31.7.11

Musikfestival i Helsingborg

Nu det var ferie og nu vi bor så tæt på Sverige, så tog vi til musikfestival i Helsingborg. Det var sidstedagen af ialt 3 og også dagen hvor Eric Saade skulle spille på store scene. Eric Saade var ham, der repræsenterede Sverige ved dette års Melodi Grand Prix. Og så har han nok Danmarks yngste fan i Yngste ;0)

Vi tog færgen over og landede i Helsingborg kl. 20.00. Hold da fest, hvor var det mange mennesker, høj musik og trængsel. Men vi var forberedte og kastede os ud i det.

Først ville vi lige finde hvor store scene var, så vi ikke skulle gå glip af koncerten og så gik vi rundt og så på.
Kl. 21.30 gik Eric Saade på og så begyndte det at smådryppe, så lidt mere regn og så var det væk igen.
Vi forsøgte at se, men kunne næsten bedre høre ham. Paraplyer giver altså ikke den bedste udsigt for den bagved og høje mennesker hjælper heller ikke på os under de 170 cm ;0)

Min udsigt til scene og storskærm...


Så begyndte det at dryppe igen og det tog til. Regnen silede ned, så da der var gået små 40 min af koncerten vendte vi om og fandt færgeterminalen igen.
Yngste var træt  og våd, men klarede sig fint til vi sad i bilen igen og så ... var han væk i drømmeland.

Det var en sjov oplevelse. Frøkenen var helt høj (hun er også Saade-fan) og Yngste mæt af oplevelser.
Og så er der bare en uges ferie tilbage...

29.7.11

Alternativ tiramisu

Sådan en har jeg lavet i dag.



I køleskabet var der en bøtte med mascapone, med udløb i overmorgen.
Så tiramisu var det jeg blev enig med mig selv om at lave, men men men jeg kunne selvfølgelig ikke skaffe ladyfingers i vores lokale brugs og jeg gad ikke skulle til at fare rundt efter dem.
Så i steder for ladyfingers, brugte jeg makroner.
Det er ikke helt det samme, men i nøden kunne de sagtens bruges.

Det er nu dejligt at have ferie :0D

28.7.11

Et smut på Bakken og nem aftensmad

Så fik jeg, sammen med Gemalen og Yngste besøgt Bakken i dag.
En lille hyggetur, sammen med vildt mange andre med samme ide.
Vi var der omkring 14.40, gik lidt rundt og endte hos Pjerrot og hans forestilling kl. 15.

Videre rundt og prøve børneforlystelser. Spise lidt frokost og inden hjemturen en softice til Gemalen og jeg og en candyfloss til Yngste. Nøj, hvor var den stor, den var større end hans hoved og noget så klistrende. Og han var lykkelig!! Jeg må sige, at det er sidste gang jeg spiser candyfloss. Det er bare blevet for sødt til mig.
Som barn var det højdepunktet, når vi skulle hjem efter en tur på Bakken. Så skulle jeg have en candyfloss. I Tivoli var det en pose med lune jordnødder.
Da vi satte os ind i bilen og begyndte hjemturen, så begyndte det at regne. God timing ;0)

Denne uge har givet forskellige rester og dagens aftensmad blev biksemad. Bagekartofler fra i mandags, kogte kartofler og et par skiver flæskesteg fra tirsdag og så min kødrestebøtte i fryseren og brase brase brase, så var der aftensmad.



Det er jo ferie og så skal der ikke bakses for meget i køkkenet :0)

Kusinebesøg

Vi har lige sagt farvel til min yngste kusine.
Hun har været på besøg hos os sammen med sin mand og 2-årige datter.
Det var ekstrem hyggeligt og det er så ærgerligt, at vi er bosat med så stor afstand (Nordsjælland og Mors).

Som børn var vi ikke dem, der legede så meget sammen. Jeg er 12 år ældre end min kusine. Var med til at passe hende, når jeg var på ferie hos min moster.

Men vi elsker at være sammen, når der er sammenkomst i familien, men det er desværre ikke så tit.
Men vi sås sidst, i november sidste år, da vi sammen til fætter-kusine-fest i min mors familie.

Jeg sidder her og savner min lille kusine og gid jeg kunne fortælle min mor, hvor dejligt det var at se dem.

27.7.11

Liv og legeme af Elsebeth Egholm

Jeg har fået læst en bog (indtil nu) i ferien.
Det er jo store ting, men når man står op sådan en 1½-2 timer før de andre, så kan det nås ;0)



Det blev det til en Elsebeth Egholm bog. Det er altså god sommerferielæsning.
Jeg troede, jeg havde fået den første i serien om Dicte Svendsen med (Skjulte fejl og mangler), men det var så ikke den jeg havde fundet i rodet, men nr. 5. Så nu må jeg lede efter den første.

Men jeg kan godt anbefale den, hvis man er til krimier.
Her er hvad der står på bagsiden:

Dicte Svendsen er hurtigt fremme, da liget af en ung kvinde bliver fundetved et stadion i Århus under en forboldkamp. Den unge kvinde er maltrakteret på grusomste vis, og det eneste spor er et glimt af et støvleklædt ben bag liget, som findes på en lille piges mobiloptagelse.
Er manden med støvlerne den samme, som støver damer op på værtshusene for at indlede sadomasochistiske forhold? Eller ligner det skamferede lig andre ofre for forbrydelser, og er der tale om en politiskemotiveret seriemorder, som opererer i hele Europa?
Dicte bliver kontaktet af en hospitalsindlagt straffefange, som hævder at have livsvigtige informationer om sagen og ønsker at gøre en byttehandel. Der er gået penge i døden, og ingen kan længere vide sig sikker op, hvad man overgiver sine elskede pårørende til, når døren til bedemandsforretningen lukkes.

Rigtig god læsning :0)

26.7.11

Sådan kunne man jo også holde ferien

På Bork havn så vi disse husbåde, og nogle af dem, kan man leje. 



Det kunne have været sjovt, men hjemme igen, har jeg tjekket dem og de er dyre!!
De ligger jo også midt i smørhuller. Her er et af dem til udlejning.

Falen, Bork Havn

Så er jeg tilbage. Så har jeg fået en streg eller to på energibarometeret. Ikke så meget måske, men nok til ikke længere at kunne holde mig væk her fra ;0)

Først vil jeg lige undskylde, den bratte ferielukning her, men jeg kæmpede med noget nakkespænding, som jeg også måtte lide under, de første 4 dage af ferien.

Nå men om lørdagen smuttede vi til Bork, ved bunden af Ringkøbing fjord. Vi har været der før, for omkring 7 år siden, og der er altså bare dejligt! 

I et lejet sommerhus, som var en del mere lækkert end det for de der 7 år siden, hyggede vi os og prøvede at nyde de kølige grader uden for huset og regnen, som blev mere intenst i slutningen af opholdet.
Der var muligheder for lidt gåture i området og vi fandt det sommerhus vi lejede sidst og det så lige så trøstesløst ud som den gang. Den gang troede jeg, at jeg havde lejet et sommerhus ved Nissum fjord, men det var så det i Bork i stedet for...
Nå men dette vi havde lejet i år var helt ok.



***
Mandag ville vi på tur, men vejret var ikke helt i top. Vi køret mod Esbjerg og omegn. Målet var egentlig Rømø, men da vi nåede Esbjerg og statuer af Mennesket ved Havet, begyndte det at dryppe. Så lidt crusing i omegnen og så hjem igen.



Vi havde da en rigtig dejlig solskinsdag i løbet af ugen og det var om onsdagen. Høj og varm sol. Nok til at Gemalen kunne lege rødhudsindianer ;) Den dag blev det til en soppetur i Vesterhavet og så Sandskulpturfestivallen i Søndervig.
Den havde jeg overvejet og med Lauras anbefaling, tog vi der til.
Og sikke nogen skuplturer.



Nøj hvor var de flotte og sikken mange detaljer!!



***
Skulle I komme på de kanter (Bork, Nørre-Nebel, Varde, Skjern), så skal I besøge Thairestaurant Sara, som ligger Houstrup Strandvej 4. Der fik vi noget dejlig østerlandsk mad.
Stedet var jeg blevet anbefalet af en kollega, som bor og arbejder i område og da vi havde fået anvist vores bord, kom hun sørme ind med sin familie. Dejligt gensyn :0)

Til gengæld kan jeg ikke anbefale Pizza & Kebab House 2 i Nørre-Nebel. Der var gang i butikken og det tog omkring 45 min at få vores pizzaer og så var Gemalens brandt i kanten og Yngstes spaghetti bolognese var uden smag. Håber det bare var fordi det var højsæson...

Sådan forløb vores 1. uge af ferien.

15.7.11

SEPTEMBERLIV holder sommerferie!

Vi ses c",)

Så kom den endelig!

Ferien altså.
Den har godt nok også ventet på sig.
Nu skal de næste 3 uger bare nydes.

Lige nu sænker der sig en mathed, sådan som i "endelig i mål" over mig :0)

Så kære dejlige bloggere, jeg vil ønske jer alle en dejlig og forhåbenlig ikke for våd juli og sommer.
Vender tilbage, når jeg har slappet af og ladet op!

Mange kærlige bloggerkram
Kari ☺

13.7.11

Tag dig sammen!!!

Man kan vel for f***** holde til 3 arbejdsdage mere!!!
Vågnede i nat med lidt åndedrætsbesvær og måtte finde antihistaminerne frem. Træls at skulle op midt om natten og forsyne sig.
Vågnede 1½ time senere og hammerfrøs. Sådan "bare-en-anelse-krop-uden-for-dynen-og-tænderne-klapre" følelse.
Sidder så her og småfryser og skal tage mig sammen til at få tøj på og på job.
Der er jo bare 3 dage tilbage...

Kom igang Kari!!

11.7.11

Bliver nød til at skrive det!

5 arbejdsdage tilbage til ferien begynder!!

10.7.11

Skridttælleren...

Burde jeg have haft med!
Efter en lidt negativ start på tøj-racet (Ældste og Gemal kunne ikke blive enige om en bluse...) satte jeg Gemal og Yngste af ved Kong Kaffe og legelandet og så tog vi (Ældste, Frøkenen og Jeg selv) på tour.
Først satte jeg Frøkenen af i en butik, så Ældste i en anden.
Så tilbage med mig til Frøkenen og skifte butik, og så mig tilbage til Ældste og skifte butik der også.
Mens han så så på tøj, racede jeg tilbage til Frøkenen, som havde fundet noget. Ind i prøverum med hende og tilbage til Ældste.
Han sendt i prøverum og prøve og mig tilbage til Frøkenen og betale.
Så os tilbage til Ældste og se hvad han havde fundet og betale betale betale...
Puh! Der kunne en skridttæller havde været sjov ;0D

Frøkenen er en der passer på de tøjpenge hun kan få. Hendes motto er "Jo billigere, jo mere kan jeg få". Ældste til gengæld er mottoet "Jo dyre, jo bedre".
Frøkenen fandt f.eks. en kjole og en cardigan til 75,- stykket og en nederdel til 49,- og et par shorts til 99,-.
Ældste lå lige i den anden ende af skalaen og han brugte det dobbelte af sin søster. Da vi brugte så mange penge i den butik (herretøj), så fik han et tilbud, som jeg syntes var ok. 10 par tights (underbukser) for 500,-. De koster 100,- stykket og tilbuddet var der 2 par for 150,-. Ældste  manglede denne beklædningsdel (der er ekstra huller i mange af hans, så det var en nødvendighed) så jeg sagde fint og så ved jeg han har de næste mange år frem. Han har længe kun ville gå i Björn Borg, så dette er et fremskridt.

Så hans slutkommentar, da jeg sagde at han ville får svært ved at styre økonomien " Det er da kun fordi jeg ikke selv skal betale, at jeg køber det jeg gør..."
Nice to know...     ;)

9.7.11

Shopaholic børn

I dag er det garderobe opfyldning, for de tre kid i familien. Det er sommer og de skal have noget nyt tøj.
Vi (læs: jeg) har bestemt, at vi skal i Waves (det forhendværende Hundige Storcenter) og se, hvad det er blevet til efter udvidelsen. Det er også en del forretninger som ikke ligger lige inden for rækkevidde her, så det giver jo lidt at se på.

Jeg håber så, at jeg i Bilka kan finde et par spinningssko til mig selv. De er nemlig rimelige i pris.
Og så håber jeg at min veninde og familie er hjemme, så vi lige kan snuppe en kop te og kaffe  inden hjemrejsen :0)

Uh jeg tror dankortet kommer til at gløde...

7.7.11

Flere og flere...

...går på ferie i afdelingen.
I morgen siger 5 god ferie, i dag var der 2.
Men jeg holder skansen, en uge endnu. Til den tid er vi 5 der siger god ferie og i uge 29 er der hele 3 mennesker bænket bag deres skriveborde i afdelingen. 1 er tilbagevendt og 2 holder sent ferie.

Det er blevet ferietid!

5.7.11

1461 dage - sådan ca.

Tænk engang! Jeg glemte, at jeg i går havde 4 års blogdag med Septemberliv.
I 4 år har I kæmpet jer igennem mine lange ordrige indlæg. Mine meninger om alt og intet, det gode liv...

GU' HAR I EJ!!  

Nej,  i 4 år har jeg prøvet, at fylde lidt af mit liv på blog med ord og siden også med billeder.
Det første meget lange stykke tid, var det uden billeder. Anede ikke at det havde så stor betydning...
Så kom billederne sammen med ordene og nu er det lidt af hvert. Indlæg i ord alene og indlæg med fyld.

Livet fortsætter og det gør jeg også.
Hav en dejlig aften der ude.

3.7.11

Fredelig søndag (set i forhold til lørdag)

Så blev det søndag, dagen efter regnen.
Og nej jeg klager ikke. Vi fik vand, men ikke i de mængder, som København eller Gemalen i Brøndby fik.

Jeg tog til havefest med Frøkenen og Yngste i går eftermiddags. Det var tungt fugtigt, men solen skinnede efter en våd formiddag. Vi nåede hygge i haven, mad i stuen og endnu lidt hygge i haven, inden vandet stod ned omkring kl. 20.45. Et ordenligt læs vand og så var det ovre.

Gemalen og Ældste til gengæld fik vand! De var taget til Brøndby til noget alliance-kom-sammen, med andre af dem de spiller på nettet med.

Det var så meningen, at de skulle kommet til havefesten omkring kl. 20, men der stod himmel og jord i et i Brøndby. Det væltede bare ned og de kunne ikke komme til bilen uden at kunne vrides.
På et tidspunkt ringede han og sagde at jeg selv måtte komme hjem. Der nu var gået ild, der hvor de var i den kolonihave de var i. Et køleskab var stået af og der stod flammer ud af det (det stod i en træudestue bygget til et træhus...).
Men omkring 22.30 ringede han igen og så var de på vej op og hente os.

Hold da op en oplevelsesrig dag for dem. Det var ellers kun meningen, at det var Ældste der skulle have været afsted, men da det var umuligt at komme hjem der fra om aftenen, Gemalen tog med. Han spiller også i den alliance.
Sikken et held.

I dag har vi bare sovet, gået og hentet trækvognen, som vi ikke fik med hjem i går, købt ind og gået hjem igen. Så nu er jeg flad, men må lige have indhentet vasketøjskurvene overflod.