23.4.11

Lidt til smilet

I blandt mine ting, fandt jeg dette "Kædebrev", som jeg bare ikke kan stå for :0D
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Kære veninde


Dette er et kædebrev, som er startet den 02.09.1982 af bigamistforeningen 1967, hvis formål er at bringe opmuntring, glæde og adspredelse til trætte, nedslidte og hårdtarbejdende kvinder.


I modsætning til de fleste kædebreve, vil dette brev ikke koste dig en øre. Send ganske simpelt en kopi af dette brev til 5 af dine nedslidte veninder, der er lige så nedkørt som du selv.


Pak din mand sammen og send ham til den, hvis navn står øverst på denne liste. Stryg dette navn og føj dit eget til forneden. Når dit navn kommer øverst på listen, vil du modtage 3.905 mænd. Nogle af dem må da for søren være allerhelvedes bedre end ham du havde. Hav tillid til dette. Bryd ikke kæden. Det var der en der gjorde, hun fik sin egen mand igen......


HELD OG LYKKE...



  1. Rosa Stankelben, Amaliegade 777
  2. Viola Rosenknop, Springforbivej 22
  3. Radisse Tudseøje, Andedammen
  4. Fedora Vintergæk, Muslingestien 11
  5. Egone Asters, Frydendalsvej 5


PS: Foreningens levedygtighed er bevist ved, at en af pigerne i sidste uge modtog 367 mænd. Hun blev begravet igår. Det tog 3 bedemænd 8 timer at fjerne det salige smil fra hendes ansigt....

4 kommentarer:

  1. Høhø, ja, jeg kan godt huske, da den florerede... Jeg brød kæden, men fik hverken egen eller andres mænd med posten ;-)

    SvarSlet
  2. Ellen - Jeg brød den også, havde ingen mand at sende - den gang ;0D

    SvarSlet
  3. hahaha, hvor er den bare skøn :-)

    SvarSlet
  4. SushiStegen - Kunne heller ikke stå for den ;0)

    SvarSlet

Jeg bliver glad for en lille kommentar i ny og næ, så har du noget på ærmet, skriv og jeg vil læse ☺