28.7.12

Vejret, jobbet og underverdenen

Jah, vejret i dag er ikke til sand og strand, som de sidste par dage (hvor man har svedt på kontoret), men alt har nok godt at lidt væde :0)

I går var nu heller ikke så ringe en dag. Det var fredag, der var lang hyggemorgenmad på jobbet, frokosten tog vist også lidt længere tid og så var det jo fredag!

En mail i min inbox på jobbet gjorde dagen lidt sjovere.
Vi skal have sommerfest i slutningen af august og som de har gjort det de sidste par år, så laver man en ugentlig lodtrækning blandt de tilmeldte.
I år var jeg så en af de heldige! Temaet er historisk vingesus og jeg vandt en bog, med historisk vingesus.
Som krimifan faldt denne bog på den helt i rette hænder!


Bogen er skrevet af to Cavlingprisbelønnede journalister og omhandler den nogle af de personer, der har huseret i den danske underverden. Som titlen antyder, er både Edderkoppen og Makrellen en del af dem.

Jeg glæder mig til at læse den, når jeg får tid :0)

25.7.12

Yngste igen.....igen

Mandag fik Yngste en splint i foden, men tog den selv ud og fortæller os det først om aftenen.

Tirsdag morgen er der et rødt mærke, hvor splinten har siddet og området omkring er let hævet.
Tirsdag aften er det røde mærke meget rødt/lilla, området omkring er rødt og hævet og meget spændt.
Foden kommer i sæbevand og så var det sengetid.

Her til morgen er foden ikke bedre, så Gemalen tager på job kl.06.00, jeg tager afsted kl. 7.00 og ringer til lægen, i telefontiden og får en tid.
Gemalen henter Yngste hjemme, hvor Frøkenen har set efter ham og de taget til lægen.

Den er blevet mindre rød og ikke så hævet, 
stadig spændt.

Betændelsen har bredt sig som en rød
stribe under foden.


Der er nu ordineret penicillin pga. infektion. Der kan stadig sidde lidt splint i foden. Vi har godt nok været heldig med ham ;0D

Yngste slap så for at komme Fritteren og i stedet hjalp han Farmand med at dele post og pakker ud.
Det var meget hårdt, for da jeg kom fra job, sov han sødelig på sofaen.

23.7.12

En rest kød og grøntsager

Blev til aftensmaden i aften.

Tærte med broccoli, blomkål, lidt italiensk flæskesteg og ½ kyllingebryst.
Rester fra de sidste par dage, som kunne blive til dagens ret.



Lettere kan det næsten ikke blive :0)

22.7.12

Så er det slut for denne gang

Ferien altså!

Den blev jo holdt hjemme, med et lille sidespring til Falster en dags tid.
Jeg har så til gengæld nået lidt håndarbejde, når vi har siddet og set tysk krimi på TV2 Charlie om aftenen.
Faktisk spurgte Yngste om jeg altid skulle strikke eller hækle, når vi ser fjernsyn. Det går jo ud over hans aften-fod-nudsning ;0)

* Jeg har fået hæklet et par forsider til puder til Yngste. Han skal have ny seng og der skal være    nogle hyggepuder i.
* Af rester, fik jeg hæklet et par karklude. Så er der mindre der fylder i garnkurven...
* Og et par bukser fik jeg også syet. De mangler her at blive strøget efter vask. Min symaskine er ikke den bedste, så det kan være svært at få sømmene til at se OK ud, uden et strygejern.


Nu vil jeg nyde den sidste rest af weekenden. Der er længe til næste...

20.7.12

Sidste feriedag

Sidste feriedag er i dag. I morgen er det bare weekenden inden jobbet kalder...

Yngste og jeg tog til Helsingør. Vi skulle besøge Øresunds akvariet.
Med det offentlige tog det små 45 min at komme fra hjem til akvariet og hvilke 45 min. Yngste snakkede alle 45 min. Total mundlir!!!

På akvariet så vi selvfølgelig fisk og andet vandlevende. Men vi kom også med på tur til havnen, for at fiske krabber. Heldet havde vi ikke lige, men guiden fangede en søstjerne og en hundestejle, som kunne komme i vores spand.



Yngste havde bare ikke tålmodighed til at sidde og vente på, at krabberne bed på...



På hjørnet af Kronborgvej og Allegade ligger der et springvand og udenom er der det skønneste blomsterflor. Det kan varmt anbefales at smutte der forbi, hvis man er i Helsingør. Smukke blomster og dejlig duft. Det kan bare ikke gengives med et almindelig lommekamera og når så solen lige bliver gemt bag regnskyer, så er det endnu sværer...



I Bycenteret var der sat et lille legeland op, som havde Gummi T som tema. Her havde Yngste mulighed for at vise, hvor stærk han var :0)


Go' aften!

19.7.12

Turen går til...

IKEA
i dag.

Vejret er kedeligt, Gemalen kommet hjem, da han kunne afspadsere.
Vi skal ud og finde et alternativ til puslebordet, som, efter Yngste ikke længere bruger ble, er blevet brugt til opbevaring.

I dag og i morgen, og så er ferien slut...

ÆV!

12.7.12

Det gi'r en forskel!

Før   og   efter


I foråret var Frøkenen og jeg en tur i Jysk for at købe ny voksdug.
Vi så og faldt for en med sommerfugle. Den var frisk og anderledes end den vi havde haft på inden jul og også anderledes end den til jul.

Efter en lille måneds tid var jeg altså ved at blive skør af de farvede sommerfulge. Da vi lavede invitationer til konfirmationen, blev de klippede blomster "væk" på dugen.

For 1½ måned siden fik jeg så købt en ny og mere rolig en, men har så først i dag fået taget mig sammen til, at skifte (derfor den er lidt krøllet at se på), men hvilken forskel!!
Bedøm selv på billeder ovenfor...

Sommerfulgene vil nu komme på havebordet udenfor, for den fejler jo ikke så meget andet, end at det er lidt pletter på, som ikke kan vanskes af (tomatsovs plettet vildt!!).

11.7.12

Afslapning i efterårsferie...

Nåh nej, det er det jo ikke. Men man kan komme i tvivl!

Den står på indendørs afslapning i dag. Vejret er regn i korte men intense intervaller og det er kun hvis man er meget optimist, at man går en dejlig lang tur.

Frokosten er overstået og det var med indslag af rester bixet til 2 små lune retter.



Så vil jeg smutte tilbage til afslapningen ;0)

10.7.12

ØV!

Tænder TV'et for at have lidt nyheder i rummet og kommer ind i slutningen af et indslag, som bare lige vil fortælle, at bynkepollensæsonen er startet...

Er du, ligesom jeg, bynkeallergiker, så er det nu, du bliver pilleafhængig.
Så lige nu er det HURRA for det kedelige vejr. Så er der ikke så mange pollen i luften :0)

8.7.12

Søndag

Sikken en skøn søndag!
Solskin og masser af det.



Vi snuppede en cykeltur for Yngste skulle vise os et par legepladser i området, som han havde besøgt med Fritten.



Turen hjem gik forbi centeret og vi købte lidt med hjem ;0)

7.7.12

Hyldeblomst sukker

Værtindegaven, som blev fotograferet i forruden af bilen

Jeg nåede heller ikke i år at udforske hyldeblomstsaftens univers, men noget skulle Yngste og jeg prøve, og så blev det til Hyldeblomst sukker.

Efter list søgen på nettet, fik jeg fundet, hvad jeg selv syntes lød som noget vi kunne finde ud af.
Afsted ud og finde hyldeblomster (svarende til ½ l. blomster kun...).

Hjemme blev de skyllede og tørrede og stængler taget fra. Så kom blomster og ½-delen af sukkeret + citronskal i foodprocessoren og efter endt maltraktering, blev det blandet med resten af sukkeret.

Så kom det til den store tørretur. Det tog tid...
Men lige inden vi smuttede til Falster, var det klar. En lille portion blev taget med som værtindegave.

I aften skal vi hygge med pandekager, is og hyldeblomst sukker. Spændt på hvordan det smager...  ;0)

Opskriften fandt jeg her

Ja så kan vi kende den danske sommer igen

Nu ligner sommeren sig selv igen.
Først 3 gode dage og så når vi vil feriere lidt, så kommer de kolde briser og regnen...

Torsdag formiddag satte vi kursen mod Falster og vennerne og deres sommerhus.
Egentlig skulle vi have besøgt Holmegård Park også, men de havde kastet håndklædet i ringen og erklæret sig konkurs, så vi droppede den oplevelse.

Vejret var dejligt, men det var ikke lige så varmt som de andre dage.
Men da vi havde fået os installeret i sommerhuset, gik vi en tur ned til stranden. Yngste kan lokkes til meget og også en tur i vandet, sammen med den mandlige part af vores vennepar. Dog ikke helt undet!



Vi andre nøjes med fødderne. Det blæste, var køligt og ikke helt dansk sommer.
Menneskemængden var heller ikke så voldsom stor, men faunaen smuk. Lånte lige Frøkenens kamera, da mit gik død, da jeg ville bruge det :0/



I går fredag, stod jeg op til regn. Så trist det kan være at se på.
En lille gåtur mellem bygerne blev det til og så var det tid til hjemtur. Det var i både gråvejr og regn.

Nu er vi så end ved lørdagen af første ferieuge og i dag vil jeg bare få vasket håndklæder og sengetøj og ellers lege ferieramt.

3.7.12

Kom nu kom nu KOM NU!!!

Vaskemaskinen kommer i dag mellem 8-12.
Kom nu med den!
Jo før I er her, jo flere maskiner kan jeg nå at vaske.
Og der er mange maskiner snavsetøj, her i huset. Der er nemlig ikke vasket siden i fredags!!!


Update kl. 9.44: Så er de ankommet og der kan installeres :0)

1.7.12

Sådan kan man også bruge sine penge...

Lige nu er jeg glad for at vi er blevet enige om at holde hjemme, for i går eftermiddags lugtede der ikke for godt i vores bryggers. I dag kunne vi så konstatere, at vaskemaskinen er stået af...



Så for lidt siden, brugte vi penge på en ny, som bliver installeret på tirsdag.
En vaskemaskine kan man bare ikke undvære!

Vi følger tæt...

En af feriens udflugter skulle være en tur til Holmegård park, men nu ser Gemalen, at en af hans FB venner skriver, at de er lukket grundet konkurs...

På hjemmesiden er de lukkede, og i div. artikler, kæmper de for at komme på ret kurs igen.
Så vi følger med de næste dage, så vi ved, om vi skal finde på noget andet sjovt i ferien...