31.1.11

God nat og sov godt



Jeg vil slutte tidligt i dag.
Der skal indhentes noget søvn.

Jeg har den sidste måneds tid sovet dårligt. Nogle nætter har jeg sovet hele natten (mest nætterne fredag - lørdag og lørdag - søndag) og resten har været med afbrudt søvn. Små mareridt og en masse der har tumlet rundt oppe på første.
I nat var den helt gal. Kunne ikke falde i søvn, men endte alligevel i søvnens favntag, for at vågne op fordi det gjorde ondt i maven. Søvnen kom og gik, for nu skulle jeg tisse og så var der vist noget søvn og så nogle tanker og så et par små arme der krammede i søvne og så ringede uret...

Jeg håber, det forsvinder efter onsdag, for der skal jeg til taskmøde med min leder og så regner jeg med, at jeg ved lidt mere om mine fremtidige opgaver.

Men lige nu er det sengen der skal favntages, så jeg er klar til tirsdag, 1. dag i en ny måned og velkomst til en ny kollega i afdelingen.
Nat nat ♥
Kærligst Kari 

Nu kan vi planlægge



Gemalen har fået sin 1. prioritet af sommerferieønskerne, så nu kan vi så gå i gang med at planlægge sommerferie.

Den bliver inden for Danmarks grænser og nok et sted i nord.

Kærligst Kari 

30.1.11

Ferievalg

Billedet er lånt fra Prosas' hjemmeside


Gemalen er jo inden for PostDanmark og der skulle de give ferieønsker inden 10. januar.
Nu går vi så og venter på, hvilke valgte 3 uger Gemalen er heldig at få. Han skulle give 2 ønsker , men skrev 3 på, som alle har uge 29 i rækken. Uge 29 er nemlig lukkeuge i børnehaven.

I går kom de første feriesedler op, på en af de andre grupper, og i den var der én der havde fået sin 1. prioritet, mens resten ikke havde. Nu er vi så spændt på, om man overhovedet har givet Gemalen et af sine ønsker.
En af dem i den anden gruppe, havde slet ikke fået opfyldt nogen af sine ønsker, men skal holde sommerferie i ugerne 19, 20 og 21. Lige nu holder han 2 ugers ferie, så han kommer vist ikke til at mangle ferie i første halvår af 2011...

Jeg kan heldigvis lægge ferie, næsten når jeg vil. Jeg har slet ikke deadlines mere, eller den jeg har, er ikke fastagt endnu, fordi jeg jo ikke rigtig ved, hvad min stilling skal lave...

Har I, i jeres familie, mulighed for frit at planlægge ferie, eller skal I give ønsker og håbe på, at I får det I har ønsket?

Kærligst Kari 

29.1.11

Julen vare lige til...

Her, lidt over en måned efter juletid, kan man da stadig komme i stemning...



Her i huset har vi julet lidt i dag. Min veninde, som skulle have været hos os d. 27/11, kom i dag med sine to kid og så snuppede vi lige den omgang peberkagefigurer af dejen, der lå i fryseren og ventede fra ovenstående dato ;0)
Julebagningen blev jo udskudt pga. sne dengang og lige her til morgen dryssede der lidt ned. Dog ikke nok til at hun ville få lov at aflyse igen! hi hi




Vi bagte også ikke-så-julede-småkager, nemlig chokoladegafler. De bliver nu aldrig noget hit!! Tørre og kedelige. Men så er de afprøvet.

For at blive i stemningen - julestemningen - lavede jeg klatkager til eftermiddagsteen. Jeg gad faktisk ikke bage kage, der var jo blevet bagt småkager.
Væk er de og de faldt i god jord hos alle :0)

Nu kan jule gå til ro her i huset. Alle juleplaner anno 2010  (næste alle) er gennemført.
God nat jul. Vi ses om 305 dag igen, sådan cirka...

Kærligst Kari 

28.1.11

Yndlingsslik



Mit yndlingsslik er Malaco's lakrids karamelstang.
Der er selvfølgelig også andet slik, jeg godt kan li', men disse dur hver gang!

Når jeg er i SuperBrugsen, må jeg bare lige har de 4 for en ti'er (for ikke så længe siden var det 5 for en ti'er) og så skal jeg nyde en, på vej hjem på cyklen :0)
Jeg har prøvet dem, der hedder KICK, men de smager bare ikke rigtigt ;0)

Har I noget slik, I kan kalde jeres yndlingsslik?

Kærligst Kari 

27.1.11

En overstået, resten kommer senere

Ja sådan er det i min mund lige nu.
Mine gamle sølvplomper er begyndt at arbejde, udvide sig og sprække, så nu må de værste skiftes.
Så i dag fik jeg skiftet den første og det fik fint. Og helt uden bedøvelse!! Det er nemlig sprøjten jeg frygter mest.
Der var to der trængte og nu er den ene overstået. Den næste tager jeg om et par måneder.
Jeg kender nemlig to, som har haft tænder, der er knækket pga. plomper, der har arbejdet og den udgift er en hel del større end at få de gamle plomper udskiftet til plast.

Så nu er jeg begyndt og jeg har lige nu en mere, som skal ordnes i denne omgang. Derefter tager jeg dem som de kommer. Jeg er stadig ikke til tandlæger og slet ikke bor og sprøjter.

Kærligst Kari 

26.1.11

Hjemme igen

Var det lige skønt at komme hjem igen!
Blev hentet, da workshoppen var færdig og stod her hjemme kl. 18.03.

Det blev en udmærket dag. Jeg har lyttende det meste af dagen. Den sidste time var værst. Det var ved at blive mørkt uden for, energien/koncentrationen ved at være brugt og hovedet fyldt med engelske ord.

Nu skal der bare slappes af.
Rigtig god aften til jer alle der ude bag skærmene :0)

Kærligst Kari 

Jeg ruster mig

til Workshoppen i dag.
Jeg er allerede træt, og den er ikke en gang begyndt endnu...

Godt med morgenmad, 2 skiver ristet rugbrød med ost. et blødkogt æg og en kop te.
Så tøj på og afsted. Det bliver på gåben, for jeg vil hentes når jeg skal hjem!

I hope you all have a pleasant day, this last Wednesday in January! (øver mig, dagen bliver på engelsk...)

Kærligst Kari 

23.1.11

Det var så den weekend

Og den blev afsluttet med en lækker porretærte og lidt stegt kylling.


I morgen er der generalprøve på den workshop, som min afdeling skal afholde onsdag. Jeg skal være med uden at skulle på. Mon ikke jeg kan smutte lidt væk med mellemrum.
Så skal jeg også afprøve om mit arbejdsprogram kan køre på en bestemt version af Windows, sådan som jeg har forstået det.
Og det var så mandagens arbejdsprogram.
Træls at weekenden ikke er på 3 dage...

God håndboldskamp og god nat ☺
Kærligst Kari 

Sytråd

I dag skal der ordnes sytråd. Jeg er selv ejer af lidt sytråd og med min mors oveni, så er jeg vist helgarderet til at sy næsten i hvilken som helst farve...


Kærligst Kari 

Kan godt se at Blogger ikke er god til billeder lige nu...
Så længe det ikke bliver dobbelt, for så har jeg ikke plads til alt tråden ;0D

22.1.11

Award eller ikke Award - et spørgsmål om...

Nu er det awardtid i filmverdenen og også her i blogland.

For tid tilbage blev jeg inspireret af Madame og lavede min blog om til en Awardfri blog.
Jeg gjorde det mest fordi, jeg aldrig var med i gruppen af modtagere og ved at gøre mig selv Awardfri, slipper jeg for at måske blive en lille smule skuffet. Vi vil jo gerne alle anerkendes.

Jeg læser med hos mange og jeg har også selv mange dejlige faste læsere, men det kan være svært at komme ind i inderkredsen de "kliker" og blive lidt anerkendt, for awards er jo anerkendelser.
Jeg blev før i tiden lidt ked, når en award havde cirkuleret og så blev stoppet, for "nu havde den været blogland rundt", for det havde den jo egentlig ikke...
Jo, jeg har fået en award af min søde søster, så helt awardfri er jeg ikke og jeg sendte den også videre, men det var efter den jeg sagde stop. Følelsen levede ikke op til forventningen.

Hvad vil jeg så med dette indlæg. Jo jeg vil gerne have at man tænker over, hvad man skriver, når man stopper en award. At "man ikke kan vælge blandt de mange dejlige blogs" lyder altså bedre end at "den nu har været blogland rundt".

Hav en rigtig dejlig lørdag alle sammen.
Kærligst Kari 


P.S. Har omskrevet lidt. Inderkredsen var ikke helt rigtigt ord.

21.1.11

Stadig sne

Det har været tøvejr og grønt, sort og gråt er dukket op.
Men vi kan stadig se masser af sne på min arbejdsplads...

Sne som er fjernet fra parkeringspladsen ;0)
Kærligst Kari 

20.1.11

Spis igennem - velsmag, sundhed og sanselighed

Hed det foredrag, jeg har været til i dag på jobbet.
Foredraget blev holdt af Claus Meyer og var et foredrag om hvorfor han arbejder med princippet Spis igennem, som også er baggrunden for vores kantinemad, som er fra Meyers kantine.

Vi startede med at smage på lidt godt til ganen, i form af friskpresset juice af bladselleri, knoldselleri, æble og ingefær og små hapser. Lækkert lækkert lækkert!

Koldrøget laks på ristet rugbrød med rygeostecreme
Julesalat med æble, granatæble, finthakket grønkål
Humus med syltede rødløg
torskerogsmousse
nordisk foccasia
sprøde skiver brød med olie og salt


Så fortalte CM om hans opvækst på Lolland, hans introdution til mad med få kalorier, hans møde med Arne Astrup og deres samarbejde der udmundede i kogebogen "Spis igennem".
Han fortalte også lidt om det der kan gøre fedtfattig mad lækkert, velsmagende og mættende, uden at vi kommer til at savne fedtet.

Siden d. 12. januar har onsdagsmenuen været fra hans nye kogebog "Almanak" en moppedreng på over 600 sider, men en rigtig flot kogebog! (læs det lille uddrag af bogen som der er henvisninger til på almanak.nu og under læseprøven).

Da vi fik Meyers kantine i november, var jeg da lidt skeptisk, men det har været helt uden grund. Det er lækkert mad vi får og nogle kombinationer af grønt, som jeg nok ikke ville have sammensat, men som er meget lækre.

Kærligst Kari 

19.1.11

Og nu kan Yngste tage til gymnastik

i nye jogginbukser.

Lidt for lange i benene og uden ansigt, for
 han har en grimasseperiode!

Jeg har fået syet af det stof,  jeg købte før jul og nu har jeg så et stk. stof mindre at stå indenfor ;0)

Så har vi haft nogle irreterende udfald på vores linie, så når jeg har sendt en kommentar er linien slået fra og alt det skrevne væk. Heldigvis har det ikke indflydelse på indlæg, for de bliver gemt med mellemrum.
Det bliver forhåbenlig bedre nu, hvor der er blevet "pillet" lidt inde fra udbyderen. Nu må vi se.

Kærligst Kari 

18.1.11

Ordsprog eller motto der bare fortæller alt

"Ordsprog er nogle få linjer prosa, der indeholder en vurdering eller forklaring af almen gyldighed". (Sætningen er lånt fra Wikipedia).


Jeg faldt over et ordsprog, da jeg søgte på juletekster, tilbage i november, da jeg lavede julekalender.
Jeg søgte, jeg fandt og jeg var solgt. Det ordsprog var jo lige sådan, jeg følte og nu var der ord på!




Jeg har tit hørt/læst om mennesker der citere ordsprog og motto'er, fordi de har følt at den sætning bare var dem. Jeg har altid tænkt "Hold da op! Kan man føle sådan for et ordsprog eller et motto?" og det må jeg jo så indrømme at det kan man!
"Man skal lære så længe man lever
og det har jeg også lært af, at stå med sætningen, der bare fortæller alt.


Har I også et ordsprog eller et motto, som I føler er som skrevet til jer og som I måske føler fortæller alt?


Kærligst Kari 

17.1.11

Det var så fedt!

For det er til at cykle igen!
Jeg har været til træning i dag og det foregik med cykel op og hjem. 
Jeg har ikke cyklet siden snefaldet i slutningen af november og det at kunne administrerer sin egen tid igen, er bare så fedt. 
Jeg behøvede ikke at stresse, for at nå at blive færdig med min træning til en tid, hvor jeg ville blive hentet. 
Og fra i morgen skal jeg cykle igen til jobbet!


YES!


Kærligst Kari 

Klatøje er ikke helt frisk endnu



Så han tager en dag hjemme med sin mor.
Hans mor kan nemlig også godt bruge en dag hjemme, for Klatøje har sovet meget uroligt i nat igen...

Kærligst Kari 

16.1.11

Fredelig fødselsdagfest

Så blev det søndag og nøj, hvor har jeg sovet, for jeg var blevet rigtig godt træt i går aftes.

Efter lagkagesammenlægningen, bollebagninge og cacaovarmningen kom gæsterne. Vi var ikke så mange, så vi havde en hyggelig eftermiddag og aften og ikke én gik sulten fra bordet.

Ældste havde ønsket sig sokker fra Mads Christensen (eller i virkeligheden sokker med mange farvede striber) og han kom vist op på 9-10 par og ikke to par var ens ;0)

Med bordet fuld af gæster, er det svært at få taget
ordenlige billeder.


Min lagkage blev rigtig god og stor. Men det der marcipan-på-kanten var ikke helt så lige til, som jeg havde troet, men på kom den (fik bare rullet den for smal, så den fik også pynt af flødeskum).
Og så er hjemmelavede bunde bare mere lækre end købe bunde!

21.30 gik gæsteren (de kom kl. 14), vi ryddede det meste væk og så puttede vi os i sofaerne og bum! gled mine øjne i... Lidt æv, for jeg sad ellers og så en Wallander-film.

Nu skal der te til kan jeg mærke. Vandet har kogt, så jeg vil fortsætte te fremstillingens processen :0)

Kærligst Kari 

14.1.11

Forberedelser er der altid

Så skal der bages!
Vi skal holde Ældstes fødselsdag for venner og familie i morgen.
Vi bliver ikke så mange, men så skal jeg heller ikke lave så forfærdelig store mængder.

Jeg er ved at bage lagkagebunde. Ikke sådan en masse enkeltbunde, men istedet for to kager der bliver delt i to bunde hver. Så skal jeg have kogt creme til lagkagen.
Ældste har bedt om en lagkage med creme, hakket chokolade og makroner, pyntet med marcipan i kanten (hvis tålmodigheden holder) og glasur på toppen. Så skal der selvfølgelig også laves boller i morgen og cacao og te og kaffe og slik og... det må vist være nok ;0)

Hav en dejlig aften!
Kærligst Kari 


P.S. Ældste havde fødselsdag i december, men ingen havde tid til at fejre ham der, så vi holder det i morgen ☺

13.1.11

Klatøje

Godt Gemalen har ferie i denne uge.
Yngste har lige lånt en forkølelse med feber med hjem fra børnehaven i går...


(han må gerne aflevere tilbage...)

Kærligst Kari 

Min bedste brødopskrift

Blogkvinder 40+ har sat en Allerbedste-serie i gang og denne gang omhandler den brød.

Min bedste brødopskrift er også på mine koldt hævede boller, men for ikke at få mange af den opskrift, har jeg valgt en opskrift på minibrød. Jeg fandt opskriften for mange mange år siden i Hjemmet.

Her er lidt af dem jeg bagte,
da Ældste skulle konfirmeres


De ligner nu helt almindelige småbrød, men jeg bagte den engang til en middag og en af gæsteren spiste sig næste mæt i brød, for han syndtes de smagte så godt.
Godt alternativ til flutes, til mad og lige nu suppe ☺
Opskriften har jeg liggende under Køkkenskriveren og så kan den fremtrylles lige her!

Kærligst Kari 

12.1.11

Juleroser



I går, da jeg var nede og købe ind, faldt jeg over disse to små urtepotter med juleroser.
De er godt nok ved at være afblomstret, men til 15 kr. pr. potte med blomst, så er det vist til at overkomme.
Overvejer at plante dem ud til foråret.
Julerosen er en Helleborus Niger, som egentlig bare er en almindelig hvidblomstrende julerose.
Man skal jo begynde et sted...

Kærligst Kari 

11.1.11

LANGT OM LÆNGE!

Blev jeg færdig med de 4 puder til vores sofa.
Jeg skrev også kun om den mellem jul og nytår, hvor jeg regnede med, at de ville blive fædige ... eller var det før jul jeg nævnte dem...

Alle 4 puder fremvist i den ene sofa
Men i dag blev der puder til sofaen og så blev de ikke engang helt som jeg havde regnet med :0/
Men nu er de der og jeg kan begynde at færdiggøre noget mere påbegyndt håndarbejde...

Stoffet er 4½ år gammelt, købt i Stof og Stil og skulle egentlig have været gardiner og puder til Ældstes værelse. Men nu er det så puder i stuen.

Kærligst Kari 

10.1.11

Træt træ

En enkelt lille en fra julen skal da også foreviges.

De har sunget meget "Højt fra træets grønne top" i børnehaven og vi har da også sunget den her hjemme.
Men alle de ord kan man godt komme til at kløjs i.

Yngste har ihvertilfald sunget 1. vers på sin helt egen måde. Så meget helt, at vi kun kan huske den sidste omformulering.  I Yngste's version kom slutningen til at lyde sådan:

"Læg nu smukt din hånd i min
ikke rør' ved den rosin!
Først skal træet hvile
siden skal det spises"

Kærligst Kari 

Jeg er bare...

I sidste uge lærte ungerne på Yngstes stue i børnehaven, at synge "Tre små soldater".
De øvede hver dag, for om fredagen skulle de synge for den anden stue.
De fik roller og torsdag, da Yngste kom hjem, spurgte vi så (Gemalen havde set sedlen med rolleren), hvem der skulle spille Prinsesse. Yngste svarede Liva og til rollerne som Konge og Soldater svarede han også.
Da han ikke havde fået en af de roller, spurget vi så, hvad han skulle og lidt surt...

"Jeg er bare synger"

Vi måtte lige trække på smilebåndet, for hans rolle var i koret.

Kærligst Kari 

9.1.11

Det grønnes trods kulden

I formiddags da vi skulle køre, så jeg at sneet havde trukket sig så meget tilbage, at krydderurtebedet er kommet til syne.
Der var ikke meget grønt, men en lille dusk persille er dukket op. Om det er spiseligt, ved jeg ikke, men det er slatten ;)



Jeg har været til til ishockey med Gemalen, Ældste og Yngste.
Jeg er ikke til den sport, eller til ret meget sport. Kan ikke koncentrere mig.



Men kampen i dag var spændende.
Der skete nemlig en del: 3 slåskampe, en masse mål og udvisninger og matchstraffe.
Men enden på kampen blev sejr til hjemmeholdet!



Nu skal jeg så bare have varme i kroppen igen. Jeg blev desværre gennemkold, så selv nu, under dyne, med sutsko, hyggetøj, dyne på bærbar fryser jeg!
Men det er jo snart sengetid (for mig, kan jeg mærke) so god nat og sov godt!

Kærligst Kari 

8.1.11

Jul på godt og ondt

Jeg ved at julen er ovre og at vi nu skal tænke fremad og i lyse baner.
Men den forgangne jul, lærte mig noget om mit helbred.

Omkring d. 15. december, kom vores juletræ ind, for at pynte i stuen. Nogle dage gik og så begyndte jeg med kløende øjne om aftenen. Hver dag var en rødøjet affære og juleaften var et helvede. Vi fejrede jul hos min veninde, som har 3 katte. Dem ved jeg, at jeg ikke kan tåle og havde garderet mig med allergipiller, men jeg blev rigtig skidt. 3 allergipiller på 6 timer er lige i overkanten, syntes jeg. Men kombinationen med katte, grantræ og masser af levende lys, gjorde sit!

Mellem jul og nytår læser jeg så et sted, at gran og levende lys kan have en negativ virkning på mennesker med astma, men også på mennesker med allergi.
Nu er juletræet så ude af stuen igen og siden har jeg ikke haft problemer, selvom der er levende lys.

Det er en for mig vigtig viden, da jeg jo elsker at have både levende lys og grantræ ved juletid.
Skulle der sidde andre astma/allergiramte, som har døjet med julen, så kunne det være en af grundene.

Tøsetur



Frøkenen og jeg har været på tøsetur.
Vi manglede begge støvler til "pæn brug", altså ikke til sne/tøvejr.
Det nærmeser storcenter blev besøgt og vi har oset, prøvet og købt!

Jeg fik både et par støvler og et par sko. Mit ene par sko er slidt op og jeg skulle have et par nye og mine støvler var gået op i sy og limninger.
Frøkenen fik et par langskaftede støvlet (helt op til midt på knæene).
Udsalget i H&M gav 5 nye T-shirts til mig og 3 til Frøkenen. De fleste til 30,- stykket.

En velfortjent kop Chai tea til mig og en kop chokolade og Nachos til Frøkenen og vi kunne smilende tage hjem igen.

6.1.11

Farvel jul

Så blev det 6. januar eller Hellig tre konger eller Trettondagen og det er tid at sige farvel den den jul, vi lige har nydt.

                                                                                

Om cirka 340 dage begynder vi at jule igen ☺

5.1.11

An office with a view

Når dagen på jobbet bliver for sej, træls eller hvad jeg skal sige, så skal jeg bare se ud af vinduet fra min plads og så kan jeg arbejde lidt igen...


God nat og sov godt ♥

Vi tager en runde til...

...med sne!


God dag og sneskovl!

3.1.11

Så er det på den igen!

Så blev det mandag og 1. arbejdsdag efter ferien.
Puh hvor jeg dog ikke gider...  Nok mest fordi jeg er træt. Sover bare altid så dårligt natten til en arbejdsdag efter en ferie. Sover dårligt, vågner meget og står op lang tid før uret ringer.

Men når jeg først er afsted, så er det jo egentlig OK.
I dag skal jeg lave det samme, som da jeg gik på ferie, men om en uges tid, ligger der nok en plan for mit fremtidige job og hvad jeg skal lave og lære. Nok mest af det sidste.

God arbejdslyst til jer alle sammen!

2.1.11

Kanelsnegle



Det er godt!
Fik bagt, da vi nu skulle have kaffegæster.

Søndag 2. ferie weekend

Så blev det søndag morgen og... - ja og hvad...
Sidste feriedag, som jo egentlig bare er en helt almindelig weekendsøndag omfavner os, skal bruges til det sidste inden jobbet kalder og så lige selvinviterede kaffegæster.
.
.
.
Nøj hvor er jeg ordforladt lige nu.
Filosof bliver jeg vist aldrig, hi hi, det er der andre der er meget bedre til.
Og med de ord, vil jeg surfe en tur på IKEA's hjemmeside og drømme om spiseborde og puffer.

Ønsker jer alle en dejlig 2. januar!

1.1.11

Nyt år, nyt...

Så er vi kommet ind i 2011 og et nyt og ubrugt år ligger foran.
Nyt år, ny kalender, ny baggrund på bloggen.
Jeg lover ikke mere leg på den front i lang tid (måske lige lidt farvejustering, når jeg finder ud af om det fungere).
Burde man også skifte navn..........
Og rigtig god eftermiddag ;0)