31.12.11

Farvel 2011 & Velkommen 2012

Et lille indlæg fra mig, på denne den sidste dag i 2011.
Det gøres kort denne gang, for vi har alle noget, vi lige skal nå, inden året er omme.

  Tak til alle jer, der følger med her!
Tak for alle kommentarene!
♪  Tak til alle jer, jeg har mødt til blogtræf!

Lov mig at I alle passer på jer selv og hinanden.
GODT NYTÅR OG ET LYKKEBRINGENDE 2012   
Ønskes I af mig,
Kari

30.12.11

En ekstra gave

Her til morgen fik jeg en lille ekstra "gave".
Gemalen har byttet sig til en fridag i morgen :0)
Dejligt, ikke at skulle være alene om forberedelserne til nytårsaftens venne-komsammen her :0)

29.12.11

Fin i hvid

I går så jeg ind i mit skab og opdagede, at jeg havde glemt en julegave til mig selv!
Gaven var min te-gave fra min te gavekalender fra Chaya.

I år var det et smuk hvidt krus uden hank fra Royal Copenhagen. Helt enkelt og ja smukt.
Det er 3. år jeg har julekalender der fra og det har været 3 fine julegaver der har været der i.
Første år fik jeg/vi en æske med julete, sidste år en lækker rød kop med tesi og låg og i år dette fine hvide krus.

Hvid riflet thermokop
Dovenskaben er grunden til der grumsede billed...

27.12.11

Flad mave

______________________________________________
Installerer flad mave 2012. Vent venligst ...

█░░░░░░░░░░░░░░░░░░░░░ 5%

Systemfejl... Fjern først dellerne fra 2007, 2008, 2009, 2010, 2011 og prøve igen......
______________________________________________

26.12.11

Restedessert til aftenhyggen

Lillejuleaften lavede jeg risengrød på bestilling fra Yngste.
Der var grød i overskud og det røg i køleskabet.

Eneste billed jeg fik taget, inden kameraet løb tør for strøm...
I dag blev det transformeret til vafler efter en opskrift fra Klidmosters hånd.
Dem kan jeg godt anbefale. Klatkager i vaffeljern.

Vi spiste dem med ahornsirup, kirsebærsovs (tigget af søster efter julemiddagen ;) ) og hyldeblomstsirup, som var med i min lækre kurv fra jobbet.

De vil blive lavet igen - helt sikkert!!

Der er nogen der kan...

Total genbrug af billed fra sidste år 

Vil Gemalen nok sige, for han skal på arbejde i morgen igen. Hos Post Danmark (eller der hvor han arbejder) kan man nemlig ikke få fri mellem jul og nytår.
Jeg har stadig ferie og det har jeg hele 6 dage endnu.

Nu skal jeg til at lave lister til nytårsaften, for det er nemlig vores tur. Alle mine fine intentioner om afprøvning af opskrifter til denne aften er gået helt i vasken. Så det bliver (desværre) det siker...

Men så ved jeg da hvordan det skal takles.
Nu er vi vist ved at være nok til at der kan spises morgenmad, så jeg vil flytte mig til det tilstødende rum og kreere lidt spiseligt (blødkogte æg og købemorgenbrød fra frost).
Skønt med en ovn med nedsat førlighed...

25.12.11

25. december 2011


Så er dette års juleaften overstået.
Vi holdt den sammen min søster-i-hjertet og hendes familie.
Vi fik vidunderlig mad og mættet (som i meget mætte) dansede og sang vi (de få linier vi kunne huske) turene rundt om træet.
Gaver blev  delt ud og gaver blev pakket op og mætte og trætte kunne vi sige godnat og tusind tak for endnu en vidunderlig juleaften i familiens skød.

Nu er 1. juledag ved at være til ende og matheden er ved at tage over.
Jeg håber I alle har haft en dejlig dag.

24.12.11

Glædelig jul år 2011

Kære jer der læser med her!
♥ ♥ ♥
Så kom dagen som hele december måned handler om, for mange.
♥ ♥ ♥
Yngste har hoppet og danset siden han stod op. Han er spændt, som kun et  barn kan være det.
♥ ♥ ♥
Om et par dage er det overstået for denne gang.
♥ ♥ ♥
Om et par dage, vil  vi se tilbage på en december, der er overstået, næsten før den startede.
♥ ♥ ♥
Vi vil nyde minderne, gaverne og hyggen og forberede os på at et nyt år er på vej.
♥ ♥ ♥
Så på denne d. 24. december, vil jeg ønske jer alle EN GLÆDELIG JUL.
♥ ♥ ♥ 
Vi høres ved, når der skal mindes, hygges og nydes.
♥ ♥ ♥ 



23.12.11

Dagen begyndte lidt anderledes end beregnet


23. december og fri har jeg :0)

Jeg vil lege sygeplejer i dag. Frøkenen har lige fanget et eller andet, der får det til at komme ud af begge ender.
Puh, det er jeg ikke lige til i dag. Håber ikke hun har smittet nogen af os andre!!

Morgenmadstid for mig og Yngste (Frøkenen får jeg nok ikke lige noget i lige nu...)

22.12.11

Juleferien har hentet mig til hygge

Så blev det endelig torsdag aften og jeg kan smilende skrive at jeg har juleferie nu og har haft det i 8½ timer.

I morgen skal uret ikke vække. Jeg skal hygge med Yngste (som er den eneste som står tidligt op).
Jeg har lovet ham risengrød til frokost. Han skal male hele dagen (mener han).

Julegaverne skal have til-og-fra-kort på og der skal vaskes et par maskiner tøj.
Der er helt sikkert et eller andet der skal på juleaften og som i skrivende stund er beskidt.

Men nu kalder sengen, så godnat her fra :0)

21.12.11

Sludflokke kommer vrimlende

Her til morgen kunne man da ane en anelse jule i luften.
Små våde snefnug faldt (slud kan ikke dale fint!) til jorden.
Godt nok blev man mere våd end kåd, men det lugtede da lidt af jul!

Senere var det til gengæld fine snug, der dalede ned. Men så var de også væk.

Nu er der bare fugtigt og mørkt og aften.

I morgen er sidste arbejdsdag inden juleferien og jeg glæder mig til 10 dages ferie!!

20.12.11

Lækker kurv


I forbindelse med er stort projekt på jobbet, blev de afdelinger, der havde været involveret, takket med en rigtig lækker kurv med godter.
Her er Gårdmost af pigon æbler, Hyldeblomst sirup, Rooibos te med vanilie, Finsk lakrids, Jordbærmarmelade fra Meyers, Bolcher fra Holmegård park og Chokolade fra Summerbird.

Kurven er meget fristende, specielt for Yngste, MEN den bliver først åbnet 1. eller 2. juledag, hvor vi skal hygge :0)

16.12.11

En lille pause


Mit helbred skranter lidt for tiden.
Så for en kort stund vil jeg pause den her på bloggen.

Ønsker jer en dejlig 4. søndag i advent, kære medbloggere ♥

15.12.11

Så er dagen igang

Yngste er afleveret og de store sendt i skole.
Jeg vil bruge dagen til oprydning af udklip. Dem har jeg i oceaner af.
Lidt træning af lænden og en lur.
Vågnede ca. hver anden gang jeg skulle vende mig i nat, så jeg er lidt mat i overfladen.

Men der er fremgang, kan gå næsten oprejst ;0)

14.12.11

Den ubehagelige knasen

En knasen/smeld i lænden, her til morgen, har sendt mig til tælling.
Nåede at afleverer Yngste og 1½ timers arbejde inden smerten blev for slem.
Ligner en gammel kone, så krumbøjet som jeg går.
Ro, øvelser, varme i morgen gør mig forhåbenligt så mobil, at jeg er på fode igen til fredag.

Måske skulle jeg hygge mig med "Fars fede juleferie" i morgen. Syntes jeg trænger til lidt grin!

13.12.11

131211

I år skulle rigtig mange giftes d. 11.11.11 og sidste år var det den 10.10.10, og til næste år er det d. 12.12.12.
Men så er det også slut for denne gang, for vi har jo ikke en 13. måned.

Men datoen i dag (talkombinationen) er også sidste gang i en en meget lang periode, man kan skrive sådan.

13.12.11

Sidste år kunne man skrive 12.11.10 og året før 11.10.09 og ...
Men til næste år er det den 13. måned der igen er ikke eksisterende.

OK, total ligegyldigt indlæg, men når man keder sig på jobbet (trivielt tastearbejde), så arbejder hjernen videre...
(hvad for en hjerne - hvad taler hun om - valnødder...)

Julehygge i børnehaven

I dag var der julehygge i børnehaven.
Hyggeligt at se de andre børns forældre. Jeg afleverer og så derfor kun meget få.



Vi lavede guirlander, som i morgen sættes sammen og bliver til en m e g e t  lang en, vil jeg tro.



Vi så børnene fra Yngstes stue synge Lucia og vi var i hallen, for at danse om juletræet, børnene fik honninghjerter af julemanden og det hele afsluttede mer et stort fyrværkeri (men der var vi på vej hjem, for Yngste er meget bange for det).

Nu skal vi hygge og nyde resten af tirsdag d. 13. december.

12.12.11

Stoppet af politiet...

Ældste havde ellers lige kontakt med politiet i fredags.

Godt pakket ind, med hætten på hovedet og computertasken på ryggen, bevæger han sig hjemad fra ungdomsskolen.
En bil kører forbi, stopper længer fremme, vender om og Ældste tænker "de skal nok spørge om vej...".
Men det var altså civilt politi.
"Hvor gammel er du?" spurgte de og Ældste svarede at det kom an på hvad klokken var.
"Klokken er 22.30".
"Nå så er jeg 17 år".
Han skulle vise legitimation og de så, hvad han havde i tasken, hvorefter de ønskede han tillykke med fødselsdagen og kørte igen.

Der har være en del indbrud i området og da han har set mistænkelig ud, med hætten godt ned over hovedet og en stor taske på ryggen, blev han lige tjekket.

11.12.11

Så er weekenden gået.

Det  var så den weekend.
Den har godt nok rummet meget.

Lørdag med juletræsfest på jobbet.
Yngste blev både malet og fik bagt småkager.



I dag har vi haft gæster til fødselsdagsfrokost.
Hyggeligt med gæster, men det trækker altså lidt tænder for øjeblikket. Kan ikke rigtig overskue det for øjeblikket.
Men vi fik mad og vi fik kage.
Ældste ville have en lagkage med nougat og vi faldt over denne opskrift hos Piskeriset.
Min kom godt nok ikke lige til at se ud som den i opskriften, men smagen fejlede ikke noget :0)


Nu skal der ses julekalender og så skal der sovet!!

10.12.11

Hele 18 år



Tænk sig, kl. 8.42 er det 18 år siden, jeg blev mor, for første gang.
Lige nu, for 18 år siden, var Gemalen (som den gang kun var kærsten), ved at overtage min til at smutte tilbage til fødegangen, for der var omkring en 7-8 min mellem veerne og jeg syntes godt nok de bed!

Vi har aftalt morgenmad sammen, hele familien kl. 10.
Kl. 14 skal vi til Juletræsfest på mit job og i aften er der borddækning og andre forberedelser til morgendagen fødselsdagsfrokost.

Kære M hjertelig tillykke med fødselsdagen. Håber du får en dejlig dag.
Knus Mor ♥ ♥ ♥

9.12.11

Fredagsfri

27/11-10
Jeg har fri i dag. Uhhh det er skønt!!

Jeg skal forberede lidt til Ældstes familiefødselsdagsfrokost på søndag. I morgen skal vi nemlig til juletræsfest på mit job.

Jeg er glad for, at jeg skal være hjemme det meste af dagen. Det blæser godt her og det skulle ikke blive mindre i løbet af dagen.

Jeg skal nok lige ned og provianterer til aftensmaden. Yngste har bestilt pizza og vi er kun Far, Mor og barn hjemme i aften, så det kræver ikke så meget. Eller måske har fryseren, hvad jeg skal bruge. Jeg må vist lige tjekke.

Snot og kriller i halsen forfølger mig stadig. Så fridagen kan måske også der hjælpe.

Nu vil jeg listedække min dag, for jeg skal have indlagt nogle øvelser for nakke og skuldre. Jeg er nemlig lidt bagud!

8.12.11

Børnehavejul

De er så aktive i børnehaven. De juler, hygger og pynter.


Disse koglejuletræer er da ikke til at stå for!


Et lille nedhæng med isbjørn og snefnug.


Og et fint lille hjerte i lilla perler. Nogle af de andre lavede hjerterne i røde nuancer, men Yngste er til lilla for øjeblikket ;0)

Julefilm

Julefilm er der mange af og de variere meget i kvalitet.

Jeg må med skam indrømme, at jeg ikke har set ret mange gamle og hvis jeg har, så kan jeg ikke huske dem...
Men af dem fra 80'erne og opefter er jeg lidt mere velbevandret.

Fars fede juleferie
Som jeg vist fik frem for et par indlæg siden, så er jeg 110% til denne film med Chevy Chase og Beverly D'Angelo. Uh jeg elsker den film.

Home alone
Men det er heller ikke rigtig jul, hvis vi ikke har set 'Alene hjemme' og 'Alene hjemme - glemt i New York'. Men i den serie stopper det så også for mig. 'Alene hjemme 3' er ikke mig, ny familie og hovedperson og så står jeg af!

Tror du på julemanden
Så er der 'Tror du på julemanden' med Tim Allen. Den er også på DVD hylden her hjemme. Det er 2. film ikke, men det skal den nok komme, for den er også helt fin. For leden dag, opdagede jeg at der faktisk findes en 3. Sjovt nok var den næste lige så god som 2. Omhandler den kommercielle del af julen på en humoristisk måde.

Bad Santa
For nogle år siden stødte jeg på filmen 'Bad Santa' med Billy Bob Thornton. Så røg juleglæden en lille smule. Den var meget lidt julet, altså udover en stang stiv og meget liderlig julemand i stormagasiner...

Så vil jeg hellere se 'Love Actually'. Sød julefilm med mange fantastiske skuespillere, eller 'Family Stone' med Diane Keaton også en smuk film.

Og så er der den anden film, jeg skrev om for leden dag, 'Deck the halls'. Morsom, men ikke på højde med  førstnævnte film i dette indlæg. Men er man til overdimisionel julepyntning med lyd, så er det denne film man skal sætte på.


Af de skæve er er 'Grinchen - julen er stjålet'. Jim Carrey endnu en gang grøn i hovedet (og nok ikke af misundelse ;).
Eller 'Muppets juleeventyr', som en kollega nævnte for leden dag.
Eller 'Scrooged' den gamle film med Bill Murray.

Og jeg kunne helt sikkert blive ved og ved og ....

Nu skulle der være belæg for et par hyggelige adventssøndage med film for hele familien ;0)

6.12.11

Lyshav

Her hvor jeg bor, har vi ikke lige personer med hang til total lysbad af deres huse. Det er jeg glad for!!
Det er bare for grimt og for sjovt ;0)

Susanne har skrevet, om nogen i nærheden af hende og det er stadig sjovt, men grimt!
Så er det at man altid kommer til at tænke på Clark Griswold, for det er simpelt hen den bedste julefilm OVERHOVEDET!!



Men sidste jul så jeg en, den var ikke på ovenstående films niveau, overhovedet ikke, men den havde lys og jul.
Filmen hedder Deck the halls og har Danny Devito og Matthew Broderick i hovedrollerne og kamp om oppyntning (som jeg husker det...)


Vil man se lys, så se Deck the halls, men husk! Den når ikke Fars fede juleferie til sokkeholderne ;0D

Billederne er lånt fra Imdb.com

4.12.11

Sløv søndag

Billedet lånt her
Det er ikke blevet til de store julerier i dag.
Det er ikke blevet til det helt store i dag overhovedet.

En lille snot-jule-bascille har invaderet min næse og jeg må sige den hygger sig, juler og fester.
Der danses træskodans i min højre bihule, så tænderne i den side i overmunden nu er ved at få hovedpine. De ømmer sig...

Men godt det er i denne weekend, for næste weekend skal vi både til juletræsfest på mit  job og holde 18 års fødsesldagsfrokost for Ældste.
Så jeg vil lige blive rask - tror jeg...

3.12.11

Intet er så godt som...


...i december måned ♥ ♥ ♥

Nedtælling

I år kastede jeg mig ud i en helt ny kalenderstage.



Jeg har aldrig gjort så meget ud af kalenderlyset, så denne stage er da bare sagen.
Jeg viste bare ikke lige, at det kunne volde problemer, at finde et lys der var højt nok og i den farve, jeg gerne ville have. Så i år bliver det hvidt.
Men nu ved jeg det og til næste år, kan jeg så købe, når jeg falder over et i den rigtige størrelse og farve :0)

2.12.11

Julede æbler

Se lige nogle fine æbler, vi fik på jobbet i dag.


Hver dag, får vi en stor kurv frugt op i vores køkkener. I dag opdagede jeg, at der var noget på et par af æblerne. Det er ikke et klistermærke. Jeg vil tro, at man har sat et mærke på, inden de er helt modnet og nu har vi så 'Merry Christmas' æbler.

Yngste har fået lov til at spise det, nu jeg har fået det fotograferet :0)

1.12.11

Når nu Yngste ikke gider...

...så må jeg jo se 'Nissebanden på Grønland' alene...

Det er sørme, det er sandt

DECEMBER
Den dejligste måned...

Mere behøver vi vist ikke af den sang.
Så kom den endelig den skønne måned, som både er hektisk, trættende, overgiret, men alligevel med lys og lyd der gør glad.

Sidste år, lavede jeg julekalender til min afdeling. Den var ikke den store succes, så i år vil en lille nisse gemme sig på hver plads. Bare som en lille reminder. Kan ikke lade være... ;0)



Glædelig 1. december der ude <:0)  ♥♥♥