29.6.11

Uhmmmm Rabarbarkompot

½ kg rabarber er blevet  forvandlet til kompot her til aften.
Fandt en opskrift her, som jeg bare måtte prøve.
Vild enkelt!
Med mine 500 g. rabarber i ca 5 cm. stykker, skulle jeg bruge 250 g. rørsukker og ½ stang vanilje. Blande blande blande i ovnfast fad og så 20 min i ovnen ved 200°. Voila - kompot!
Nu har jeg lige nydt en lille portion græsk yoghurt med kompot og lidt mysli.
Uhmmmmm!



Note til næste gang: Lidt mindre sukker. Det er sødt :)

26.6.11

3/4 færdig og så...

Jeg har set lidt på det garn, jeg er indehaver af og på de poser, som indeholder UFO'er (tror jeg ufærdig håndarbejde bliver kaldt).

I en pose dukkede et strikketøj op, som jeg strikkede på sidste sommer, på vores køretur til Italien. Derefter gled det ud i glemslen.
Men i garnbunken lå det sidste nøgle af det kølige lyseblå uldgarn og jeg huskede pludselig at det eksisterede.



Nu er strikketøjet fundet frem og jeg må sige at det ikke er meget jeg mangler. 3 udtagninger på ærmet og så indtagninger til ærmekuplen, montering og en knap.
Den kommer med på ferie i år og så må den da blive færdig ;0D

25.6.11

Med et halvt øre...

Vi er ved at være færdige med at spise og Gemalen er gået ud for at rense grillen.
Jeg sidder ved spisebordet med Ældste og Frøkenen og vi taler lidt om at komme til skade og om Ældste er hjemme til aftensmad i morgen.

Gemalen kommer ind og siger at den samtale vi har, ikke rigtig hænger sammen og hvad vi mon taler om, for han har kun nået at opfatte følgende:

Ældste: "...da jeg hoppede ned fra et tag..."
Mig : "...før eller efter aftensmaden..."
Ældste : "...det ved jeg ikke endnu..."


Gemalen har altså lige været væk fra terrassedøren, da vi skiftede fra "da Ældste hoppede ned fra et tag og ikke kunne gå rigtig i en 3 ugers tid" til at jeg spurgte til, om han var hjemme til aftensmaden i morgen og han ikke viste hvornår han skulle på stranden".

Det danske vejr er Gajol vejr...

Det lakridspastil reklameslogan passer helt perfekt til nu.
Solen skinner, men det blæser også rigtig meget.

Børnehaven aflyste i onsdags sommerfesten i går, pga. DMI's prognose, som indeholdt regn. Det så vi så ikke så meget af i aftes, så lidt ærgerligt med aflysningen. Yngste var skuffet, for han havde glædet sig!

Der er ikke noget på programmet for i dag, men det skulle undre mig noget, om ikke der inden dagen er omme er kommet noget på listen...


Og så er der under ½ år til juleaften ;0)  hihi

24.6.11

Spansk med et strejf af italiensk

Ristet brød, gnedet med hvidlæg og dryppet med olivenolie,
tomatsovs, mozzarella og rejer.


Fredag er dagen hvor aftensmaden ikke skal fylde for meget og gerne være hurtigt.
I dag skulle vi have været til sommerfest i børnehaven, men det blev aflyst i onsdags pga. dårligt vejr...
Hot dogs, som vi skulle have haft i børnehaven, blev skiftet ud med Ciabattabrød, pålæg, tomatsovs og mozzarella. Et minimalistisk mix af tapas og bruscetta.

Ældstes restetallerken.


Men de store unger blev begejstrede. Frøkenen spiste sammen med os og Ældste skulle til træning og har lige spist resterne. Som han sagde "Da jeg kom hjem, var jeg ikke særlig sulten, men det smager fandme godt, så nu er jeg vild sulten..." og "Det må du ikke lave igen! Det smager bare for godt...".

Stuvet champignon på ristet brød gnedet med hvidløg
og dryppet med olivenolie. Og så lige en kabbanossi.


Åh jo, jeg havde også lavet lidt flødestuver champignon. Pludselig kreativitet.

20.6.11

Skoleflytning, lærerskifte og snart sommerferie

Det er hvad Frøkenen har foran sig.

Her i kommunen, har man valgt at lægge rigtig mange skoler sammen to-og-to.
Dette gælder også min datters skole og den skole, der ligger tæt på.
I dag var der flyttedag, for den skole hun går på nu, skal være for de små klasser og den anden så for de store.
Eleverne har personligt flyttet deres borde og stole fra skole 1 til skole 2. Sådan!

I dag fik de så også seddel om det kommende års lærer og her var der udskiftning på omkring 50%
Hendes dansklærer gennem de sidste 7 år, slutter som dansklærer for hendes klasse. Istedet for får hun en, som har ry for at være en meget dygtig lærer. Det er jo så dejligt at vide.
Jeg har aldrig været vild med hendes nuværende dansklærer, men har heller ikke kunne sætte en finger på vedkommende, men alligevel er jeg lidt glad for, at de får en mere (efter min mening) kompetent lærer. Men så alligevel ikke, for at skifte lærer i 8. klasse, to år før eksamen, syntes jeg er lidt for tæt på. Jeg tror nemlig der bliver noget at rydde op i.

Nu har hun kun 4 skoledage tilbage og så ligger der 6 ugers sommerferie foran hende.
Bare det var mig...

18.6.11

Kåring af Danmarks kedeligste blog

Jeg vil i dag kåre Danmarks kedeligste blog.
Jeg har surfet rundt, men der er en blog der skiller sig ud og derfor kårer jeg denne blog til Danmarks kedeligste.
And the winner is:


Septemberliv's Kari, du er vist gået lidt i stå. Du må have et meget kedeligt liv, siden du overhovedet ikke kan få noget ned på skærmen.
Hvad med at finde en rød tråd og så skrive nogle linier om det. Du både strikker, hækler og syr. Du har en familie og du laver mad. Der må da være noget du kan skrive om...

Håber ikke du bliver ked af kåringen, for du har jo læser og de ender jo med at svæve væk, hvis der ikke sker noget.

Til alle jer der læser dette indlæg, vil jeg bare ønske jer en rigtig dejlig weekend, selvom det jo ikke ligefrem er det bedste vejr.

16.6.11

Bang! Du er død!

FIK DEN!!

Nej, vi tog IKKE et billed, så jeg har lånt
et ufarligt her


Mandag opdagede vi jo, at vi havde ikke inviteret gæst i bryggerset. OG selv samme mandag tog vi i byggemarked og købte fælder og satte to op.

Ingen mus i fælden mandag og ingen mus i fælden tirsdag, men i går aftes, skulle jeg lige i fryseren og DER, nede på nederste hylde var den, fanget og død.

En ny fælde er sat op, for vi vil da lige være sikre på, at der ikke er en, to eller tre mere.

13.6.11

Duft af tomatsovs og basilikum

I dag stod aftensmaden på Italiensk kylling.
Retten er en gammel en fra da jeg var barn, men den er stadig gangbar. Den appellerer til børn og den appellerer til mig, for den sidder i hovedet ;0)
Retten stammer fra en kogebog som hedder "Slagterens nye kogebog". Den er skrevet af Yvonne og udgivet en gang for mange år siden af J. Sjøgrens Forlag A/S.



1 pk. bacon i skiver klippes i mindre stykker og 1 stort løg hakkes. Begge dele svitses i en gryde eller sauterpande til løgene er bløde. Derefter hældes det over på en tallerken og venter.
Lidt olie hældes på panden og 4-5 kyllingebryst brunes på hver side og lægges i et dybt ovnfast fad og krydres med salt og peber.
Løg-baconblandingen hældes tilbage i sauterpanden og lidt olie hældes over (skal bruges som fedtstof i saucen). 2 spsk hvedemel, 1 tsk. tørret basilikum (jeg bruger vist lidt mere, for jeg kan godt li' smagen) og 2 fed presset hvidløg hældes i panden og der røres til melet har opsuget fedtstoffet. Så tilsættes ½ l vand, hvori 200 g koncentreret tomatpure (1 stor og en lille dåse) er rørt ud i.
Saucen får et opkog under omrøring og krydres med lidt salt og peber og hældes over kyllingen. Læg et låg (eller staniol) på fadet og ind i en 200° varm ovn i ca. 40 min. Så tilsættes frosne ærter efter lyst og retten får 5 min. mere i ovnen. Tjek om brysterne gennemstegt, ellers må de have lidt mere.
Servers med kogt pasta og reven parmesan (det vil mine unger have til).

Her hjemme laver vi næsten altid dobbelt portion sovs, for det er ungernes (= Ældstes) livret.

Madspild eller Mus i eget hus...

1 pose kokosmel, 1 pose skummetmælkspulver, 1 kg. fuldkorns speltmel, 1 pakke tørrede tortelini og 1 pose solsikkekerner.
Det er hvad vores noget så ikke inviterede mus har gnavet i. Og det er alle poser, som ikke har været åbne endnu! Alle de poser, der har været åbnet af menneskehånd, holder den sine trælse musetænder fra...












Ja vi har en meget snu mus i vores bryggers. Den gemmer sig godt om dagen og er på "arbejde" om natten.
Jeg opdagede første gnavning i går, men havde ikke tid til at gennemgå resten af "lageret" (vores basismad-reol) i går. Da jeg så lige skulle hente noget her til morgen, så fandt jeg mere, som var spist af.

Nu har vi været i byggemarkedet og købt musefælder og så håber jeg vi får "nakket" den.
Jeg har intet mod mus, bare de ikke er indendøre og slet ikke i vores mad. Alt den har gnavet i, ryger ud. Madspild!!

12.6.11

Fik vist indhentet noget søvn siden i går aftes.
Faldt i søvn til en børnefilm på TV2 "Beverly Hills Chihuahua", som egentlig var sjov, men trætheden overmandede. Vågnede i tide til "Barnaby", som viste sig at være en, jeg IKKE havde set før.
Smuttede under dynerne et kvarters tid efter midnat og sov sov sov godt. Vågnede næsten helt frisk og så på uret.

05.41

Nul nul nul!! Det er der, hvor uret ringer til hverdag! SOV!!
Og det gjorde jeg så, til Yngste var over sit søvnbehov og gerne ville op. Uret: 7.38.

Om lidt står den på fødselsdag hos noget familie. Nogen der vil bytte...
Nej, socialt samvær skal der også være plads til :0)

11.6.11

Lille pinsedag ;0)

Vi skal passe godt på pinsen, for det er sidste omgang helligdage i denne omgang. Næste gang er til jul og der er ligesom over 6 måneder til.

Heldigvis er der ikke så lang tid til sommerferien og jeg kan nøjes med at skulle tælle til 5 (uger).
Men lige nu hedder det 3 dage.
Gemalen er så heldig denne gang. Han har lørdags fri, så han også kan mærke lidt fri. Sidst i forbindelse med Kristi himmelfart, havde han fri onsdag, torsdag og søndag. Det føles jo ligesom ikke af noget.

5 uger... Det bliver dejligt.
Men indtil da, kan jeg mindes sidste års sommer (altså minus indbruddet vi havde, da vi var i Italien...).

7.6.11

Mad og vejr

Puh, jeg er ikke smeltet helt, men det føles næsten sådan.
Miniferien blev brugt på legepladserne omkring vores hus. Yngste var i hopla på de mest varme tidspunkter på dagene.
Og jeg gik død på sofaen efterfølgende.

Men man må jo ikke klage (får jeg at vide...), så det lader jeg så være med.

Aftensmaden i aften var lidt af et eksperiment. Ikke maden, men kombinationen. Vi fik fiskefrikadeller med råkost og groft brød.
Eksperimentet var at der ikke var "sovs og kartofler" til maden.
Det gik OK, men Ældste var heller ikke hjemme ;0)




Fiskefrikadellerne er en opskrift fra Bentes blog og de er rigtig gode.
Dem kan I godt kaste jer ud i.

Så nu er det ved at være sovetid igen. Med det varme vejr er jeg ikke meget værd.
Så god nat og  sov godt!

4.6.11

Det starter langsomt

Vågner til lys og fulgefløjt. Ser på uret. Bestemmer mig for at sove videre. De digitale tal siger 4:55.
Vågner igen til sol, fuglekvidren og en lille tung vejrtrækning. Yngste er stadig i drømmeland. De digitale tal siger nu 7:43.

Står op og lister ind i stuen. Sætter mig med den bærbare.
En dør åbnes. Små tunge løbende trin gennem gangen. Yngste med sin dyne. Vi skal lige hygge lidt.
Lørdagen er begyndt :0)


Og det var så det langsomme tempo. Nu til det normale.
Dagen er begyndt og en del skal nås.
Kusinen med familie kommer til grill i aften. Jeg skal klippes og det er tiltrængt.

God lørdag til alle ♥

2.6.11

Glad, mad og dessert

Mad har jeg holdt mig lidt fra. Nøjes med yoghurt og lidt pasta. Men men men, det bliver man altså ikke mentalt mæt af.

Aftensmaden i dag var ovnbagt hamburgerryg med kogt blomkål og grønne hvedekerner.



De grønne hvedekerner var ikke noget hit, men resten uhmmmm.

Så har vi også smovset i nybagte banan muffins og lidt kold vaniljeis.



Så selvom jeg troede, jeg skulle have selvmelidenhed på sofaen hele dagen og se TV og have ondt (af mig selv), har jeg - desværre - haft det forrygende og har været på legepladsen med Yngste, set lidt TV og strikket, vasket op og vasket op.

I morgen er jeg alene med alle ungerne, vi skal på legepladsen, have købt lidt ind til de selv inviterede gæster lørdag og mærke at det er en fridag. Gemalen skal så godt nok på job både fredag og lørdag.

1.6.11

I survived

Vil bare lige informere om, at jeg overlevede tandudtrækningen.
Har taget et par pamoler, så ømheden ikke bliver for slem.

Billedet lånt her


Vi høres ved en gang i løbet af miniferien her :0)