14.1.12

Sjove samtaler over middagen

Jeg har været alene med mine unger i dag, da Gemalen efter arbejde skulle på kursus/workshop/teambuilding (han var meget i tvivl om hvad det var...) og efter det var slut, skulle de spise sammen.

Det er ikke så tit jeg har dem alene, så vi skulle hygge med Raclette til aftensmad.
Det faldt vist i rigtig god jord hos alle tre :0)

Meget mønstrer ikk'!
Da maverne var ved at være fulde og det sidste børnechampagne var drukket, faldt snakken på tatoveringer og piercinger.

Ældste vil gerne have en piercing i læben og en i øjenbrynet (han er vild bange for smerte...) og en kæmpe tatoo på ryggen (igen noget med smerte og NÅLE...).

Frøkenen vil have (altså når hun bliver 18 år) en tatovering på siden (ribbenene) og hvis hun får børn, skal deres navne tatoveres på sine ankler.

Meget meget interessant samtale må jeg nok sige ;0)
Jeg syntes det kunne være sjovt med en tatovering, men jeg tør ikke, så derfor er jeg da spændt på, om de to store får det de talte om.

11 kommentarer:

  1. Lækkert med raclette og det lyder hyggeligt med sådan en alene-hjemme aften. Tatoveringer og piercinger springer jeg over. Men spændende samtale i har haft :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Det smager dejligt en gang imellem og så syntes Yngste det er sjovt og han får spist en del mere end ellers :0)

      Jeg har huller i ørene (som jo også er en slags piercing), men jeg kommer aldrig til at blive prydet af tatoos og piercinger i ansigtet eller på kroppen!

      Slet
  2. Sikke en hyggelig middag, det er som om raclette indbyder til snak. Det er ikke så længe siden vi fik det her i huset og der gik snakken også livligt.

    Min Den Lange har ønsket sig en tatovering i næsten 3 år, nu er han blevet 18 og det varer ikke længe inden den sidder på brystet, men vi har snakke meget om hvad og hvor man skal lade sig tatovere. Og jeg syntes han har valgt fornuftigt.

    KH Anette

    SvarSlet
  3. Anette - Det indbyder nemlig til mere snak og det må siges vi fik :0)

    Jeg ved ikke om det bare er tom snak fra Ældstes side, men nu må vi se. Nu er han jo 18 og så kan jeg jo håbe han lytter bare en lille smule efter hvad jeg/vi siger.

    SvarSlet
  4. Jeg er åben over for en del af det, men ringe i ansigtet kan jeg ikke med. Fyld ørerne med huller eller andre steder, hvor andre ikke skal se dem, det er fint for mig.

    Tatovering vil jeg også gerne selv have, men kan ikke finde et motiv eller mod lige nu :)

    SvarSlet
  5. Hyggelig aften I har haft... Tatoveringer og piercinger er jo efterhånden blevet helt almindeligt for alle typer!
    Begge mine piger har tatoveringer - og huller i ørene. Den yngste havde også i navle og læbe, men det var kun en overgang, heldigvis!
    Jeg selv har piecing i ørene og havde en i navlen, som ikke er mere!
    God søndag!

    SvarSlet
  6. FruE - Ring i næsen er ok med mig, men de der piercinger i læben eller områden omkring munden, der sætter jeg grænsen. Den i læben må være irriterende og dem i området omkring munden ligner bumser.
    Jeg har intet mod tatoveringer, men syntes man skal tænke over hvor man placerer dem.
    Spændende hvad du finder på og hvornår modet kommer ;0)
    ___

    gittesp - Ja det er mere almindeligt at have end ikke have :0)
    Begge mine store har huller i ørene og Frøkenen pønser på et eller to mere i hvert øre.
    Jeg vil aldrig sætte mig imod, det er ikke min krop, men jeg håber de tænker sig om inden første nålestik.

    SvarSlet
  7. Huller i ørene er okay med mig, men her i huset er aftalen, at så længe man bor hjemme, så er der ingen piercinger i ansigtet. Det har nu ikke været til debat, for der er ingen, der har bedt om det. Sara har hul i ørene, og har drøm om en tatovering. Drengene har slet ikke snakket om noget. Jeg tror ikke, at de har ønsker i den retning.

    SvarSlet
  8. Susanne - Her i huset er det til man bliver 18 år, for indtil da er de vores ansvar.
    Men når jeg kender Ældstes skræk for nåle og noget der gør ondt, så ved jeg næsten 100%, at der vil gå lang tid, inden han får kastet sig ud i det ;0)

    SvarSlet
  9. Jeg synes der er mange flotte tatoveringer, men jeg er pivet, så jeg skal ikke nyde noget.....

    Og samtidig så er det altså vanvittig dyrt. Nogen gange bliver jeg altså lidt chokeret over, hvor mange penge nogen mennesker bruger på tatoveringer.

    SvarSlet
  10. Jens - Der er rigtig mange flotte tatoveringer. men jeg holder mig også væk.

    De er rigtig dyre. Gemalen har en på overarmen og den kostede omkring 1000 kr. Så dem der er overtegnede har invisteret :0)

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺