28.9.12

Der er nu noget ved fredag...

Der er nu noget ved fredage.
Det er dagen hvor den forgangne uges arbejdsdage slutter, dagen hvor man kan slappe af og nyde hele aftenen. Det er også begyndelsen på weekenden , som altid er en anelse for kort efter min mening.

Dagen i dag har budt på både glæde, sjov og lidt sørgmodighed.

Her til morgen var Yngste og jeg til morgenmad med alle 0. klasserne med forældre. Vi skulle alle have noget med til morgenbordet. Vi skulle have 20 kanelsnegle med.

Efter morgnemaden var det så op på jobbet...
Her sagde vi farvel til en af de fyrede, som er blevet fritstillet. Han er fra min afdeling og en af dem jeg har haft det rigtig godt med. Vi har haft mange ens synspunkter.

Og her til aften var vi til teaterforestilling på Fritten. 10 børn fra 0. klasse havde lavet et teaterstykke; skrevet stykket, lavet kulisser og kostumer og medvirkede selv. Yngste spillede kineser, sammen med 2 andre drenge.
Stykket handlede om en prinsesse som bliver kidnappet af 3 indianere og bundet til et træ ude i skoven. Kongen og dronningen ringer efter 3 kinesere, som skal finde og befri prinsessen og det gør de selvfølgelig. Så kommer prinsen og frier til prinsessen og de bliver gift og der festes i 8 dage.
Det var så morsom at vi (publikum) grinede hele stykket igennem.


Nu er det ved at være 'Vild med dans' tid og benene på tid og hyggestrik i sofahjørnet tid og varm te tid og ...
Denne weekend er længe ventet, må jeg nok indrømme.

8 kommentarer:

  1. Det lyder som en meget begivenhedsrig uge på godt og ondt. Jeg håber i får en hyggelig aften med VMD og hygge i sofaen. Jeg har smidt fødderne op og er klar til at se VMD og slappe af. God weekend. knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har været en meget begivenhedsrig ugen, næsten lidt for begivenhedsrig, men den har haft en god slutning. Det er jo ikke til at stå for sådan en flok 6 årige med stor indlevelsesevne.
      Og så har det været dejligt med VMD og strikketøj!
      God weekend Anette og knus!

      Slet
  2. Kære Kari!
    Jeg er ked af og høre du er blevet fyret, ønsker dig mulig held og lykke på din nye vej.
    Godt de små kunne bringe smilet frem.
    Knus og god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Margith!
      Jeg syntes nu heller ikke det er den sjoveste oplevelse, men jeg tror det er en god ting der er sket.
      Og de små fik virkelig smilet frem på os tilskuere :0)
      Knus og god weekend til dig!

      Slet
  3. Elsker også fredagene...bare ikke lige i går. Må I få en rigtig god weekend. Stort knus fra lillesøs ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Søs og rigtig god tur til Sushiland.
      Så håber jeg næste fredag bliver bedre, selvom det ikke er med familien du skal dele den med!
      Knus ♥

      Slet
  4. Svar
    1. Man er også nød til at holde godt fast i den, for når den er gået, så er weekenden også næsten forbi ;0)

      Slet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺