18.12.12

Et radiohørespil



Jeg er stor fan af Bonanza på DR.dk
Jeg har brugt mange timer med at lyttet til radioprogrammer, som ligger gemt her.

Inde på Bonanza, under radio er der en fane der hedder Underholdning og her har man lagt gamle radiohørespil. Det er ikke den bedste kvalitet for de gamle, men de er rigtig sjove at høre.

Af de helt gamle er tre stk af Francis Durbridge. 2 af dem med Bendt Rothe og Inga Schultz i hovedrollerne som Paul Temple og hans kone Steve. Den sidste er at nyere dato og har Frits Helmuth og Ghitha Nørby.

Af danske hørespil er "Stemmer der dræber" af Poul-Henrik Trampe fra 1979. Den husker jeg fra den gang. Jeg sad i vores køkken med transisterradioen og hørte med og uhhh hvor var det uhyggeligt.

Skulle I have lyst til at udforske hørespillene, så følg linket her.

Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet om det før, men det kan være I har brug for lidt hygge her i den kommende juleferie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺