30.10.11

Min retro mor...

Tænk en gang - Min mor!
Flere kasser har fundet vejen her hjem og i dem kom der virkelig retro 60'erne og 70'erne frem.


Cathrineholm Lotus gryde og skål.
Gryden kogte mine forældre altid ris i og skålen blev fyldt med gryderet.

Den store skål mindes jeg ikke, min mor har brugt, men beholdt den har hun :0)

Dejlige Miss Marple

Nu skal urene snart sættes tilbage.
Den time vi får må udnyttes og jeg hygger mig med en gammel Miss Marple film som sendes på DR1.

Jeg har tit tænkt på, hvornår de ville sende en gammel film med Margaret Rutherford og i aften kom den så.
4.50 fra Paddinton.

Billedet lånt her

God nat, sov godt og drøm sødt ☺

29.10.11

Kan I hjælpe mig?

Pr. 30. november, skal vi have ryddet det depotrum, som vi har opbevaret min mors ting i. Jeg er gået i gang, men er nu stødt på nogle ting, som jeg ikke kender navnene på. Nogle har jeg kunne google mig til, men ikke alt.



Denne vase, tror jeg stammer fra et eller andet spisestel. Jeg mener, min mor havde "hele" stellet, men solgte det, dog uden denne vase.
Er der nogen af jer, der ved hvad det stel hedder?

Kunne forestille mig, den ville være sød med hvide roser i :0)

Lidt hjælp: Her er et billed af bunden...

25.10.11

Rolig tirsdag morgen

Yngste er afleveret, som han plejer og om lidt skal jeg ud af døren igen.
Den står på Fysioterapeut kl. 8.30.
Men denne lille ½ time HELT alene hjemme er balsam for sjælen.

Dejlig (kold) tirsdag ☺

24.10.11

Om 2 måneder...


  • Er der gået 61 dage fra nu.
  • Er det en lørdag.
  • Er der mange børn der glæder sig.
  • Er det juleaften!
Rigtig god mandag der ude

22.10.11

Tatoos gange mange

Billed lånt her


Jeg sad og læste på Daily mails hjemmeside under Female. Det er rent gossip.
Men der er denne artikel om en mand der er tatoveret. Ikke bare et par tegninger på arme og ryg, men o v e r det hele! Vil lige advarer; hans ansigtstatoo kan virke lidt skræmmende.

Jeg har ikke noget mod tatoveringer (skal godt nok ALDRIG selv have en. Nåle...), men her syntes jeg måske det er lige i overkanten.

Det er selvfølgelig hans levebrød nu. Han har været med i en Lady GAGA video og i artiklen her er det concealer og dækcreme han reklamere for.
Jeg fandt også lige en/hans hjemmeside, som også viser mange menneskers arbejde med at dække hans tatoos.
Kønt er det ikke (min mening), men jeg er facineret.

19.10.11

Hovedet i blød

Lånt her

Det er vores tur til at holde nytårsaften.
Det giver så lidt at tænke på, og 73 dage at løbe på
Vi bliver en 9-10 stykker, deraf 3 under 18 år.

Nå, jeg er jo så den type, der godt kan li' at være lidt anderledes. Nok mest forstået på den måde, at jeg ikke gider det samme, som vi plejer at få.
Og hvad er det så? Jo steg af en eller anden art med tilbehør.

Lige nu er min ide en suppe til forret (her plejer vi at få kold forret). Ikke en stor tallerken fuld, men lidt til at starte på.
Så overvejer jeg fyldte kyllingebryst, måske med ratatouille og flødekartofler (der kommer jo ældre herrer (dem på 49-50 år) som ikke er til nytænkning...).
Desserten skal nok være noget tærte med is eller creme brulee eller... ikke helt på plads endnu ;0)

De næste uger skal der prøves opskrifter af. Både på forret, hovedret og dessert.

18.10.11

Og efteråret kom...

Her nede i Marielyst.
Det har regnet hele dagen, blæst en pelikan og været rigtig indehyggeagtigt.
Og det er også der vi har været hele dagen.



Spaen blev sat i gang og vi har alle på skift ligget i den. Må indrømme, at det ikke lige er mig...

Så fra det dejlige solskin i Nykøbing Falster i går...



Er det blevet gråt og vådt i dag...

16.10.11

Picnic på stranden

Vejret er igen skønt skønt skønt!
Så skønt at vi smurte lidt madder og tog dem med ned til stranden.
Det blæser noget mere i dag og frisk grøn tang indtager strandkanten.



Udsigten fra vores picnicbænk var smuk, men det blæste altså lige i overkanten.



Nu vil jeg strikke lidt inden det bliver tid til at lave aftensmad.
Vi overlevede de der pappizzaer og tog revance i går med ovnbagt laks, kartofler, broccoli og blandet salat.

I dag hakkebøf i folie, ovnbagte kartofler og salat.

15.10.11

4-kløveret i Marielyst


Solen skinner, men det er hulens koldt!! men særdeles smukt.
Vi er taget på miniefterårsferie til Marielyst, hvor et par af vores venner har sommerhus.
Vi har ladet Ældste være huspasser hjemme i det nordlige.

Vi kom ned i går aftes og kæmpede med at finde noget aftensmad. Vi havde tænkr på fastfood fra enten en grillbar eller et pizzaria, men alt med mad ud af huset var lukket!
Men NETTO reddede os på målstregen (vi invaderede en tom NETTO 25 min i lukketid). Det blev til junkfood, frosne pizzaer... Vi blev dog mætte...

Om lidt vil vi kaste os i bilen og køre til Marielyst - igen - se på lidt butikker (det er jo ikke ligefrem mange...) og få købt ordenlig mad til aften.

8.10.11

Jeg tror, jeg vil være tandlæge i mit næste liv...

...men hader bare tanken om sprøjterne og operationerne.

Men de tjener, gør de!
5 min i stolen kostede mig i onsdags 144,-...
Vildt deprimerende!

6.10.11

Indkøb tager tid...

Ind i mellem tager det sin tid at få købt bare lidt ind.
Som f.eks i dag.
Ankom til centeret og smuttede i Netto. Der mødte jeg en mor til en af Frøkenes børnehaveveninder. Snakke snakke snakke og så hej.
Ved kassen møder jeg så en anden mor til en af Frøkenes gamle klassekammerater. Snakke snakke igen.

Foran mig i køen står moderen fra før og vi snakker videre, mens vi pakker varer og går ud, for lige at snakke af. Hilser på en af vores venners lillesøster.

Nå, farvel til mor nr. 1, over til cyklen og så hjemad. Møder så lige søsteren til vores ven og vi snakker så lige lidt, til vores veje skilles.
Der møder jeg så en gammel spejderveninde og vi får os også lige en sludder. Da vi siger farvel, når jeg så lige at et lille hej igen og vi ses til mor 1, som er blevet opholdt af en anden hun kender.

Så var det også på tide at vende hjemad. Men det tog jo også kun små 40 min at få købt en pose krydderboller til morgenmaden...  ;0)

2.10.11

Så sjovt så fedt yeees !

Jeg har været til Zumba Fest i dag. 1½ times Zumba og med hende her som gæsteinstruktør...

Billed lånt her

Hun var sød, smilende og rigtig god til at få os med.
Men jeg fatter altså ikk,e hvordan hun kan være på og alligevel se ud som om hun ikke har lavet ret meget. Vi andre svedte og pustede (det har vist noget med formen at gøre.. )  ;0)
Jeg vil helt bestemt til Zumba fest igen uanset hvem instruktøren er.

Jo det er Soffie Dalsgaard, hvis I skulle være i tvivl ;)