, for intet fungerer...
Jo jeg har en ting jeg kan sende med, men det er altså ikke helt nok.

Kæft hvor er det træls!

Nå det var så lige et ØV-indlæg...

Nu ser jeg frem til  julekalender om små 45 min :0) 

Pause

I gaveindkøbene.
Så er næsten alle gaver i hus og en lille pause er sat ind.
En Chai latte + papir og pen og så skal jeg lige have styr på hvad der mangler.

15.12.12

Rund(e) fødselsdag(e)

I dag eller rettere i aften står den på 100 års fødselsdag.
Det er så ikke 100 år, som i 100 år, men en mor og datter fødselsdag. Moderen (Gemalens søster) bliver 60 år til januar og hendes datter (Gemalen niece selvfølgelig!) blev 40 år i torsdags.

Så nu er det tid til at få strøget div. beklædningsdele og få badet inden Gemalen skal vækkes og gøres færdig.


14.12.12

Tidlig op og ud i sneen

I dag er det op og afsted til jobbet.
Snotten løber ikke længere, den kommer i moderate mængder og er til at styre.
Hovedet er lidt tungt, men det kan jo være fordi jeg ikke er så god til det med sengetider og heller ikke er så god til at blive i sengen om morgenen. Oversat er det vist noget med dårlig søvn...

Jeg må også afsted, for jeg har, som fødselsdags- og jubii bestyrer (vist også kaldet event koordinator)i afdelingen, 2 indsamlinger i gang, som jeg skal have styr på. Det er en rund fødselsdag (d. 24/12) og en afsked (en ikke fyret, som har fundet nye udfordringer uden for firmaet) og begge skal holdes i slutningen af næste uge, hvor jeg har ferie. Jeg skal have fat i ønskesedler og penge, så jeg mandag, når jeg har været hos konsulent, kan få købt gaverne, så de er af vejen.
Og SÅ skal den tjans gives videre. Jeg gider den ikke mere!!

Vi fik købt vores første julegaver i går. Der var spæk fyldt med kunder, der ikke selv kunne finde ud af at pakke gaverne ind...
"Er det gaver?" spurgte ekspedienten,
"Ja" svarede jeg "Og jeg pakker selv ind",
"Tusind tak!" svarede ekspedienten med et træt smil.
Hvorfor skal jeg dog belemre dem med gaveindpakningen, når det er hyggeligt at gøre det selv.
Med 2 sæsoner som juleassistance og 3 år i lære, har jeg lært nogle små trix som letter det at pakke ind :)
Samtidig behøver jeg ikke kæmpe med om den forindpakkede gave er til "faster Oda" eller "min mor".

Nå tid til dagens bad og madpakkesmøring (det sidste vil jeg så gerne uddeligerer...).
OG så er det fredag og weekend lige om hjørnet :0)

13.12.12

On the Sofa

Nå snupper lige en ekstra dag hjemme for at få det sidste hovedtrykken væk.

Den skal nydes med te og film og så selvfølgelig strikketøj.
Nu er Love Actually sat på og jeg vil smile og grine, specielt af Rowan Atkinson i rollen som patentlig ekspedient, som skal pakke smykker ind.

Familien er forresten blevet forøget med en juleven. Yngste faldt pladask for en stor stofelg i lørdags, men den var lige en smule for dyr, men dens lillebror havde en bedre pris og efter lidt snakken blev den også godkendt. Yngste var sløj, så den blev krammet hele vejen hjem i bilen og hele aftenen med. Nu sidder den/han (Yngste har ikke fundet navn til den endnu...) og passer på mig på sofaen.


12.12.12

Det går op og ned

Jeg elsker december, men er lige nu ret træt af den.
Den har tilført mig en omgang snot og igår feber, så jeg smuttede hjem inden frokost. I dag har jeg bare siddet i sofaen og rekreeret. Inge feber nu, men lidt tung i knolden og kedelig snotfarvet (heldigvis ikke grøns ;)

Det går op: Det er december, det er julemåned og det er bare hyggeligt!

Det går ned: Nedslående samtale med en institutions leder, som ikke benyttede sig af uerfaren personale... Godt jeg bare skulle have lidt coatch råd af ham..., afslag på endnu et job...

Det går op: Kun 5 arbejdsdage og så har jeg juleferie helt frem til og med 2. januar 2013.

Dagens billed kunne være et af adventskransen, som ikke er en krans...


Eller den snebold som Ældste lavede da den første sne faldt for 12 dage siden...


Rund, glat og hvid :0)

Der er frit valg...

10.12.12

For 19 år siden...



Kl. 8.42 blev jeg mor for første gang.
Det var en lørdag og 3 uger før terminen.

Det er ikke altid jeg helt fatter, at sådan et lille myr, nu er en voksen mand på 185 cm.

Tillykke ældste barn og rigtig god dag.

9.12.12

Jeg er også med på holdet!

Af sneskovlere.
Vi, Gemalen og undertegnede, skovlede lige sne efter aftensmaden.



Vi er vist, indtil videre, de eneste her for enden af vejen...

Man må aldrig gå ned på....

PEBERNØDDER!
om julen.



Og det gør vi så heller ikke lige foreløbig. Dagens snevejr er blevet brugt til at bage pebernødder.
Det er den julesmåkage der bliver konsumeret flest af her hjemme.

Gemalen og Yngste kan sagtens bruge dem man køber, men Frøkenen og jeg vil helst have de hjemmebagte.
Nu er der fuld hus det næste stykke tid.

Næste weekend skal vi kaste os ud i konfektproduktion... måske...

8.12.12

Så er der julefilm

Så er der julefilm på Kanal 4. Startet kl. 20.30.
Tror du på julemanden? med Tim Allen.


Jeg vil hygge mig med strikketøj og dejlig julefilm  :0)

Kold julehygge

Så er vi her igen, altså i skøjtehallen.
Denne gang er det julrhygge med lille turnering.
Der er lagt op til jul. Alle hold, som i dagens anledning består af spillere fra U7 til U15, har fået lidt julestemning over sig. F eks. Spiller Yngste på hold julestjerne.
Om lidt går det løs og så de næste 2 timer ved isen og 3 med hygge i loungen.
God lørdag <3


6.12.12

Grå skærm

Jeg må ikke, men gør det lige alligevel. Altså blogger på det her tidspunkt.

Hjemme er der store PC problemer for mig.
I går aftes gik skærmen i grå og der er bare ikke mere farve i den, liv eller hvad man kan sige...
Så nu skal vi have ordnet min mors gamle (renset Frøkenen ud af den, installeret noget e-mail for hvis nu er skulle være et job og skiftet strømledning som er lettere defekt) så jeg har noget at arbejde på, blogge på, surfe blogs på,...

Nå men nu er det arbejdet der kalder.
God eftermiddag!

1.12.12

Første cup er overstået.

Så fik Yngste debut som spiller på U7 holdet i klubben.


Der er medalje til alle som har spillet, så her er han med sin første overståede cup.
De vandt en kamp, de spillede en uafgjort og tabte en.
Han er træt nu og vi skal lige have set julekalenderne og så må det være på hovedet i seng :0)

Pudderhvid 1. december

Det kan da næsten ikke være en bedre måde at starte julemåneden på, end med et fint lag puddersne.



I dag er også dagen, hvor jeg skal, sammen med resten af familien, opholde mig mange timer i en skøjtehal og lidt mindre timer i en varm kantine.
Den står på ishockey stævne for Yngste i den lokale skøjtehal. Mens han spiller kamp, skal resten af familien hjælpe med salg af diverse mad og drikkevarer.

Efterfølgene skal vi til juletræsfest på mig job. Det bliver jo den sidste af slagsen så vi vil hygge. Det er jo ikke sikkert at jeg finder et nyt job med juletræsfest.

December er også hygge hjemme. Alle børn her har fået gavekalender i år, med 24 gaver. Det har holdt hårdt, specielt til Ældste. Han var den eneste der ikke fik sidste år, så i år har jeg taget mig sammen. Spændende om han kan bruge bare lidt af det (men det tror jeg han kan :) ).



Nu er det morgenmadstid og så skal vi snart op i skøjtehallen...