6.2.11

Af rester

Der har været meget skriven om madspild og det har selvfølgelig sat en del tanker i gang.
Jeg har også kommenteret på det hos andre og endda blevet inviteret til at være med i et program, hvor en kok ville komme og hjælpe med at forvandle rester til lækkert mad. Det har jeg dog takket ned jeg, da jeg ikke har lyst til at komme på landsdækkende TV.

Når jeg bare tager mig sammen, kan jeg også sagtens få et måltid mere ud af en rest. Når altså ikke de store spiser det...
Nej, det er selvfølgelig helt fint, at de indimellem spiser op. F.eks. elsker Frøkenen at varme en rest ris og dænge den til med soya eller ketschup. Jeg er også begyndt at anrette de små portioner, som indimellem opstår på torsdage, fredage og søndage, så kan Ældste spise dem, når han kommer hjem fra ungdomsskolen de aftner (nætter).

I går fik vi kogt skinke med flødekartofler og kogt broccoli og blomkål. I dag søndag, har jeg så serveret den kolde skinke med de sidste flødekartofler og en tærte med blomkål og broccoli. Så kom er en skål med lidt fetaost og en med tomat på bordet også og vi er nu alle blevet mætte.



Nu er det så bare, at jeg godt kunne tænke mig at vide, om der er nogen af jer, der har en opskrift på tomatsuppe, lavet på kogevandet fra skinken.
Jeg kom sammen med en for noget det ligner 25 år siden... han lavede en tomatsuppe, hvor det tynde (suppen) var kogevandet fra skinken. Den suppe smagte bare forrygende. Men dengang for 25 år siden tænkte jeg jo ikke på at nedskrive fremgangsmåden...

Kærligst Kari 

11 kommentarer:

  1. Kan ikke bidrage med en suppeopskrift og har heller ikke spist tomatsuppe siden jeg var barn :(

    Vi har fået hvidløgsskinkesteg med rodfrugter og ris. Der var lige en lille rest, som nu er gemt til en frokost når jeg arbejder hjemme. Så vi gemmer og bruger op i stor stil også :-)

    Knus

    SvarSlet
  2. Fru E - Nej så er det svært at bidrage med opskrift, når du ikke har spist tomatsuppe siden barns ben ;0)

    Når først man har fået fokus på spildet, så er det meget nemmere at få styr på det :0)

    Kramm!

    SvarSlet
  3. Supergodt med fokus på rester! Madspild koster danskerne 16 milliarder kroner om året - og det kæmper vi for at stoppe.

    Vores reste-kogebog 'Stop spild af mad - en kogebog med mere' med Francis Cardenau, Katrine Klinken, Camilla Plum, Thomas Rode Andersen og Suhrs Madakademiet udkommer på forlaget Gyldendal den 7. marts!

    Se mere her: http://www.stopspildafmad.dk/

    Kærlig hilsen,
    Setop Spild Af Mad

    SvarSlet
  4. Argh - stavefejl - der skulle stå:

    Stop Spild Af Mad


    :-)

    SvarSlet
  5. PS:

    Ved du hvilket TV program den kok skulle være i? Og hvem er det? Vi er nysgærrige om det er een af vores kokke.


    Kærlig hilsen,
    Stop Spild Af Mad

    SvarSlet
  6. Anonym - Velkommen forbi :0)
    Jeg kender godt jeres site. Har været forbi et par gange. Kender den via Bente Hoffmann's blog.

    Jeg kan ikke huske, hvad journalisten hed, men det var en TV2 journalist, fra nyhederne. Der var vist ikke nævnt nogen kok på navn, kun at han var en meget dygtig en... Så der kan jeg ikke hjælpe - desværre!

    SvarSlet
  7. Ahhh oki. Hmm TV2 har brugt een af vores kokke før, så det kan godt være de går til ham. Tusinde tak for oplysning.

    Og ja søde Bente er også alletiders til at sprede budskabet om madspild.

    Kærlig hilsen,
    Selina

    SvarSlet
  8. (sorry - har vist glemt at logge ind på de første 2 kommentarer...)

    :-)

    SvarSlet
  9. Hej Selina,
    Og velkommen til, nu med navn ;0)
    Jeg prøvede at finde min svarmail, men den er desværre også blevet slettet.
    Men det kommer jo nok på TV på et tidspunkt og så bliver det da sjovt at se :)

    SvarSlet
  10. Jeg synes det er et godt emne du har taget op,jeg synes ikke vi kan være bekendt, at smide mad ud når deler af verden sulter. Her hos os er der næsten ingen madspil, men det er nok lidt nemmere når vi kun er to. Vi har også fået skinke i to dage først med rodfrugter og i dag blomkålsgratin og rasen skinken bruger vi så frokost med et eller andet ovenpå.
    Kan du have en god aften

    SvarSlet
  11. Kom så igang - Det er jo egentlig utroligt at vi ikke tænker mere på det end vi gør. Det må være fordi vi simpelthen har for mange penge, selvom vi piver med mellemrum.
    Den med skinken bruger vi også. Varm skinke med tilbehør og så dagen der på kan vi finde på at blande skinke i tern med kogt pasta, mornaysovs, ærter og reven ost og så en tur i ovnen, til det er gennemvarmt.
    Men det er lettere, jo mindre husholdningen er. Bare det, at jeg indimellem bare skal lave mad til de 2 yngste og mig selv, er meget lettere at beregne end til os alle 5.
    Og rigtig god aften til dig!

    SvarSlet

Her kan du skrive, hvis du syntes du har noget du gerne vil fortælle.
Og så bliver jeg glad for en lille kommentar i ny og næ ☺