13.6.11

Duft af tomatsovs og basilikum

I dag stod aftensmaden på Italiensk kylling.
Retten er en gammel en fra da jeg var barn, men den er stadig gangbar. Den appellerer til børn og den appellerer til mig, for den sidder i hovedet ;0)
Retten stammer fra en kogebog som hedder "Slagterens nye kogebog". Den er skrevet af Yvonne og udgivet en gang for mange år siden af J. Sjøgrens Forlag A/S.



1 pk. bacon i skiver klippes i mindre stykker og 1 stort løg hakkes. Begge dele svitses i en gryde eller sauterpande til løgene er bløde. Derefter hældes det over på en tallerken og venter.
Lidt olie hældes på panden og 4-5 kyllingebryst brunes på hver side og lægges i et dybt ovnfast fad og krydres med salt og peber.
Løg-baconblandingen hældes tilbage i sauterpanden og lidt olie hældes over (skal bruges som fedtstof i saucen). 2 spsk hvedemel, 1 tsk. tørret basilikum (jeg bruger vist lidt mere, for jeg kan godt li' smagen) og 2 fed presset hvidløg hældes i panden og der røres til melet har opsuget fedtstoffet. Så tilsættes ½ l vand, hvori 200 g koncentreret tomatpure (1 stor og en lille dåse) er rørt ud i.
Saucen får et opkog under omrøring og krydres med lidt salt og peber og hældes over kyllingen. Læg et låg (eller staniol) på fadet og ind i en 200° varm ovn i ca. 40 min. Så tilsættes frosne ærter efter lyst og retten får 5 min. mere i ovnen. Tjek om brysterne gennemstegt, ellers må de have lidt mere.
Servers med kogt pasta og reven parmesan (det vil mine unger have til).

Her hjemme laver vi næsten altid dobbelt portion sovs, for det er ungernes (= Ældstes) livret.

6 kommentarer:

  1. Umh - jeg bliver jo helt sulten

    SvarSlet
  2. By MARIANNE - Og jeg blev godt nok mæt ;0)

    SvarSlet
  3. Uhmmm det lyder også lækkert, jeg holder meget af kylling, altid godt at finde nye måder at tilberede på...;-D

    SvarSlet
  4. Rejen - Det er en god ret og nye opskrifter er et must, hvis man ikke skal køre sur i det samme :0)

    SvarSlet
  5. God variation på en nem ret, så den vil jeg prøve. Tak for tippet :)


    Hilsen

    Theo
    http://cafepåfrederiksberg.dk/

    SvarSlet
  6. Theo - Velkommen forbi :0)
    Det er en ret enkelt ret.
    Håber du vil syntes om den :0)

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺