23.4.11

Påskelad

Vil helst ikke vise jer et billed af mig påskelad,
så I får et billed af et par påskelam fra marken ikke så langt her fra.

Jeg er totalt påskelad for øjeblikket. Har svært ved at koncentrerer mig om noget som helst, vil bare sidde og nusse.
Men det kan man jo ikke spilde alt for mange dage med, så i går ville jeg smide nogle kasser på loftet (loftmester er så Gemalen, for jeg er ikke til stiger).
Da han er kommet vel op, mener han, at vi måske skulle få ryddet op i det vi har der oppe. Jeg mener godt nok ikke, det er så mange år siden vi gjorde det sidst (Gemalen erindre ikke at vi har haft gjort det...), men ned kommer indholdet fra loftet.
Sikken mange spændende sager og ragelse...
Så i stedet for at få sat kasser på loftet, har vi nu fyldt carport og stue med flere kasser (der var nu "kun" omkring 8 kasser der oppe).
Så der sorteres og smides ud og gemmes.
Godt der er flere dage tilbage af påsken og helt uden aftaler...

Dejlig lørdag :0)

7 kommentarer:

  1. Ja det er skønt med nogle dage hvor man ikke har aftaler! Her i huset starter gemalen på job i dag - desværre men jeg går rundt og rydder op hist og her. Burde gå i gang med min opgave som skal afleveres om en måned...er ikke gået i gang endnu....men jeg er virkelig påskelad- godt ord du kom med der :)
    Forsat god påske til jer
    Knus

    SvarSlet
  2. Vi har kun 2 aftaler i påsken, i dag til frokost og søndag til frokost, så der har og er tid til ro og ingenting. Det trænger jeg også til.

    Synes nu det var en god ide din gemal kom med, så I får smidt ud inden I fylder mere op. Også selv om det er en opgave der kan tage lang tid :-)

    Forsæt god påske og hils familien fra os.

    Knus

    SvarSlet
  3. Jeg tror på, at det er sundt for sjælen at være påskelad!

    SvarSlet
  4. Dejligt at få ryddet op i nogle af "gemmerne" og vi har heldigvis heller ingen aftaler i påsken, dejligt at kunne gøre som man har lyst til...;-D Fortsat god slap af påske..

    SvarSlet
  5. Æblekinder - Vi har været heldig i år og begge kunne få fri fra jobbet. Ellers plejer Gemalen også at være på jobbet i dag.
    1 måned er jo meget, men når der skal skrives opgave, så er det ikke helt så længe. Et lille smugkig på den skader nok ikke og så kan du tænke over det, mens du nusser rundt. For påskeladhed må ikke overtage én for så... (taler af erfaring!)
    Og fortsat god påske til dig og familien Heidi!
    Kram
    ___

    Fru E - Det vsr det jo nok, men jeg havde håbet på en lidt større stue og køkken, når nogle af kasserne kom væk...
    Men vi har fundet mange sjove ting ;0)

    Jeg er jo ikke sådan lige til jule- eller påskefrokoster, men lige nu kunne jeg faktisk godt tænke mig en. Det må jeg huske til næste år.
    Knus fra os alle 5 til alle jer og god påske :0)
    ___

    Losarinas mor - Det er det helt bestemt, men nok ikke lige i alt for mange dage. Men jeg har nydt!
    ___

    Rejen - Det er dejligt, for der er dukket noget op, som jeg har manglet længe!
    Helt aftalefri påske giver ro og pludselige ideer :0)
    God påske til jer!

    SvarSlet
  6. Der er noget forløsende ved at gå og rydde op og smide ud - når først jeg går i gang, synes jeg det er sjovt, men jeg gør det alt for sjældent.
    Klem og god påskedag til dig, Kari, og det er helt i orden at være lad :-)

    SvarSlet
  7. Madame - Det er der. Der bliver smidt meget ud og der dukker meget op, som man enten har glemt man havde eller undret sig over ikke at kunne finde :0)
    Jeg er bare ikke så god til at smide ud...
    Kram og god påskedag til dig, Gitte!

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺