28.9.12

Der er nu noget ved fredag...

Der er nu noget ved fredage.
Det er dagen hvor den forgangne uges arbejdsdage slutter, dagen hvor man kan slappe af og nyde hele aftenen. Det er også begyndelsen på weekenden , som altid er en anelse for kort efter min mening.

Dagen i dag har budt på både glæde, sjov og lidt sørgmodighed.

Her til morgen var Yngste og jeg til morgenmad med alle 0. klasserne med forældre. Vi skulle alle have noget med til morgenbordet. Vi skulle have 20 kanelsnegle med.

Efter morgnemaden var det så op på jobbet...
Her sagde vi farvel til en af de fyrede, som er blevet fritstillet. Han er fra min afdeling og en af dem jeg har haft det rigtig godt med. Vi har haft mange ens synspunkter.

Og her til aften var vi til teaterforestilling på Fritten. 10 børn fra 0. klasse havde lavet et teaterstykke; skrevet stykket, lavet kulisser og kostumer og medvirkede selv. Yngste spillede kineser, sammen med 2 andre drenge.
Stykket handlede om en prinsesse som bliver kidnappet af 3 indianere og bundet til et træ ude i skoven. Kongen og dronningen ringer efter 3 kinesere, som skal finde og befri prinsessen og det gør de selvfølgelig. Så kommer prinsen og frier til prinsessen og de bliver gift og der festes i 8 dage.
Det var så morsom at vi (publikum) grinede hele stykket igennem.


Nu er det ved at være 'Vild med dans' tid og benene på tid og hyggestrik i sofahjørnet tid og varm te tid og ...
Denne weekend er længe ventet, må jeg nok indrømme.

26.9.12

Så skete det også for mig...

Jeg blev fyret i går, sammen med et dusin andre, grundet nedskæringer.
Blev hentet op til HR, fik meddelelsen og besked om at gå hjem og synke nyheden. Så var jeg velkommen til at komme igen i dag.
Jeg er ikke fritstillet, men skal arbejde de næste 6 måneder, som er min opsigelse.
Jeg er tilbudt support fra et konsulentfirma og det siger  jeg da selvfølgelig ja til.

Skulle jeg komme forbi bloggen i de næste mange måneder, så er det helt sikkert et emne det vil blive skrevet om.

Om lidt vil jeg snuppe en omgang Zumba og så jeg kan komme af med nogle af de spændinger der er kommet til i løbet at de sidste 31 timer.

21.9.12

Endnu en weekend ligger forude

Så ramte vi fredag eftermiddag igen.
En af de fugtige, hvis man er udenfor. Sådan bliver weekenden vist også.

Min weekend bliver lidt anderledes, for Yngste er ikke hjemme.
For anden gang i hans liv skal han sove ude. Første gang var han 1 år og det var en overnatning, så jeg kunne fejre min 40 års fødselsdag uden barn.
Denne gang er han på koloni med Fritten og skal være hjemmefra fra i dag kl. 15 til søndag kl. 10.
Han er bare en lille kilometer væk, men det kan jo være langt nok.
Men jeg tror faktisk han klarer det i stiv arm, selvom han er vant til en varm mor at sno sig om i løbet af natten.
Han skal sove i sovepose for første gang og det er jo vildt spændende. Vi andre er jo helst fri ;0)

Jeg skal nyde friheden i morgen og glæde mig til at hente ham søndag og høre om alt det er er blevet lavt i weekenden.

Men nu skal fredagen lige nydes!
Rigtig god weekend til jer alle

12.9.12

Kasseret!

Det er jeg ikke, men det er min ældste.
Han var til forsvarets dag/ session i går og kom hjem som kasseret.
Han var for tynd, vejer ca 10 kg. mindre end mænd på han højde, og så er han for spinkel.
Men man bliver altså heller ikke stærk og mandig foran en computer.

Ærgerligt? Måske lidt. Han ville have haft rigtig godt af det efter min mening.
Han var også selv lidt ærgerlig, for det var jo faktisk sjovt at være der. De må have solgt det godt.

Men nu kan han så dovne videre i han eget narcissistiske tempo...
Tror han! ;)

8.9.12

Smart!!


Det syntes jeg altså, jeg har været.
Jeg har nemlig arrangeret et helt kinder æg i dag.
Altså hele 3 ting, har jeg slået sammen:

1) Da vi ikke kom ud at bowle på Yngstes fødselsdag, gjorde vi det i dag.
2) Da vi ikke kunne få tid til Frøkenens fødselsdagsmiddag i torsdags, gjorde vi det i dag.
3) Da det er min fødselsdag i dag og det ellers ikke bliver fejret, har vi    sådan set også holdt min fødselsdag med bowling og middag.

Smart ikk!? ;0)

7.9.12

I går...

Blev Frøkenen et år ældre.
15 år helt nøjagtigt.

Aftenens fødselsdagsmenu var kylling i carry med ris og til dessert (eller nærmere til aftenteen) kom der lagkage på bordet.



15 år! De er godt nok gået hurtigt.
15 år, 9. klasse, og snart voksen (med den hastighed de 15 år er gået, så er de næste 3-5 år smuttet om lidt...).

Tillykke min datter med i går