30.11.11

Lysende velkomst

Nu begynder de smukke morgner.
Flere og flere får lys på træer og buske. Yngste elsker det og vi kommer meget lettere afsted om morgenen.


Der er også en lysende velkomst, når jeg møder om morgenen på jobbet.

God onsdag ☺

29.11.11

Endelig tror jeg han har fattet!



Nu nærmer julen sig og igen ser det ud til, at jeg skal døje med min ovn. Den er nu 11 år og godt brugt.
Julen 2009 var den meget på vej til at sige fra, men den betænkte sig. Sidste år var der også problemer.
Men nu vil den ligesom ikke rigtig bage jævnt (egentlig et gammelt problem). Jeg har brokket mig over mine boller ikke rigtig bliver bagt, selvom jeg giver mere tid og lidt højere varme. Gemalen har ment, at det nok mere var mig og bolleopskriften end ovnen.

Men i går måtte han indrømme, at den bager godt skævt. Den stod på stegt flæsk, stegt i ovnen, men det i den ene side var mindre stegt end dem i den anden.

Så mon ikke jeg skulle give mig selv en ny ovn i julegave?

27.11.11

Kirkeligt nytår - 1. søndag i advent

1. søndag i advent er det kirkelige nytår. Det er også nu man venter på hans (Jesus) ankomst.

Adventskransen var tændt og præsten i hopla (hvis man kan skrive det ;0)).
Af de 5 salmer i dag, kendte jeg en (= en jeg kunne synge med på).
Yngste var med og han klarede det fint. Vi lyttede, sang, lyttede, så, lyttede, foldede hænderne med mellemrum.
Efter gudstjenesten var Frøkenen, Yngste og jeg oppe og se på de billeder, som konfirmanderne har malet.

De første omhandler kristne symboler. De er malet på glas, så de bliver lyse og klare, når de hænger.
Billederne hænger på et stativ oppe ved døbefonden.



Og her er Frøkenens bidrag (det hænger i øverste række, som det sidste).



De nyeste malerier, skal pryde væggen bag alteret. De handler om Jesu fødsel, englen og stjernen.
De vil være der alle 4 adventssøndage, men der vil blive byttet lidt rundt på dem, så alle kommer til at kunne ses.
Her er alteret med billederne.



Og det billed, som Frøkenen har malet (det hænger i midterrækken, som nr. 5 oppefra).


Glædelig 1. søndag i advent :0)

Fyn tur/retur

Vejret var gråt, med fugt i luften.
Køreturen uden problemer (ups - sov vist en stor del af vejen over).

Men de 4 timer på Fyn var dejlige og hyggelige.
Søstermins ældstes 18 års fødselsdag for familie og venner blev afholdt og vi havde en dejlig dag.

Hjemturen var meget fugtig - udenfor. Det var rigtig Fynsregn hele vejen fra Fyn og hjem til Nordsjælland.

I dag er det kirketid. Frøkenens konfirmationshold har malet billeder, som bliver vist frem i kirken i hele adventen. Hun vil gerne vise dem og Yngste vil gerne se dem, så ham tager vi med i kirke i dag.

25.11.11

Ikke alt jul er in hos mig

Der er en enkelt ting ved jul, som jeg ikke kan med og det er julefrokoster.

I dag er der julefrokost på jobbet, for min afdeling sammen med 3-4 andre afdelinger. 89 kollegaer sidder lige nu og hygger sig, spiser og drikke.
Ærgre jeg mig over at jeg ikke er med? 
Næh, det gør jeg ikke. Jeg har godt nok været involveret i forberedelserne (hver afdeling skal reptæsenterer et land), men det er bare for stort til mig. Jeg gider ikke pinlige selskabslege, fulde folk og muligheden for at skulle arrangere den næste år.

Jeg er heller ikke til familiejulefrokoster, men det er nok fordi den eneste julefrokost vi skal til er med Gemalens søskende og det er ALTID 1. juledag. Lige den dag, hvor jeg har brug for at sunde mig og slappe af efter "min aften".

Firmajulefrokosten kan jeg melde fra til, mens familiens har jeg forpligtet mig til ved at gifte mig.

Den eneste julefrokost der er kærkommen er den, jeg holder 2. juledag for min dejlige søster og hendes familie, de år vi ikke holder jul sammen. Den er bare en lille sammenkomst, hvor vi nyder lidt mad og får talt sammen inden det nye år kommer.

Men inden jeg skal til familiejulefrokost, skal jeg lige hygge mig 29 dage med juleglæder <:0)

24.11.11

Min torsdag

Dagen i dag har budt på:


  • Ny computer. Der er udskiftning af alle medarbejdernes PC'er på jobbet og i dag var det så min tur. Det virket (indtil nu) som om det er gået smertefrit for min.
  • Jeg har været til sidste forældremøde, i denne omgang.  I dag var det i børnehaven. Gik fint.
  • Og så er der jo kun 1 måned/30 dage til juleaften. Det kan da ikke være bedre!!
Nat nat her fra :0)

22.11.11

Møde møde møde

Hvis man kan kalde dem det.
Denne uge står i samtale/mødet tegn.
I dag er det Frøkenens skole-hjem samtale, der skal skyders af.
I morgen er der informationsmøde om næste års 0-klasser og der er Yngste en af de nye børn.
Og som rosinen i pølseenden er der forældremøde i børnehaven torsdag.
Og jeg er selvskrevet til alle tre...
I dag og i morgen har jeg Gemalen med. Men børnehaven har jeg altid fået for mig selv.

Nå men i dag er der også lige en fyssetid her til morgen, så jeg vil se komme videre i teksten.
God tirsdag der ude :0)

21.11.11

Min 49'er



I dag bliver min Gemal hele 49 år.
I går, da jeg spurgte hvad han ville have at spise til aften i dag, var svaret "...hvad kunne du tænke dig...".
Måtte så lige informere om, at det nu en gang er hans fødselsdag og ham der bestemmer.
Så vi skal have boller i karry med ris.

Nu vil jeg koge bollerne og få dækket bord.
Rigtig god aften :0)

20.11.11

Der advares ;0)

Jeg morer mig, når jeg vil prøve at komme ind på Lavendels garnpushersite.
Min "virusfanger" kommer nemlig med denne advarsel:


Hold da op!
"Er du sikker på, at du vil gå derhen?" Det var nu min hensigt!!
"lavendels.onlyyarn.com... kan være risikabelt at besøge."  Ja, det kan komme til at koste mange penge og give pladsmangel, når garnet kommer i hus ;0)
Og ja, det er sådan jeg, når jeg ser humoristisk på teksten, læser den.

Hvad det er min "virusfanger" ikke kan li', har jeg ikke fundet ud af endnu...

Pudsigt

Jeg så et indlæg i går, jeg gerne ville læse, men havde ikke lige tid.
Så her til morgen var tiden der og jeg begyndte at lede, men indlægget var væk fra min læserliste over faste læsere...
Nu kunne jeg huske hvem der havde skrevet, så jeg fandt bloggen andetsteds, tjekkede om jeg var blevet smidt af som fast læser hos hende, men nej, jeg stod der så fint.
Tilbage hos mig selv, afmeldte jeg mig, og tilmeldte mig igen. Alt i fineste orden og alligevel ikke. Efter en refleshing var bloggen igen væk fra min liste (og jeg er altså stadig fast læser hos hende).

Mystisk!!!
Så nu har jeg helgarderet. Er stadig fast læser OG gemt bloggen (en Blogger blog) som favorit!
What more can I do...

19.11.11

Ny skærm

Mellem arvegodset fra min mor var det en Holmegård Apotekerlampe med kedelig plisse skærm.
Skærmen blev kasseret allerede ved nedpakning, men lampen er både sød og neutral, så den kom med hjem.

I en måneds tid har den lyst mig i nakken uden skærm. Godt blændende, men der var ikke noget alternativ på det tidspunkt.
Men i går, da vi var i IKEA, faldt jeg for en skærm, som både var sød og som jeg kunne se passe på den lampe.
Og her er resultatet:

Alvine Pärla skærm
Jeg elsker min lampe nu :0)

Jeg vil gerne lære...

Bar' det  var mig!!

At sove til længere end kl. 05.50...
Både i går og i dag, vågnede jeg 05. 50. Min blære oplyste mig om, at der var fuld optaget.
Jeg skal så bare stå op, få det ordnet og så hoppe i seng igen, men det kan jeg ikke! Jeg har knap sovet mine 7 timer og så er der "ikke brug for mere" i denne omgang. Må så nok finde 45 min senere i dag, men anderledes bliver det ikke :0(

Men sikke meget jeg kan få lavet (hvis jeg gad...)

18.11.11

En stille fredag er begyndt

Stille morgen, men så...
Nej, så slemt er det ikke. Gemalen har ferie i denne uge (han har dog været på job 1½ dag...), så jeg har taget fri i dag.
Vi skal have sendt børnene i skole og børnehave og så skal vi et smut i IKEA.
Vi er nemlig ved, at indrette Kari-hjørne/krea-hjørne i køkkenet og der skal lige købes nogle hylder til væggen.

Så skal vi have pakket Ældstes taske til hans tur til Fyn i weekenden. Han tror, alt sket af sig selv...
Så vi kan se frem til en weekend med bare 2 børn.

Der skal prøves lidt nytårsmad også og så var der vist ikke mere.
Men først morgenmad, afstedsending af børn og så IKEA.

God dag!

17.11.11

Mexikansk majssuppe

Nu er det ved at blive rigtig efterårs/vinterkoldt og så starter suppesæsonen her i huset.
Egentlig spiser vi suppe det meste af året, men om vinteren bliver det til 1-2 gange om ugen.

I dag står den på Mexikansk majssuppe. Det er en opskrift indsendt til Femina af en læser for mange mange år siden (der har jeg godt nok fundet mange gode opskrifter, da jeg var mere fast køber på det...).

Suppeopskriften syntes jeg gerne jeg vil dele, så andre kan nyde :0)



Mexikansk Majssuppe

150 g. bacon i skiver
5-6 forårsløg
3 store kartofler
3 gulerødder
1 ds. hakkede tomater
7 dl. grøntsagsbouillon
250 g. frosne majskerner
2 dl. fløde
½ tsk. tørret chilipulver
Salt og peber

Skær baconen i strimler og steg dem sprøde i en gryde.
Skræl og skær kartofler og gulerødder i små tern og snit forårsløgene fint.
Svits kartofler, gulerødder og forårsløg i baconfedtet, krydr med chili og peber og hæld bouillon og tomater i gryden.
Kog suppen under låg, for svag varme, i 15 min.
Kom majsene i og kog i 6 min.
Rør fløden i, varm godt igennem og smag til med salt og peber.
Server suppen med drys af bacon og brød til dyp.

15.11.11

Vægmalerier

Jeg var også til blogtræf i lørdags.
Det var som sædvanligt en super oplevelse og jeg glæder mig allerede til næste gang jeg skal med!
Som altid takket være Madame, Jens, En mand af betydning, Donald, Kisser, Bente og Anne-Marie, Ditte, Britt, Susanne og Anette.

Jeg var også med på vandringen ved slottet, men det er der skrevet så meget smukt om, så jeg vil vise det, jeg altid bliver fascineret af, nemlig Vægmalerier.

Gamle reklame vægmalerier, slidte, men stadig synlige, som denne for Carlsberg øl.


Jeg syntes det er herligt at de stadig lever hist og her i bybilledet.
Jeg håber, at ikke alle bliver fjernet. Det ville være synd!!
Eller denne, som ikke er en reklame, men opfriskning af en facade.


Det ligner Kong Christian d. 4. til hest.
Bemærk at jeg lige har fået kvinden i vinduet med (det viser hvor strålende en fotograf jeg er...) ;0)

13.11.11

I gamle dage...

I gamle dage, tror jeg, man passede lidt bedre på sine ting, end man gør i dag.

Jeg har lige ompakket et stel, jeg skal have solgt. Mellem hver tallerken og mellem hvert fad var der en pæn mellemlægserviet, så stellet ikke blev skrammet.

Hele 3 forskellige udgaver, som nok er lig med 3 forskelligeperioder var der repræsenteret.


De hvide tynde, som er pænt ombukket og med fint broderet beige sting.
Den grønne, som er grov med trevlet og efterfølgende syet/broderet kant.
Den sidste hvide er af flonel, ombukket og med hæklet kant.

Hverdagstallerknerne her har ikke fine små beskyttere, men de "fine" tallerkener har. Det er jeg opvokset med ;0)

Lykken er...


...Årets første kop julete...

12.11.11

Sol, kølighed og Hillerød


Så er det i dag, der er blogtræf i Hillerød.
Madame har igen været sød og tromme sammen og jeg glæder mig.
Gense gamle blogvenner og møde nye bloggere, der kan blive nye blogvenner ;0)

Når nu Hillerød skal besøges og når nu Gemalen har lørdagsfri, vil jeg tage lidt tidligere afsted og få fundet nogle kalendergaver til mine unger. Der er ikke rigtig tid ellers.

Så Hillerød - pas på, jeg kommer om et par timer!

11.11.11

I går...

I går var der en måned til Ældste bliver myndig.
Længe har vi skubbet til ham, for at få at vide hvad han kunne tænke sig at blive fejret på, den dag.
Længe har vi ikke fået noget som helst at gå efter.
Men i dag kom der endelig noget, vi kan bruge.

Han vil gerne se familien, dagen efter "den store dag". Familie, har vi jo ikke alverden af, men i hans verden er familien, dem der plejer at komme til vores fødselsdage.
Så vil han holde noget for "de andre" (= dem han går sammen med) en gang til januar.
Så nu vil jeg lægge hovedet i blød og få lavet en plan.

På dagen? Tja, der syntes han vi skal tage til juletræsfest på mit job, som vi plejer.
Det er vist også sidste år, han kan gå som barn ;0D

8.11.11

Hende den åndsvage mor...

Ja, sådan tænker Ældste sikkert lige nu!
Hun skal bare lade være med at blande sig, tænker han nok!
Jeg kan sagtens klarer mig selv, tænker han nok!

Men det kan han jo så ikke, tænker moderen!
Når han kommer for sent til bussen (som kun kører én gang i timen), fordi han lige skulle spille på sin computer.

Hold kæft, hvor jeg glæder mig til han en dag flytter hjemmefra. Han sætter mit pis i kog lidt for ofte med sin sløvhed...

6.11.11

I en sidegade...

til Gl. Kongevej, nærmere betegner på Madvigs Allé, ligger Sans-Souci.
Restaurant, vinstue og bar i et og så alligevel så lille et sted.



Efter teaterturen og aftensmaden, gik vi rundt for at finde et sted til en drink og snak.
Alle de hyggelige steder på Gl. Kongevej var optaget og de store steder for kedelige.
Men da vi stod og ventede for rødt, blev en af de andres blik fanget at et lille sted.


Nøj for et sted. Vild dejlig atmosfære, et finurligt sted.
Man kan slet ikke nå at se alt i lokalerne. Der er gamle bøger, billeder, plakater, tingel tangel over alt. Fabrikshæklede duge på bordene, både kitsch og retro lamper.



Vi var der i sådan ca. 1½ time, men jeg må indrømme, at jeg må der til igen. Fik slet ikke set alt det jeg skulle.
Maden fik vi ikke smagt, vi havde jo lige spist, men det er god dansk mad. Når en ret er udsolgt, for sådan kører de restauranten, så streges den på menukortet.

Vi hyggede og ærgrede os over, at vi ikke havde fundet det sted at spise.

5.11.11

En aften i teateret.

Det skal jeg i aften. Sammen med 10 venner, familie, bekendte og ubekendte, skal jeg se Europamestrene på Frederiksberg Scenen (det gamle Rialto). 

Foto lånt her


Jeg ved ikke rigtig, om jeg "gider", for det jeg har læst om stykket, lyder bare ikke som mig. Gemalen har meldt fra (undskyldningen er arbejde), så jeg viser fanen og ser med. Senere møder vi ham til fælles spisning, inde ved søerne og så hygger han med der fra.

Frøkenen skal til fødselsdagsfest hos en klassekammerat og Yngste skal passes af Ældste. De skal have kylling, pasta og reven ost til aften, har minimanden bestemt og så ville han så gerne at de hyggede til TV'et senere med boller i carry...
Det er dog blevet til chips, som de begge elsker ;0)

Bad og påklædning ligger forude (det vil de andre nok syntes bedst om...) og så en tur med DSB til Hovedstaden, samling på tropperne på Café Svejk, inden Mick Øgendahl, Mia Lyhne, Kirsten Lehfeldt, Søren Malling og Per Scheel-Krüger skal underholde.

Have your self a dejlig lørdag ;0)

P.S. når man ikke har forventninger, så kan det jo gå hen og blive en sjov forestilling!

1.11.11

Pakkekalender

Midt i ud og nedpakningen af de mange kasser fra min mor, må jeg jo indse, at vi er meget tæt på at skulle have 32 gaver på plads. Dem der skal glæde ungerne i dagene frem til jul.

Yngste skal have de 24 stk., som også hans søskende fik, da de var i den alder. På det punkt, skal der ikke være forskel.
Til Frøkenen er jeg meget i tvivl. Hun vil gerne have en pakkekalender fra Matas, men de er ikke lige frem gratis. De overstiger lidt det beløb jeg har i tankerne. På en anden side, så er det svært at finde 4 gaver, som hun vil holde af.  Så lige der har jeg lidt at tænke over...
Til Ældste skal der være 4 gaver. Af dem må der gerne være en lille skilling. Men jeg tror også, at han gerne vil have en gave eller 2.

Nå og hvad har jeg så i hus?
Jo en af Ældstes gaver er i hus og 9 af de 24 til Yngste er også hjemme.
Så mangler der "bare" 15 til Yngste, 3 til Ældste og mellem 4 og 24 til Frøkenen...

Dejligt det snart er jul ;0D